Shit Happens

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 mar. 2018
  • Opdateret: 28 mar. 2018
  • Status: Igang

≈Kapitel 1≈ uddrag


4-årig:
Hendes mor drak endnu ikke, hendes far drak næsten ikke men lidt.
Hun ville være astronaut, ud og rejse i rummet, komme til månen og smage måne ost, på Mars og lege med de grønne Mars mænd.
Hun var verdens gladeste lille pige, intet kunne gå glat, alt var godt. Det værste der kunne ske, var hun væltede og slog hul på knæet.

7-årig:
Hendes mor og far blev skilt.
Hun boede hos sin mor, det var godt, men hun savnede sin far.
Hun skulle være dyrelæge eller hospitals klovn, så kunne hun gøre andre mennesker glade, hendes drøm om astronaut var der stadig lidt, men hendes far havde enlig ødelagt den, ved at fortælle hende hun ikke var klog nok.
Hendes far havde dårlig indflydelse på grund af hans drikken var blevet værre.
Men hun var glad, hun havde veninder, hun blev beskidt uden der skete noget, hun legede mor, far og børn. Hendes store forbillede var hendes mor.

1Likes
0Kommentarer
523Visninger
AA

2. ≈Kapitel 2≈

Hun skruede højt op for musikken, for at overdøve larmen.

Hun kunne ikke huske sidste gang der var stille i huset. Hun hørte et højt klask lige da sangen skulle skifte. Hun ville væk. Han slog hendes mor. De råbte, skreg og sloges. Nogle gange kunne det starte bare på grund af en øl.

Hun prøvede at holde fokus, holde tankerne på lektierne, men det var svært. Hun gav op. Rejste sig. Fandt sin jakke, sko. Tog hendes mobil med musikken i, tog høretelefonen i ørene igen, lukkede af for verden. Gik, gennem det rodede hus, med slidt beskidt tøj på gulvet, som ikke havde være vasket i 2 år.

Kiggede på det slidte klamme køkken da hun gik igennem det, de beskidte tallerkner der stod i stakke, den mugne salat der lå halv skåret på bordet, og den rådne mælk der stod urørt i vasken.

Stanken var klam og ubehagelig, en blanding af røg, øl, whisky og hash, blandet sammen med muggen mad, mælk og fugt, fra de ikke isolerede vinduer, der gjorde det var virkelig koldt om vinteren.

Da hun nåede entréen, kiggede hun tilbage.

Forstillede sig huset og deres familie for mange år siden. Kiggede på de tomme flasker der stod i en stak blandt skoene.

Hun tog fat i det kolde håndtag, kiggede kort tilbage, åbnede så og løb afsted.

Hun så sig ikke tilbage, før hun var langt væk. Hun stoppede op, kiggede rundt. Hun var kommet ud for byen.

Tårne pressede på, mens hun kiggede frem og tilbage. Tankerne fløj afsted, hun kunne ikke fokusere, men hun ville ikke tilbage.

Hun holdte tårne tilbage, kiggede frem, væk fra det hele og begyndte så at gå igen.

Tårne begyndte stille at trille ned af kinden. Men hun fortsatte.

Da hun fik øje på huset, stoppede hun op, hun havde hørt så mange fra skolen snakke om det. De havde været sure, bange eller forvirrede over huset. De havde alle fået at vide de ikke måtte nærme sig huset. De voksne mente det var farligt. Det havde de nok også ret i.

Det lignede det kunne falde sammen når det skulle være, men hun troede ikke på det ville. Det havde stået der så mange år.

Det lå lidt væk fra vejen.

Grusvejen der engang havde ført ind til huset, var fuldstændig tilgroet. Men man kunne gå over marken, den bestod enlig bare af højt græs.

Hvis man ville gemme sig godt, kunne man sagtens gemme sig i det. Det var så højt at hvis hun bare satte sig ned, ville man ikke kunne se hende.

Da hun kom hen til huset, kiggede hun bare på det, hun viste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv.

Det var gammelt, der voksede planter på murene, vinduerne var smadret, de fleste i hvert fald. Der var tegnet patter med graffiti på en af væggen. Der lå glas i græsset ved de smadrede vinduer. Døren var smadret.

Men selv om det var så ødelagt, gammelt og slidt så det stadig mere indbydende end hendes hjem var.

Hun viste dog, hun ikke kunne være alt for lang tid væk. Hvis de opdagede hun var rendt væk, eller hvis hun var lang tid væk, ville hun få så mange slag når hun kom hjem.

Hun kiggede rundt i det forladte hus.

Stuen var kølig og fugtig, der var nogle ødelagte stole. Der lå nogle gamle aviser på gulvet, som var meget støvet og klamt. Sofabordet ville have være et flot bord, glas med flot egetræ til ben. Men to af benene var knækket, mens de to andre var klamme og nærmest mugne. Glasset var i stykker. Tappettet var ødelagt, og hang bare.

Toilettet ville have være et flot toilet, det svære var det bare smadret. Håndvasken var knækket, toilettet var flækket og spejlet var der revner i.

Hun kiggede sig selv i spejlet, det var som på film hvor personen står og kigger på sig selv, i det ødelagte spejl.

Væggene var lavet af smukke marmorfliser, nogle var ødelagt, men de ville have været smukke. Gulvet var også marmorfliser, det øverste af væggene var dog ikke fliser og loftet var træ.

Køkkenet kunne man ikke forstille sig havde været et smukt køkken, det var et kaos. En tåre trille ned af hendes kind. Der var porcelæn stykker over alt på gulvet, fra de ødelagte tallerkner. Køleskabet lå ned med bagsiden oppe. Køkkenbordene var så støvede at man ikke engang kunne se det der ellers ville have været et flot mørk marmor bordplade. Der hang køkkenskabe over. Malingen var skaldet af, og det var så slidt.

Gulvet var sildebensparket, i en hvidlig farve.

Hun gik ud i stuen igen, stod og kiggede ud i den tilgroede have.

Men hun kunne forstille sig det, forstille sig det smukke hus med den glade familie, to børn, en datter og en ældre søn, og en mor og far det elskede hinanden, som var lykkelige. Det stak i hendes hjerte, mens tårne trillede ned af kinden på hende, mens hun kiggede ud i haven. Hun så dem for sig, den lille glade pige der gyngede, mens hendes bror cyklede på sin trehjulede brandbil. Moren og faren der stod og grinede og betragtede deres unger, de nyd deres liv og var glade.

Datteren hoppede, grinte. Hun blev beskidt, men hun var ligeglad.

Hun hoppede over i en mudderpøl, med hendes røde gummistøvler, shorts, T-shirt og to knælange strømper, den ene var med lyserød med gule polka prikker, den anden var grøn med små søde roser på.

Regnen startede igen, og hun var tilbage til virkeligheden.

 

Hun kigger ud af det ødelagte vindue, tog et sug mere mens tåren trillede ned.

Det var 2 år siden hun første gang havde forstillet sig den lykkelige familie, 2 år siden hun fandt huset.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...