Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1201Visninger
AA

8. Kapitel 8

Jeg ser Eddie sætte sig sammen med de andre ,såkalde populære elever i kantinen, jeg følger hans rolige bevægelser da han tager en bid af den dårlige kauntinemad, han griner og styrer en piges kind og rykker tættere på hende, jeg ryster på hovedet og overvejer om jeg spøger ham om Ane og West avenue høre ham om hvorfor at han ville have min bror involveret, men inden jeg når at tænke videre over det rejser han sig fra det runde bord, tørre madrasterne af  i sin røde trøje og går over i mod mig. Jeg ser væk fra ham og håber på at han ikke har lagt mærke til at jeg stirrede sådan på ham. Han sætter sig ved siden af mig, jeg får en klump i halsen men prøver at bevare roen og lade som om at det ikke påvirker mig at han sidder så tæt op af mig

“sig mig har du et problem?” Siger han bestemt og sjæler min mad

“måske skulle jeg spøger dig om det samme” ryger det ud af mig, jeg ser hurtigt væk fra ham men kan fornemme hans overrasket ansigt hvilket for mig til at smile

“hvad skal det så betyde, din lille lort” snerre han, jeg ser ind i hans lyse blå øjne og prøver at vifte lugten af ryg væk fra min næse, men hans lugt er så kraftig at det nærmest er umuligt, jeg tager en dyb indånding og vælger til min overraskelse at fortælle Eddie, hvad jeg har fundet ud af

“ Ja altså fandt din seddel… den faldt ud af din taske og ja fandt jeg ud af at du for Ben til at hente dine åndsvage våben! Hvorfor har du egneligt tvunget ham til det?”
“tvunget? Hahah lille Cameron dog, meget vil jeg gerne indrømme men din lille uskyldige bror tikkede om at hente dem og hvem kan sige nej til sådan en berømthed som ham” små griner han og propper sig med min mad, jeg kigger forvirret på ham

“vent! Benjamin og dig er da venner var i ikke?” Visker jeg som om at det var den største hemmelighed nogensinde, men Eddie ryster bare på hovedet og rejser sig.

“han var bare et brik i mit spil” visker han og går sin vej. Var en brik, hvorfor var og ikke er? Jeg vender mig om og kigger kort på den overglade Eddie, han er en af de der mennesker der elsker at bruge andre til alt muligt lort, måske er de mennekser der ikke engang hans venner, måske er de alle sammen bare en brik i hans underlige spil.

Skoledagen går uroligt hurtigt og inden jeg for set mig om har jeg kæmpet mig igennem  Fru. Lunds og 3 andre timer. Jeg masser mig igennem de mange elever for at komme hen til stenen i midten af gården, og som forventet sidder Logan der allerede og venter, han pusser sine briller i hans t shirt og kigger en gang i mellem op,

“gæt hvem der løb ind i vores elskede Eddie i pausen”  smiler jeg og pager på mig selv, Logan smiler tilbage

“ nå, sikke en dejlig frokost date du har haft dig der var?

“tja i  taget betagning af at han åd det hele, var den ikke helt spild af tid”

“hvad mener du?” Logan rynker panden og tager sine briller på, jeg trækker på skulderen og  sætter mig ved siden ham “Ben og ham var åbenbart ik venner, og ifølge Eddie ville Ben gerne arbejde for ham, så han blev bare en brik i Eddie spil” sukker jeg og smider min taske ned på jorden. Logan tygger på mine ord “hvilket spil?” Spøger han smilene, jeg trækker på skulderen, alt det med våben og Eddie har gjordt mig så forvirredet, jeg ander ikke om det virkelig er informationer vi kan bruge til noget eller om det bare er spild af tid at besøge de steder som Eddie har skrevet ned på den åndsvage seddel, måske har Ben bare mistet sin telefon eller sådan noget og kan ikke finde hjem.

“er vi klar?” Vanessas stemme rammer min øre gang og bryder mine tanker, jeg nikker til hende selvom at jeg stadig håber at hun om bestemmer sig. vi går sammen hen til Logans bil, jeg har hænderne i lommen og forsøger følge med Logans hurtige og lange skridt.

 

“Beachside Street er ikke så langt her fra” påpeger Vanessa fra bagsædet, hun lægger armen på Logans sæde “mig og min bedstemor plagede at besøge det da jeg var lille” forsætter hun og smiler “nå, jamen så ved vi da at det ikke er et eller andet skummelt sted, med mindre at din bedste mor var den sygeste gangster i byen” griner Logan og ser over op mig, jeg smiler og ser ud af vinduet

“ER, hun er ikke død”

“når ja okay beklager” visker han og ser kort om på hende

“men nej Beachside Street er en alt mulig butik, du kan købe alt fra guitar til slik, vidunderligt sted”

vi stopper for rødt i Bynes mest irrerterne kryds, jeg sukker og ser ned på det lille digital ur han har liggende 15:45 min mor er sikkert kommet hjem nu, hun vil undre sig over hvor jeg er, og denne her gang tror jeg ikke at jeg kan finde på en lige så god undskyldning som igår, i går var begge mine forældre skæmt over mit ansigt så de spurte slet ikke ind til hvorfor jeg kom senere hjem, men i dag kan jeg ikke bruge det som undskyldning. Jeg ser ud af forruden, en bygning foran os ligner noget fra hippie tiden, alle de farver og mønstre for mig til at tænkte over hvem der dog har været dum nok til at få en maler til at lave det, Ben vil elske det, han grine af mig og komme med en eller anden god forklarning på hvorfor det der sådan ud, han vil studere det og overbevise alle andre om at alle bygninger skulle være lige som denne her, jeg smiler ved tanken om ham og sender Ben en lille tanke og håber på at han går det samme,

“Du? Han du se det der?” Vanessa peger hen på det træ, jeg nikker til hende men forstår ikke hvad der er så spechelt ved det, der hænger et eller andet på det men jeg kan ikke se hvad det er

“det er det billede du har taget ikke sandt? Altså at Ben..” Forsætter hun, jeg drypper øjnene sammen og får fornemmelsen af hans brune hår og grønne øjne, jeg nikker usikkert

“tænk at byen har hængt så af de der op, men på den anden side så ville de nok også gøre det samme hvis det var dig tror du ikke?” Hun smiler og sætter sig tilbage i sædet, jeg vender mig om i mod hende og smiler skævt, hendes øjne stråler og får mig smile lidt mere

“nej, nej det tror jeg virkelig ikke, for denne her by er jeg bare Benjamins nederen lillebror,  han der er ikke er god nok til noget og bare spiller spil hele dagen” sukker jeg hun ser overraskende på mig og skal lige til at sige noget men Logan kommer hende i forkøbet

“det er faktisk ret sjovt for Cam ejer overhovedet ikke et eneste video spil” griner han

“nå!, hvorfor tror alle så at du er en nørd?”

“fordi at Ben er familiens for ikke at sige byens vidunderbarn, han kan godt lide det der rampe lys så hvorfor skulle jeg stole det fra ham når jeg ikke vil have det?” Spøger jeg griner lidt

“Ben hade det” siger hun stille,  mit hjerte stopper med at banke i få sekunder, Logan begynder at køre men jeg kan se på ham at han er lige så overrasket som mig,

“han skrev altid at han ville ønske at han kunne side på stranden en sommer dag helt uden at blive forstyrret, han ville kunne invitere en pige ud unden at være nervøs for at hun kun sagde ja begrund af hans ryg, han ville gerne så mange ting men følte ikke at han kunne” hun ser ned af sig selv og kigger nervøst op på mig, jeg stirrer på hende og har det som om at hun lige røv rent mig for en masse penge eller sådan noget, Ben har altid sagt at han ikke ville være noget uden sine venner, han ville ikke kunne fungere uden at snakke med folk og føle at han har været med til at gøre dagen bedre for en person, og nu sidder hun her som om hun ar kendt ham i hele hans liv og fortæller mig at det er forkert, hvem tror hun lige at hun er! Jeg kan mærke vreden små boble inden i mig og inden jeg når at tænke over det åbner jeg munden “sig mig, hvor kender du egneligt Ben fra! Jeg mener måske har han bare løjet over for dig for at du skulle tro at du var noget” siger jeg surt og kigger på hende, Logan skubber til mig og da jeg ser på ham sender han mig et blik der for mig til at fortryde mine ord.

Hun siger ikke noget, ser bare på mig, hendes store brune øjne  bliver blanke og hun begynder at blinke hurtigere, det er tydeligt at se at hun holder hendes tårer tilbage, men hun sukker og ser på mig

“da min mor tog mig ud af skolen søgte hun efter en der kunne undervise mig i fransk, og da Benjamin havde et rigtigt godt snit, valgte hun ham, han kom over til mig 3 gange om ugen, men blev rigtigt gode venner lidt for gode venner også fyrede min mor ham, så vi begynde at sende mailes til hinanden istedet” sukker hun og piller ved hendes blomstrede top, jeg ser på hende men kan ikke finde på noget at sige, jeg har ikke forstiller mig at hun var en da de piger som blev hjemme undervist, men jeg vidste godt at Ben på et tidspunkt havde en elev, dog fortale han at han selv havde sagt op fordi at tiden ikke var der,

“hvorfor går du ikke i skole” spøger Logan

“tja en overbeskyttende mor…” svare hun kort og ser ud af vinduret, jeg ser over på Logan som bare trækker på skulderen  og laver store øjne, jeg nikker stille selvom at jeg ikke helt tror hun siger sandheden, hvilken mor ville gå så langt bare for beskyttende ens datter uden at der er en dybere grund til det?

Logan drejer ind til siden og stopper bilen, Vanessa spænder hurtigt sin sikkerhedssele op og går ud af bilen og smækker døren bag sig uden at sige noget, Logan og jeg  ser på hinanden, jeg ved at vi tænker det samme hva fuck er hun så sur over vi siger begge ud af bilen og går hen til butikken, udenfor står der en samme kurve med alt muligt i, i nogen af dem er der bamser og i andre er der køkkenredskaber, jeg går ind uden at tænke videre over det, rummet er koldt og stort men behageligt og overraskende hyggeligt at være i, gulvet er laver at masse små sten og væggene er grå og upersonlige, men de mange små lys og billeder gør dem interessante at se på. Glasdøren lukker bag mig og en gammel dame iført en løs hvid kjole kommer til syne,  “velkommen til Beachside Street  min dreng, du må endelig sige til hvis du mangler noget” smiler hun, jeg nikker til hende og ser du Logan som er i gang med at snakke med Vanessa, jeg lytter det ene øjenbrun han han lægger armen om hende og kærtegner hendes arm, jeg får et sug i maven som en form for kvalme at se på dem. Jeg sukker og bevæger mig ind i butikken og lader som at jeg faktisk kigger efter et eller andet. Reoler fyldt med bøger og cd’er vækker min opmærksomhed, jeg studere den en smule og prøver at finde nogen af mine ynglings, tanken om at ben måske har stået her og kigget på de samme bøger gør mig glad, det får mig til at føle at der stadig er en del af ham jeg kan genkende, den del af ham der altid købe bøger til mig når han havde været ude og lave et eller andet en uge før hans forsvinden kom han hjem med bogen Blodmåne til mig. Mit blik stopper da jeg læser navnet en uskyldig familie, tager fat i den hæftet bog og pladre igennem den uden egenligt at læse et eneste ord, men duften af den nye og ulæste bog er så genkendeligt at jeg ikke kan lade være med at gøre det.

“jeg havde en kunde for et lille styk tid siden der fortale at han ikke kunne vente med at give hans bror en bog bare så han kunne se ham gøre det der” damen smiler og peger på bogen, jeg smiler til hende og stiller bogen tilbage, "hvilken bog købe personen?” Spøger jeg helt tilfældigt og går hen til hende, hun ser op i luften og rynker panden, “øm jeg mener nok det var en kriminalroman vdu. Ved den der blodmåne af hende den kvindelige forfatter” siger hun tilsidst og for mig til at stivne, “øm købte han andet?” Stammer jeg og tvinger mig selv til at gå over mod i hende,

“ja, store sække og en skovl, må jeg spøger hvorfor det har din interesse?” Jeg ser længe på hende unden at svare, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, måske skulle jeg bare gå efter at sige sandheden og spøger om hun kender Ben eller så skulle jeg bare lade det ligge og gå efter min mavefornemmelse og tro på at det var ham der købte de ting uden egenligt at vide det.  En tro er ikke godt nok lige nu siger jeg til sidst til mig selv og ser op på den smilende dame “øm ja altså min bror Benjamin Jones købe men bog med samme navn til mig for lidt tid siden, kender du ham?” Spøger jeg forventnings fuld, hun nikker forsigtigt til mig kigger lidt på mig “ham der forsvandt for godt og vel 4 uger siden?”

“ja, ham? Ved du om det er ham som købte de ting du snakkede om før”

“jeg klemmer aldrig en kunde! Men jeg kender ham kun fra tv og aviser, der er helt forfærdeligt, er der ikke noget nyt omkring sagen?”  Hun læner sig over disken, jeg sukker og ryster på hovedet

“så han har aldrig været her?” Forsætter jeg og sætter hænderne ned i lommen, hun nikker og gør mig en smule forvirret, hvor hun har lige fortalt at hun ikke kender ham,

“jo han købte den der bog, blodmåne tror jeg nok den hed, du ved med hende den kvindelige forfatter” siger hun og smiler, jeg rynker brynende men inden jeg når jeg sige noget åbner hun munden “ har du forresten set i nyhederne om ham den forsvunde dreng?, jeg ber for bedre tider  for de resterne familie medlemmer” siger hun, jeg smiler bare og nikker til hende og smutter ud af butikken uden at tænke over hvor uhøfligt det er.

Vanessa og Logan sidder stadig sammen da jeg kommer ud, men da døren lukker sig bag mig fjerner Logan armen fra hende og rejser jeg hurtigt op som om at der ikke var mening at jeg skulle se det, han høster falskt og kommer hen til mig,  jeg ser kort over på Vanessa som går langsomt og undgår mit blik som om hun har et eller andet at skulde

“havd sker der?” Spøger jeg og peger på dem begge, Logan tysser på mig ser om på hende

“ik noget hun var tre ked af det”

“hvorfor tysser du så på mig” siger jeg forvirret, han bider sig selv i læben og ned er i jorden

“undskyld, det var ikke noget der skete ikke noget, men fandt du ud af noget?” Siger han hurtigt for at få mig på andre tanker, og selvom at jeg ved at der har været et eller andet i mellem de to vælger jeg at lade det ligge  og fokusere på det der er vigtigst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...