Strangers II

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2018
  • Opdateret: 14 okt. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er flyttet sammen i en lille lejlighed i London og skal lære hinandens gode og dårlige sider endnu bedre at kende, men er det overhovedet muligt at to så forskellige personligheder kan enes under samme tag? Kan Alex give slip på hans ungdom og barnagtigheder og fokusere på at starte et voksent liv sammen med Bella? Hvad sker der, når der kommer interesse udefra? Og er deres forhold stærkt nok til at klare både op- og nedture?

31Likes
52Kommentarer
14269Visninger
AA

4. 3. Drugs & Booze

 

Alexander’s synsvinkel: Tirsdag,16.37, regnvejr - Gaderne, London.

 

Regnen pisser ned og det vil beskrive mit humør mere eller mindre præcist, hvis det også lyner og tordner. Fuck man, jeg skred bare fra hende. Jeg er så fucking vred, at jeg kan høre det dunke i mine ører. Mest af alt på er jeg vred på mig selv. Jeg er en fucking spasser, og jeg skal bruge det fucking job. Hvis jeg bare havde taget mig sammen, så var hun fucking ikke blevet vred på mig, og så havde vi ikke skændtes. Hun er sikkert allerede nede ved Cameron, og søger trøst hos ham med hans egen klamme lejlighed og hans eget job og sikkert også hans egen bil, hvad fuck ved jeg. Fuck dem. Jeg aner ikke, hvor jeg skal tage hen. Bella er jo ligesom min eneste mulighed, men jeg skal ikke komme kravlende tilbage, når hun gjorde det meget klart, at hun overhovedet ikke ønsker mig der. Nej fandme nej, hun skal ikke en skid tro, at jeg bare hopper og springer for hende. Jeg er så fucking dum, hun er ikke anderledes end nogen af de andre og hun kan overskue mig lige så lidt som min familie. Selvfølgelig er hun ikke anderledes, der er fucking ikke nogen normale mennesker, der vil have en idiot som mig, uden noget formål med livet, boende. Hun sagde det jo selv, jeg laver ikke en skid.

  Hidsigt trækker jeg den sorte hætte endnu tættere om hovedet og mærker, hvordan stoffet allerede er blevet gennemblødt, koldt og ikke mindst tungt ind mod min ellers nøgne overkrop. Jeg nåede ikke at få andet tøj på end hvad der lige lå fremme inde i soveværelset, skulle bare ud. Hun har jo tydeligvis ikke brug for mig. Jeg står kun i vejen for hende ligesom jeg gør for alle andre. Alex ffs, lad vær at have så ondt i røven. Jeg sukker og kører en hånd, der er våd af regn, gennem mit fugtige hår, inden jeg står mere eller mindre fortabt og ynkelig på hjørnet af en gade, jeg ærligt ikke aner hvor er. Jeg aner ikke, hvor lang tid, jeg har gået og bandet mig selv væk i mine tanker, men jeg tror, det er længe. Jeg har også bare nemt ved at blive så fucking vred hele tiden. Vred på alt og alle, fordi de konstant pisser på mig. Mit blik falder på en lille sidegade og en snusket bar og uden at tænke videre over det, er det der mine ben bærer mig hen. Alkohol. Det svigter fandme aldrig, og det har det aldrig gjort. Der findes intet bedre middel til at slukke tørsten og ikke mindst alle de latterlige og forvirrende følelser og tanker, der bruser rundt i kroppen.

  Jeg træder ind på baren. Den er ikke specielt stor, kun få borde og stole og luften er tyk af røg. Perfekt, man må ryge indenfor, så slipper jeg for at stå ude i regnen. Jeg skubber hætten fra den våde hættetrøje ned og prøver at fjerne en del af det klæbrige hår fra panden, inden jeg krydser lokalet og sætter mig hen på den fjerneste barstol. Mit blik falder på et par nussede glas, og der er støv i vinduerne. Typerne herinde ser heller ikke specielt flinke ud, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Jeg gør ikke dem noget, og de gør ikke meget noget. Det er sgu egentlig pisse simpelt. Jeg bestiller en drink og modtager et nusset glas, mens jeg sidder og fumler med at få min Iphone op af bukselommen.

7 ubesvarede opkald

  Fuck hende. Jeg slukker telefonen og koncentrere mig om den lyse brune væske foran mig, som jeg har absolut ingen idé, om hvad er. Ved blot, at det er stærkt og skal ned. Så jeg hælder det ned og mærker den kradsende fornemmelse i halsen, der får det til at brænde i brystet. Skærer en kort grimasse, inden jeg får øjenkontakt med bartenderen, der fylder glasset igen. Andet glas får samme tur, og det er først ved det tredje glas, at det får lov at stå lidt længere tid. Min mave rumler, det er evigheder siden jeg har spist, og det er noget lort at drikke på tom mave, men det vil jeg fucking skide på lige nu. At drikke mig fra sans og samling er en af de eneste fucking ting i den her verden, jeg er god til, så det har jeg kraftedme også tænkt mig at gøre og med den tanke plantet, hælder jeg væsken indenbords endnu engang og venter utålmodigt på, at bartenderen skal få fyldt glasset, mens jeg trækker mine smøgere op af lommen.

“Velkommen til London, Alex. Jeg håber fandme, du er faldet godt til,” brummer jeg ironisk til mig selv, og stikker en smøg i kæften, inden jeg får den tændt. Fuck en lorte situation, hvorfor havde jeg ikke overvejet det her? Hvad nu hvis, Bella og jeg reelt set går fra hinanden, hvad fanden skal jeg så gøre? Jeg mener, jeg skal kraftedeme ikke hjem til min mor, den skøre kælling, og min far har smidt mig ud. Så jeg vil praktisk set være hjemløs, no fucking way, at det kommer til at ske. Jeg må bare tage mig sammen og få skaffet det lorte job eller i hvert fald bare de lorte penge, så snart så muligt også kan det fucking være lige meget hvordan. Jeg puster røgen ud og nikker til bartenderen, da han kommer med mit glas igen. Mit bryst er begyndt at brænde på den gode måde og varmen er så småt begyndt at komme tilbage i fingrene. Dørklokken ringer og mit blik søger pr automatik hen mod døren, hvor to fyre netop er trådt ind. Ham den ene er mørk i det, mens ham den anden virker underligt bekendt, trods jeg ikke kan se hans ansigt ordentligt. Jeg rynker brynene i en undren og skyder skylden på alkoholen i mit blod, inden jeg sætter glasset til munden og drikker videre. Den bekendte fyr forsvinder ud bagved, mens den mørke fyr nærmer sig baren og får øje på mig. Han betragter mig kort, inden han nikker og jeg gør det samme som svar. Jeg skal bare have fred, intet ballade i aften, selvom tanken om at få lov og slå løs på et fjols virker mere end fristende, men nej bare fred.

“Hvad får en fyr til at sidde og drikke alene på en tirsdag aften, bro? Det er sgu sørgeligt.” Hans sydlandske accent stråler tydeligt igennem hans forfærdelige engelsk, og jeg trækker skævt på smilebåndet over ham. En spøjs fyr, han er sgu da ikke en skid bedre end mig. Han skal bare blande sig uden om.

“Ikke noget, der vedkommer dig,” svarer jeg køligt, og inhalerer endnu engang fra smøgen udmærket klar over, at jeg ender som et kæmpe nikovrag, hvis jeg ikke snart lære at styre mit forbrug af cigaretter, men fuck det. Fyren griner en spøjs latter, han virker sgu ærlig talt sær. Måske er han skæv? Det ville i hvert fald forklarer en del. Jeg ignorerer ham og tager en slurk mere.

“Er det en dame, der er problemet?” Spørger han kækt og drillende. Jeg skyder et øjenbryn i vejret, han har tydeligvis ikke forstået, at han skal blande sig helt uden om og passe sin egen business.

“Jeg sagde, at det ikke er dit fucking problem, så bland dig uden om,” snerrer jeg og det går op for mig, at alkoholen er begyndt at tage til og at jeg helt bestemt drikker på tom mave for føj, hvor går det her fucking stærkt. Nu er det fyrens tur til at skyde et øjenbryn i vejret og han rækker straks hænderne op i en forsvarsposition.

“Rolig, Papi. Jeg spurgte bare,” sludrer han videre i hans lalleglade humør, og jeg ruller øjne og tømmer glasset. Igen. Fyren bestiller en drink og vender sig så rundt mod mig, kan jeg for helvede ikke bare få lov at drikke i fred?

“Booze her, og dig?” Præsenterer han sig selv og tænder efterfølgende en smøg. Jeg sukker og kører frustreret en hånd gennem mit hår, mens jeg bander ham langt væk for ikke at give mig fred. Det kræver mere selvkontrol end jeg magter ikke bare at pande ham sådan en, fordi han irriterer mig virkelig grænseløst.

“Alex,” svarer jeg kort og fjerner mit blik fra ham, overvejer lidt at skride. Fyren lader mig tydeligvis ikke få fred foreløbigt.

“Bro, fortæl Booze her, hvad du har på hjertet?” Fortsætter han plaprende med hans rullende accent snak og ser på mig med sejlende øjne. Okay, han har helt sikkert taget et eller andet pis, men han er fandme også belastende lige nu.

“Medmindre du kan skaffe mig en helvedes masse penge på en helvedes kort tid, så lader du mig fucking være i fred,” siger jeg hårdt og tømmer mit glas, inden jeg sætter det ned på bordet og rejser mig fra stolen. Jeg gider fucking ikke bruge et minut mere på den taber der. Går bare hjem i seng, tror jeg.

“Papi, du har sgu fundet manden. Jeg har et job i aften, du kan få halvdelen, hvis du er interesseret,” snøvler han og griber fat i min skulder. Et job? På den her tid? Hvad fuck snakker han om? Kæft, hvor er fyren dog blæst man. Jeg ryster på hovedet af ham, men kan ikke få mig selv til at gå. Ordet ‘job’ hænger i luften som en usynlig magnet og holder mig fast hos Booze.

“Et job?” Gentager jeg hæst og stikker min pakke smøger tilbage i lommen, mens jeg kigger vurderende på fyren. Han virker sgu ikke som en man kan stole på, men fuck det hvis han har pengene.

“Jaja, vi skal bare aflevere en pakke for chefen, så får vi betalingen og splitter den. Hvis du har styr på lortet, så giver jeg ham dit nummer og så skal du bare aflevere lidt pakker i ny og næ for ham. Det er no problemo,” fortæller han begejstret og klapper mig på skulderen. Fuck man, det lyder langt fra lovligt, men det er fucking lige meget, hvis det kun er en gang imellem. Så skal jeg bare hjælpe Bella og være der for hende, også give hende de penge jeg får, men hvad nu hvis det er en fucking lorte løn?

“Hvor meget giver det?” Spørger jeg og betragter ham. Min interesse har bragt et skævt smil på hans læber. Booze rejser sig fra sin plads og begynder at gå mod udgangen og jeg følger automatisk efter. Hans ord har fanget min interesse, og jeg har fucking brug for det her. Han forsvinder ud i baglokalet og jeg følger efter ind på en tom gang og videre ud bagved, hvor der er en dør, der fører ud til, hvad der må være baggården. Vi møder ikke et øje på vejen, og da vi når ud i baggården pisser regnen stadig ned, men mit blik lander på den sorte varevogn. Hvad fuck er det her nu for noget?

“Du får halvdelen af mit i aften, så efter planen får du 5000, men jeg er sgu nødt til at vide, du ikke render til myndighederne, papi,” snakker han videre og jeg skæver til ham ud af øjenkrogen. Det her er ikke lovligt, men 5000 er mere end jeg har haft i evigheder. Fuck det man, jeg siger ikke en skid. Jeg har brug for lortet. Jeg nikker.

“Deal,” svarer jeg ligegyldigt og Booze nikker tilfreds og går hen mod den sorte varevogn. Jeg følger efter og sætter mig ind på passagersædet ved siden af. Spændingen, adrenalinen og alkoholen suser rundt i min krop og jeg føler mig så fucking klar på det hele.

“Jeg håber, du holder dit ord, papi, ellers får du los chef på nakken, og jeg siger det pænt; det vil du ikke, forstået amigo?” Hans tonefald er skiftet til en anelse mere kommanderende og jeg nikker bare, inden jeg sætter mig afslappet på sædet. Jeg kan allerede mærke, at det her høre til i min gade og det her er noget, jeg er god til. Det er ikke voksenlivet, det er mit liv. Jeg smiler skævt og Booze hopper ud af bilen, inden han smutter ind i baglokalet igen, og i et øjeblik tror jeg, at han har forladt mig, men så dukker han op igen med en lille pakke, der er pakket ind i brunt papir og jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange ulovlige stoffer, der ligger i den. Jeg har ligesom regnet ud, at det er det, vi skal, især fordi han selv er helt blæst. Booze kommer ind i bilen og smider pakken over i mit skød, inden han starter bilen og bakker ud.

“Har du prøvet det før?” Spørger han efter lidt tid og nikker i retning af pakken. Jeg ryster kort på hovedet, mens mit blik ligger på vinduesviskerne, der fjerner vandet fra forruden.
“Kun hash,” svarer jeg hæst. Han nikker og rækker over for at åbne handskerummet. Inde i handskerummet fisker han en lille pose med hvide piller frem, og jeg skæver en anelse skeptisk til ham, hvilket han må have opfattet, fordi han ryster bare grinende på hovedet.

“Ikke nu, amigo. På din næste regnvejrsdag,” griner han og giver mig to af de små piller. Jeg tager imod den og betragter dem kort, inden jeg stikker dem i lommen. Fuck det, det skal også prøves på et tidspunkt jo. Booze sætter musik på, og jeg føler mig allerede langt mere hjemme i hans selskab end jeg har gjort i London de sidste par uger.

 

“Ud af bilen, amigo” meddeler Booze og svinger ind i en ny baggård. Der holder allerede en bil i forvejen, og i det vi stiger ud, stiger to andre mænd også ud. De ligner bestemt ikke nogen, der vil prutte om prisen og jeg føler mig sgu ikke helt så selvsikker, som jeg plejer i de her fyres selskab. Fortryder et kort øjeblik, at jeg ikke tog en af pillerne, fordi jeg tror, de kunne have fjernet den følelse.

“Har du pakken?” Brummer ham den ene og Booze knipser af mig, inden jeg træder frem og skal til at række pakken mod ham den store af dem. Han er et kæmpe brød bestemt ikke en man vil op og toppes med.

“Hvem fanden er det?” Lyder det fra den lille og hans blik går fra Booze til mig og tilbage igen. Jeg synker en klump, fuck det virker sgu ikke så smart alligevel det her.

“Slap af, papi. Det er en ny fyr, han er god nok. Har du, hvad der er mit eller hvad?” Lyder det selvsikkert fra Booze og det er mere end tydeligt, at det ikke er første gang, han gør det her. Den store fyr nikker og finder en lille papirspose frem. Booze tager posen og står et kort øjeblik og tæller, inden han nikker tilfreds og giver tegn til, at jeg skal aflevere pakken. Uden at tøve rækker jeg den ene af fyrene pakken, og vi nikker til hinanden, inden vi går hver til sit og jeg igen sidder i den sorte varevogn alene med Booze. Jeg måber, det var de fucking nemmeste 10.000, jeg nogensinde har tjent. Fuck man, det er lige mig det her, også kan jeg betale Bella.

“Hvad siger du så, papi?” Griner Booze og rækker mig min halvdel. Jeg er nærmest mundlam, da jeg tager imod dem, ruller dem sammen og stikker dem i lommen. Fuck, hvor er det fucking sindssygt og det var så nemt, som noget overhovedet kunne være.

“Jeg skylder dig alt man!” Kvækker jeg og kigger på ham med store øjne, og han ryster grinende på hovedet, inden han starter vognen og bakker ud fra gården.

“Har du kørekort, papi?” Spørger han efter lidt tid. Jeg smiler, jeg har næsten lige fået det og det er fucking fedt, så er man sgu virkelig fri og uafhængig. Jeg kan køre hen lige præcis, hvor jeg vil.

“Jeps,” svarer jeg kort og har alt for travlt med hele tiden at mærke efter, at pengene virkelig er der.

“Godt, så giver jeg chefen dit nummer, og så har du hermed et job. Du er sgu cool nok,” snakker han videre og jeg føler mig fucking høj på lykke, som jeg sidder der på bilsædet. Jeg er fucking garanteret penge, og nu kan jeg betale Bella. Ja fucking tak.

“Shit man, jeg skylder dig alt,” griner jeg fuld af begejstring, så Booze også begynder at grine.

“Du kan give en bajer, når vi kommer tilbage, amigo. Så er vi kvit,” svarer han og jeg forstår virkelig ikke, hvad han får ud af at hjælpe mig på den måde, men fuck det. Jeg har penge nu.

 

03.21

Opgangen sejler og trapperne gynger så meget, at jeg er nødt til at klamre mig til gelænderet, men det har været den fedeste aften i mit liv og nu skal jeg hjem til min yndlings kvinde i hele verden. Hun er så så så så dejlig. Ikke nok med, at jeg fik en af Booze magiske trylle piller, da vi kom tilbage til baren, så har vi også haft den sygeste druk aften og han er kraftedme en guttermand altså. Kæft man, han har reddet mit liv. På magisk vis får jeg kæmpet mig op på tredje sal og tjekker endnu engang, at pengene stadig er der og det ikke bare er en drøm, og da jeg har dobbelttjekket, går jeg igang med at fumle rundt med mine nøgler. Efter hvad der føles som evigheder med dunkende hovedpine, øjne der sejler og ben, der er som gummi, lykkedes det mig at låse mig ind i lejligheden og lukke døren efter mig. Jeg smider skoene i gangen, lister så godt som jeg nu kan ud i køkkenet og finder en tom og gammel kagedåse, som jeg propper alle pengene ned i, inden jeg går videre ind i soveværelset, hvor Bella ligger og sover. Jeg smiler ved synet af hende, hun er så dejlig og sød altså, jeg håber ikke, at hun stadig er sur. Nej, det håber jeg virkelig meget ikke. Jeg er i gang med at tage mine bukser af, men mister balancen og vælter ind i væggen. Det giver et højt bump, og jeg styrter med hovedet først ind i væggen.

“Hov for faen,” snøvler jeg og kommer på benene igen med et grin. For fanden, hvor jeg dog skør nogen gange! Jeg tager mig kort til hovedet og tysser på mig selv, mens jeg fortsat kæmper med de skide bukser.

“Alex?” Bellas søvndrukne stemme forstyrre mine tanker og jeg får sparket bukserne helt af, inden jeg lader mig falde forover ned i sengen, så det hele gynger mere end jeg gør.

“Babyyy,” siger jeg glad og kravler hen og tager fat om livet på hende. Hun puffer mig en anelse væk og kigger på mig med store bekymrede øjne, hvilket jeg overhovedet ikke forstår. Har hun grædt? Det ligner det.

“Er du fuld?” Hvisker hun og kigger på mig. Jeg sidder lidt og tænker over hendes spørgsmål, inden jeg griner og tager fat i hende for at trække hende tættere på mig igen.

“Ikke så meget,” svarer jeg og hun sætter sig op og ryster på hovedet.

“Det er jo løgn, du er pisse stiv,” siger hun opgivende og tager fat i min gennemblødte hættetrøje for at hjælpe mig af med den. Jeg griner igen, i det jeg tror, hun er ude på sex, men bliver gevaldigt skuffet, da hun bare skubber mig ned i seng og putter sig ind til mig.

“Sov Alex,” kommanderer hun og lægger sig på mit bryst. Jeg lægger armene om hende, kysser hende i håret og føler mig underligt nok hel, når jeg har ligger her med hende.

“Jeg har pengene, dem jeg skylder dig,” hvisker jeg efter lidt tid ud i mørket og hun sætter sig meget brat op og kigger på mig med store øjne, som om jeg har gjort noget forkert? Hvad fanden er der nu? Nu har jeg skaffet pengene også er det ikke godt nok eller hvad?

“Hvad?! Hvad har du lavet?” Hvisker hun forskrækket og jeg griner over hendes bekymringer.

“Please Alex, stop med at grine. Du er super ubehagelig,” fortsætter hun og det sårer mig. Hun synes jeg er ubehagelig? Åh nej, hvad har jeg nu gjort?

“Schs unskyld baby,” tysser jeg og trækker hende ind til mig, inden jeg fortsætter.

“Jeg har ikke gjort noget, forklarer det hele i morgen. Jeg elsker dig, du må ikke gå fra mig,” siger jeg så hurtigt, at det lyder mere eller mindre usammenhængende. Tænk, hvis hun var gået fra mig, det havde jeg slet ikke kunnet klare.

“Jeg elsker også dig, og jeg går ikke. Du gør mig bare rigtig bekymret lige nu,” hvisker hun og tegner små cirkler på mit bryst, da hun lægger sig ned til mig igen.

“Ikke vær bekymret, skat. Det hele bliver bedre nu, undskyld,” snøvler jeg videre og kvæler et gab, inden jeg lukker øjnene og nyder duften fra hendes hår. Fuck, hvor er hun dejlig.

“Ikke sig undskyld, babe,” hvisker hun og kysser mig, men jeg når ikke at svare før søvnen overmander mig og jeg går ud som et lys.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...