Strangers II

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 apr. 2018
  • Opdateret: 14 okt. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er flyttet sammen i en lille lejlighed i London og skal lære hinandens gode og dårlige sider endnu bedre at kende, men er det overhovedet muligt at to så forskellige personligheder kan enes under samme tag? Kan Alex give slip på hans ungdom og barnagtigheder og fokusere på at starte et voksent liv sammen med Bella? Hvad sker der, når der kommer interesse udefra? Og er deres forhold stærkt nok til at klare både op- og nedture?

31Likes
52Kommentarer
14379Visninger
AA

13. 12 . I knew you were trouble when you walked in

 

Isabella’s synsvinkel: Onsdag, 10.14, overskyet - Bella’s lejlighed, London.

 

“Fuck. Hvor. Har. Jeg. Savnet. Dig. Baby.” Mumler Alex hæst mellem de fjerlette kys, han placerer ned af min krop. Hvert af kyssene sender elektriske stød gennem hele min krop og jeg har hænderne begravet ind i hans rodede morgenhår, da hans læber rammer mine endnu engang. Jeg har savnet ham så ubeskriveligt meget, og jeg er så glad for, at han kom tidligt hjem i går. Måske er alle de her hemmeligheder virkelig slut nu? Måske kan vi reelt bare prøve forfra og skabe noget endnu mere fantastisk end vi allerede har.

“Så må du hellere lade være med at gå fra mig igen,” hvisker jeg og nyder duften af ham. Hans smiler i kysset og jeg føler mig både tryg og lykkelig, når jeg har ham så tæt på.

“Jeg mener det. Du må ikke gå,” siger jeg og trækker mig, så jeg kan se hans brune øjne. De øjne jeg er så latterligt forelsket i, men de er ikke som de plejer og det går langsomt op for mig, at der er noget, der ikke er som det skal være. Jeg kan se, han bekymrer sig, det stråler ud af hans øjne. Men jeg ved virkelig ikke, hvad han skulle være bekymret for?

“Jeg går ikke,” mumler han og kysser mig igen. Jeg gengælder, men kan ikke lade være med at tænke på hans bekymrede øjne, er der sket noget i går? Var det derfor, han kom tidligt hjem? Jeg dropper at bekymre mig og nyder i stedet de kærtegn og kys, jeg modtager ham. Jeg føler mig mere elsket og i live end jeg nogensinde har gjort før, når jeg er sammen med ham og det er skønt, fordi han er bare pisse dejlig.

 

Jeg ligger afslappet med hovedet på Alex’s bryst og nyder de små nus, han laver på min arm. Han dufter godt, han dufter af Alex på den der helt rigtige måde.

“Hvad tænker du på?” Spørger han blidt og kysser mig i håret. Jeg smiler svagt, lige nu tænker jeg på så ekstremt mange ting, at hvis jeg først fortalte dem ville jeg skulle snakke i evigheder.

“Dig,” siger jeg og han smiler, inden han kysser mig i håret. Jeg lader min hånd falde ned på den nederste del af hans nøgne overkrop, hvor jeg blidt nusser ham.

“Hvorfor dog det?” Spørger han roligt med lukkede øjne og jeg bider mig kort i læben.

“Fordi du er en dejlig tanke,” svarer jeg undvigende. Egentlig tænker jeg på ham, fordi jeg er pisse bekymret for, hvorfor han holder noget hemmeligt for mig. Jeg tænker på ham, fordi jeg undrer mig over, hans mærkelige forsvindingsnumre og mest af alt tænker jeg på hans og mit forhold, fordi jeg kan ikke uden ham. Det kan jeg bare ikke.

“Fedterøv,” mumler han flabet og jeg dasker ham på maven, så han griner kort. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan man kan være så vild med et andet menneske, som jeg er med ham, men det kan man åbenbart godt.

“Hvad med dig? Hvad tænker du på?” Spørger jeg efter lidt tid og løfter hovedet fra hans bryst, så jeg kan kigge op på ham.

“Jeg tænker på, om jeg ikke skal hoppe i bad, så jeg kan hente morgenmad til dig,” siger han og smiler skævt. Jeg griner kort, det er en sød tanke og han er virkelig betænksom. Hvorfor kan han ikke være sådan hver dag?

“Det må du da gerne,” siger jeg og giver ham et hurtigt kys. Han smiler og rejser sig op i sengen, og jeg følger ham nysgerrigt med øjnene, idet han rækker ud efter sin Iphone. Et chokeret og ikke mindst overrasket udtryk finder vej til hans ansigt og det ligner næsten, han er bange, hvilket jeg overhovedet ikke forstår. Hurtigt lægger han telefonen væk igen og jeg kigger spørgende op på ham, men han siger ikke noget.

“Babe, hvad sker der?” Spørger jeg, da jeg kan se, hvordan bekymringer stråler ud af ham.

“Ikke noget, du skal tænke på, skat,” svarer han undvigende og sender mig et stift smil, inden han forsvinder ud af soveværelset. Jeg måber, hvordan kan han sige, at det der ikke var noget? At det ikke betød noget? Hans ansigtsudtryk viste jo, det stik modsatte. Jeg kan hører ham tænde vandet i bruseren og i det samme, kommer jeg i tanke om Madisons råd. “Har du overvejet at tjekke hans mobil? Du skal jo bare gøre det, så han ikke opdager noget.” Jeg kan næsten høre hendes stemme i mit baghoved og uden videre eftertanke, rækker jeg ud efter hans telefon. Jeg smiler ved synet af hans låseskærm, det er et billede af ham og mig, der kysser og jeg får straks dårlig samvittig. Alligevel fortsætter jeg og låser hans Iphone op, fordi jeg ved, at koden er min fødselsdag. Baggrundsskærmen er den samme som låseskærmen og jeg smiler svagt, inden jeg trykker på beskeder og ser, at en fyr ved navn ‘skaldepanden’ ligger øverst. Jeg trykker undrende på samtalen og har nær tabt underkæben af ren og skær frygt og chok, da jeg ser den.

Skaldepanden: Har du problemer? Kunden siger, du ikke er mødt op. Skynd dig, Walker

Skaldepanden: Hallo hvor fanden bliver du af?

Ubesvaret opkald fra Skaldepanden

Ubesvaret opkald fra Skaldepanden

Skaldepanden: Fucking svar, du ved, hvad konsekvenserne er!

Skaldepanden: Du har fucking bare at komme med mine penge, Walker.

Ubesvaret opkald fra Skaldepanden

Skaldepanden: Er det her din dame?

 

Skaldepanden: Hende skulle du nok have tænkt på, før du skred med pengene og stofferne fucking idiot

Skaldepanden: Du får 72 timer til at skaffe hele lortet tilbage ellers kan du godt sige farvel til din frække lille tøs her

Shit, shit, shit. Kvalmen vælter op inden i mig. Alex skylder penge og han skylder stoffer. Fuck! Selvfølgelig gør han det, nu giver det hele mening og han har lavet et eller andet lort og nu truer de mig på livet. Fuck fuck fuck, hvad fanden har han rodet sig ud i? Mit hjerte hamrer derudaf, mens jeg mærker panikken og desperationen begynder at sprede sig i kroppen. Jeg læser beskederne endnu engang, hvem fuck er skaldepanden?

“Hvad laver du?” Alex stemme er kold, da den skærer igennem rummet. Mine øjne møder hans og det er tydeligt, at han har opdaget mig.

“Hvem er det der og hvor meget skylder du ham?” Hvisker jeg og mærker, hvordan frygten sidder i hele kroppen.

“Du har kigget i min telefon,” konstatere han køligt, men jeg kan se, at han er vred. Samtidig er det pisse tydeligt, hvor magtesløs og bange han er, det her er ude af hans hænder og det ved både han og jeg.

“Hvor meget skylder du ham?” Gentager jeg panisk og min stemme er blevet lysere. Alex ignorere mig og tager et par jeans på, inden han hurtigt trækker min yndlings mørkeblå hoodie ned over hovedet.

“Alex? Kan vi ikke snakke om det her?” Spørger jeg frustreret og han smækker vredt skabet i.

“Der er ikke så fucking meget at snakke om, Bella. Du så selv beskederne, jeg skylder ham de fucking penge også skal han nok få de fucking penge, jeg prøvede at forklare dig, at du ikke skulle blande dig og nu har du fandme gjort det,” vrisser han vredt af mig og jeg måber.

“Har JEG blandet mig? Jeg bliver fucking TRUET på livet, fordi DU er ude i alt muligt LORT,” nærmest råber jeg og møder Alexs lynende blik.

“Hvad fuck vil du have, jeg skal gøre?” Råber han vredt tilbage og slår hånden ind i skabslågen. Kæft man, han er ikke blevet en skid bedre. Nu går han sikkert amok ligesom han gjorde sidst, det ville kraftedme ikke komme bag på mig. Han er syg, jeg kan ikke redde ham, det er mere end tydeligt.

“Tag dig fucking sammen. Det kan sgu da ikke være så fucking svært,” svarer jeg hårdt tilbage. Jeg griber ud efter hans sorte t-shirt og trækker den over hovedet. Det føles mere eller mindre ubehageligt at være nøgen under et sådan skænderi.

“Bella forstå det nu. Jeg er ikke fucking dig og jeg er ikke fucking en normal fyr, og det vidste du kraftedme også godt, da du gik ind til det her,” siger han frustreret og kører sine hænder gennem sit hår. Men han er forkert på den lige netop der. Ja, jeg vidste godt, at han havde sine vanskeligheder, men jeg ville jo for fanden hjælpe ham.

“Nej Alex. Det gjorde jeg ikke, jeg vidste ikke, at mit liv ville komme i fare af at være sammen med en jeg elsker,” svarer jeg og kan mærke tårerne vælde op i årene.

“Ej Bella, nu holder du kraftedeme. Det er en stor fucking gang bullshit, de kommer ikke til at lægge en finger på dig,” siger han vredt og ruller øjne. Jeg sukker og tørre de første tårer væk med bagsiden af hånden.

“Alex, jeg kan ikke det her. Jeg elsker dig, men det skal ikke være på den her måde. Jeg synes, vi skal tage en pause og så kan du finde ud af, om du vil være en del af det her, fordi lige nu fungere det ikke,” siger jeg og dropper at fjerne mine tårer. Alex kigger overrasket ned på mig, men laver så sine læber til en tynd streg og nikker.

“Du er ligesom alle andre. Ikke en skid bedre, når jeg lige bliver lidt for svær at håndtere, som det fucking problembarn jeg er, så sender I mig væk. Men fint, jeg skal ikke være til besvær,” snerrer han vredt og drejer om på hælen.

“Hyg dig med din fucking pause!” Er det sidste han råber, inden han smækker hoveddøren og efterlader mig alene tilbage i lejligheden. Ugh, hvor jeg frustreret! Seriøst, hvordan kan han overhovedet få sig selv til at opføre sig sådan der? Det er sgu da ham, der lige har sat mit liv på spil også tillader han sig at blive pisse sur over, at jeg fucking har brug for, at han ikke render rundt om mig hele tiden? Nu må han fandme lige slappe af. Pisse vred rejser griber jeg ud efter hans adidas bukser og sender en sms til Cameron.

Bella: Er du i skole eller hjemme??

Cameron: Hjemme, hvad da?

Jeg svarer ikke på hans besked, men griber bare mine nøgler og smækker hoveddøren efter mig, inden jeg sætter kursen ned mod Cameron, iført Alexs bukser og t-shirt, bollehår og ingen make up, men jeg er så pisse ligeglad. Jeg er så såret, frustreret, vred og ikke mindst pisse bange, at jeg bare har lyst til at give ham igen af de samme følelser, og det er præcis, hvad jeg har tænkt mig at gøre. Jeg slår alle mine tanker fra, idet jeg hamrer på Camerons hoveddør og den kort efter går op.

“Godmorgen smukke, lige stået op?” Griner han prøvende, da han får øje på mig. Han stopper dog straks, da han ser mit ansigtsudtryk.

“Wow Bella er du okay?” Spørger han og fjerner sig fra døren, så jeg kan træde ind. Jeg går indenfor og han lukker forsigtigt døren efter mig. Fuldkommen ligeglad med hvad han tænker eller mener vader jeg ind i hans lejlighed og smider mig i hans sofa.

“Jeg har det fint, lige sluppet af med et af verdens største fjolser,” vrisser jeg bittert. Jeg er så såret og vred lige nu, at jeg slet ikke kan tage stilling til noget som helst. Jeg elsker ham så pisse højt, også gør han sådan noget der i mod mig. Det er bare ugh!

“Har du slået op med Alex?” Spørger Cameron måbende og sætter sig ned i sofaen sammen med mig.

“Jeg har sat os på pause, fordi han er en fucking umoden unge,” svarer jeg og bander ham langt væk. Fuck ham, det er kraftedme sidste gang nogen har pisset så meget på mig. Hvordan kan han overhovedet få sig selv til det? Og jeg troede, han elskede mig. Kæft, hvor var jeg dog naiv.

“Hvis Alex ikke kan se, hvor fantastisk du er, så er der altså noget helt galt,” siger Cameron og lægger forsigtigt en hånd på mit lår. Jeg magter ikke engang at skubbe den væk.

“Hey, jeg mener det altså,” siger Cameron og fanger mine øjne med hans. Jeg smiler svagt og han giver mit lår et blidt klem.

“Vil du have en kop kaffe eller noget?” Spørger han efter lidt tid, mens jeg ryster bare på hovedet og læner træt mit hoved op af hans skulder. Jeg orker ikke mere, måske skulle jeg bare tage hjem og bo hos Madison i en periode? Cameron lægger en arm om mig og ikke længe efter rammer mine læber hans, selvom alt inde i mig skriger, at det er forkert og jeg ikke man gøre det mod Alex. Ærligt fuck Alex lige nu, det er ham, der har bragt mit liv i fare, så skal jeg fandme også have lov at leve det. Camerons hænder finder vej ned til min t-shirt kant og jeg bekæmper enhver trang til at stritte imod, idet jeg lader ham trække min Alexs t-shirt af og smide den ned på gulvet.

“Fuck, hvor er du smuk,” hvisker han og kysser mig, men det er langt far ligesom Alex’s kys. Camerons er kolde og grådige, helt modsat Alex’s kærlige, blide og ikke dejlige kys, men jeg lader som ingenting og lader ham gøre det, fordi jeg er så fucking vred og skuffet over Alex lige nu, og fordi jeg ikke kan finde overskuddet til at sige nej. Jeg er helt og aldeles ødelagt lige nu, så det her gør jo ingen forskel.

“Lige siden du er flyttet ind har jeg haft så fucking meget lyst til det her,” mumler han og jeg må være ærlig at indrømme, at han ved hvad han har i gang i. Cameron er bestemt ikke dårlig. Han er bare ikke Alex og med den tanke, beslutter jeg at det er bedst bare ikke at tænke på ham overhovedet, så er det nemmest at komme videre. Jeg mener, hvornår er en pause nogensinde endt godt? Fuck mig altså.

 

Cameron er gået i bad og fuck fuck fuck, hvor fortryder jeg det her big time. Hvad tænkte jeg på? Alex og jeg var lige ved at gå fra hinanden sidst, fordi jeg havde besøgt Cameron, og nu har jeg lige knaldet med ham. Shit, det må han aldrig finde ud af, men okay han kommer sikkert ikke tilbage. Tanken får min mave til at krympe sig sammen og det føles som om, mit hjerte lige er gået i stykker. Jeg har mistet Alex, og det er min egen skyld, fordi jeg selv sendte ham væk. Jeg har lyst til at tude og flov over mig selv, samler jeg Alex's tøj op fra gulvet, tager det på og sniger mig ud af hans lejlighed, inden han når at blive færdig med sit bad. Jeg skynder mig op til mig selv og låser mig inde i min egen lejlighed med så mange blandede følelser, at jeg ikke aner, hvad jeg skal gøre af mig selv. På den ene side vil jeg have Alex tilbage, fordi jeg kan bare ikke uden ham, men på den anden side, så har han såret og skuffet og så meget, at jeg ikke ved, om jeg overhovedet er i stand til at tage ham tilbage og nu det med Cameron, jeg fortryder det helt vildt, men samtidig har Alex også bare godt af at føle lidt af den smerte, han konstant udsætter mig for. Jeg sukker og lægger mig ind på sofaen, hvad fanden skal jeg nu gøre?

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...