Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1196Visninger
AA

7. Kapitel 7

Jeg vågner ved lyden af min fars stemme, den er mørk og alvorlig jeg sætter mig op i sengen og prøver at komme i tanke om hvordan og hvornår jeg faldt i søvn, jeg rejser mig og ser over på Bens computer, Vanessa! Jeg ser rum forvirret rundt på værelset efter min mobil.

“Hvad laver du?” Jeg ser hen på døren hvor min far står lænet op af dørkamen og klør sig i det ikke eksisterende hår, han propper hænderne ned i lommerne på hans sorte Benetton bukser  “ømm leder efter min mobil” svare jeg, han ser på mig og rynker brynende som om han ikke tror på mig, jeg vender mig om og kigger videre og lader som om at han ikke står der, men hans stemme bliver ved med at forstyrrer min tanke gang

“kan du ikke lige stikke ud til Mr Vans?” Sukker han

“hvorfor!” Gisper jeg og ser på ham, han smiler til mig og går hen i mod min skraldespand, han bøjer sig ned og tager fat om min mobil, han vender sig om i mod mig og giver mig den “du er da heldig at du kun bruger den der til papir var?” Griner han, og peger ned på skraldespanden,  jeg nikker og banker telefonen mod min håndflade “hvorfor vil han snakke med mig? Jeg har ikke gjordt noget?” Forklaer jeg,

“nej nej selfølgelig ikke du er bare den eneste de ikke har en udtalelse fra tror bare at det er rutine spørgsmål” smiler han og forlader rummet, jeg sukker og prøver at overbevise mit hjerte om at det hele er okay, jeg kigger på klokken og skriver til Logan omkring at kan skal komme tidligere i dag, jeg undlader for mange detaljer lige nu da jeg udemærket godt er klar at han bare vil spøger om det samme når han kommer.

 

“Godmorgen”Mr Vans smiler til mig og skriver noget ned i hans lille notes bog, jeg smiler tilbage og kigger lidt på hans politiskiltet som skinner mere end fars sko, jeg sætter mig overfor ham og tørre svenden i mine håndflader af i mine bukser så der kommer en mørk stribe på dem, det giver et sæt i mig da jeg kigger op på Mr Vans som tydeligvis har lagt mærke til den mørke stribe, han høster og ser op mig

“når Cameron din mor fortæller mig at du også befandt dig i huset den aften Benjamin forsvandt, opførte Benjamin sig anderledes på nogen punkter” han ser på mig op klikker på sin kuldepind og gør sig klar til at skrive, jeg tager en dyb indåndning og prøver at komme i tanke om hvad vi lavede den dag. Jeg kan huske at Ben kom hjem med tasken fuld af et eller andet der larmende når han gik, men da vores forældre spurte til det ville han ikke svare, han havde store render under øjenene og lignede ærligtalt ikke sig selv, han så slidt ud.

“øm altså nej ikke andet end at han spiste på værelset den dag og han virkedede ikke som en der ville snakke med nogen” siger jeg tilsidst, jeg ved ikke om det er svar nok men det er det eneste jeg kan komme i tanke om, måske skulle jeg sige mere og gå mere ned i detaljer men jeg ander noget som helst om deres politi arbejde og jeg ville nødig spilde deres tid med oplysninger de allerede har.

“hvordan er dit forhold til Benjamin?”

“hvad har det med sagen af gøre?” Spøger jeg istedet for at svare, Mr Vans smiler lidt og lænder sig frem over “det er vigtigt for os at vide om det kan være svigt i familien, der har kunnet været med til hans forsvinden” forklar han, jeg nikker og tygger på hans ord det giver faktisk rigtig god mening

“jamen altså Ben… Benjamin er jo alles helt, både her hjemme men også i skolen, jeg mener alle kender ham og” Mr Vans stopper mig og ryster på hovedet “hvordan er DIT forhold til Benjamin” siger han igen, jeg trækker på skulderen  og ser ned på gulvet, jeg har aldrig rigtigt tænkt over det, jeg er aldrig blevet spurt om det. “øm det er godt, jeg elsker ham og jeg er ret sikker på at det er gengældt, vi hygger os altid når vi er sammen, skændes aldrig, han bliver lidt en anden person når det bare er mig og ham, det er som om at han puster ud og virkelig hviler i sig selv når der ikke er alle mulige andre der hele tiden forventer noget af ham”  forklaer jeg og ber til at det er godt nok, Mr Vans nikker og åbner munden langsomt som om at han lige skal overveje hvad han skal til at sige “så du forventer overhovedet ikke noget af din bror?”

“Nej, han er som han er og det vil jeg ikke lave om på” siger jeg, og mener det.  Mr Vans rejser sig og ser over på mine forælder som står ude i køkkenet og gør sig klar til arbejde, “jamen så er vi vist færdige her, det var da ikke så slemt var det” griner han og ser ned på mine bukser, jeg smiler og ryster på hovedet og følger med ham ud til de andre.

Jeg ser på uret det hænger på væggen ved siden af spidseboret, 06:45 jeg sukker og tager min mobil op af lommen, skærmen lyser op og en besked fra Logan for mig til at smile

Sig mig hvem tror du lige du er, er du godt klar over at lækre mennesker som mig skal have sin skønhedssøvn! Når men heldigt for dig har jeg lysten til at ligne udyret istedet for Belle idag så er på vej.  XD - Logan 

Jeg forstiller mig Logan iført en gul kjole og en brun paryk, et syn jeg gerne vil have slettet så snart det går op for mig hvor grim han vil være, han vil mere ligne en freak eller en større freak end hvad han allerede er.  Jeg kigger på fra skærmen, min mor står og pakker mad ned i vores tasker imens far siger farvel til Mr Vans “hvorfor kommer han så tideligt på dagen” spøger jeg og tager tasken på ryggen, hun ser på mig og trækker på skulderen “de har vil bare travlt inde ved politiet eller sådan noget” siger hun og nusser mig i det håret da hun går forbi mig, jeg ser ud af vinduet og får øje på den grønne frø holde ude foran huset, jeg ser på klokken og smutter hurtigt ud af døren og små løber hen til Logans bil.

“hold nu kæft du ligner lort” griner han da han starter skrammelkassen, jeg skubber til ham

“heey jeg ville da ikke have du skulle være udyret alene” påpeger jeg og spænder sikkerhedsælen

“det der ansigt er værre end udyret, har aldrig set noget ligene, hvad sagde dine forældre da du kom hjem?” Jeg forklarer ham det hele, både min fars hårde tone da han så det, min mors gråd og Vanessa. Han stopper mig da jeg nævner hendes navn og holder en finger op i luften “vil det sige at hende der Vanessa tøsen kommer på skolen? Jeg nikker “ja altså måske” han ryster på hovedet og griner “det må jeg sige Cam, godt klaret” han skurer op for musikken og tommer på rettet og ser ud af vinduet, træerne forsvinder lige så hurtigt som jeg når at få øje på dem, musikken fylder min tanker gang med nøder stedet for våben, Vanessa, Eddie, sedlen og Ben hvilket er rat, at for en gang skyld bare give slip på tankerne og ikke tænkte på noget som helst. Bilen stopper på skolen parkerings plads lidt efter, jeg stiger ud af bilen og smækker med døren, jeg ser ned og får øje på en kæmpe bule og ser op på Logan “dude, er der her fra” han nikker og stopper mig i at snakke, jeg stryger min hånd på panden og mærker den ryg ømme overfalde,  “det må du sgu undskylde” påpeger jeg og følger med ham hen til hovededøren, “ar det er sgu ligemeget, bare du har det godt… men prøv lige at overveje at vi for første gang i vores liv nok kommer som de første” griner han da han sætter sig på den store sten i midten af gården, jeg ser rundt og bekræfter hans teori.

vi sidder lidt i stilhed og venter på hende, jeg begynder at spekulere på hvordan hun ser ud, ud fra hendes beskeder forstiller jeg mig en høj tynd pige med læder tøj, sort kort hår og måske piercinger  en rigtigt rocker tøs, selvom at ikke lige er de tøser Ben plejer at hænge ud med, vil det ikke overraske mig, hun virker frisk og klar på det meste. Logan kigger ned på sin ødelagte telefon “hvornår skulle hun værre her?” Sukker han “07:30.. ja altså hvis kun kommer” svare jeg og piller ved min trøje “vent hvad.. hvis hun kommer?” Siger han overrasket og rejser sig, jeg nikker og begynder at fortælle om computeren, han tager sig til hovedet mens han visker “hvordan kan man være så dum!” Jeg skubber til ham og prøver at finde på noget at sige men en stemme afbryder mig

“sig mig er mobning på jeres skole normalt eller?” Logan og jeg ser hen i mod stemmen, Logan taber kæben hurtigere end jeg kan nå at svare “øm nej vi øh ja… det var bare for sjov” stammer jeg da hun kommer tættere på, hun griner og rækker hånden frem “ rolig nu drenge… jeg er Vanessa” hun trykker min hånd og smiler til mig, min forstilling af hende kunne ikke være mere forkert, hun er lidt lav , men hun har formerne alle de steder drengene godt kan lide de sidder, hun har langt, galt brunt hår og de smukkeste bami øjne jeg har set, fregner i hele ansigtet som kun gør hende endu mere smuk at se på. “ømm det her er Logan og jeg er” “Cameron” afbryder hun og ser på mig jeg nikker og ved ikke helt hvad jeg skal sige, “ du ligner ham” forsætter hun, jeg smiler

“ det er ikke første gang han høre det” griner Logan og sætter sig på stenen

“ Heh når jamen det er da forståligt, det kommer dog stadig lidt bag på mig du eksistere men du snakkede om nogen informationer” siger hun og sætter hænderne i siden, jeg står et øjeblik og ser ud i luften, hun hæver det ene øjenbryn og da det gør op for mig at jeg har stået et stykke tid uden at svare hende åbner jeg munden “ ja øh jeg læste nogen af jeres beskeder i går, det var ikke for at snage eller noget men jeg lå mærke til at han fortale dig om Eddie og våbenbutikken ved du mere?” Spøger jeg og forsøger at holder øjenkontakt med hende. “han fortalte en del omkring hvordan han havde det, men det var bare normale teenage problemer går jeg ud fra, når jeg prøvede at komme helt tæt på lukkede han i” siger hun eftertænksomt og tager den ene hånd op til ansigtet.

Logan ser på mig og derefter på klokken, folk begynder at strømme ind fra alle vinkler og jeg fornemmer at tiden ikke er på vores side. “problemer? Ben havde da ikke nogen problemer” smiler og jeg ser ned i jorden, han har aldrig sagt noget, ikke til mig og selvom at jeg ikke vil være den bror gør det da ondt at en eller anden random pige ved mere på det punkt end hvad jeg gør, specielt  når jeg fortalte ham alt.

“jo det havde han, men ved du hvor han er?

“hvis jeg vidste det, tror du så jeg ville kontakte dig” svare jeg stille og ser på hende, hun ryster på hovedet “nej det har du nok ret i, jeg er ked af jeg ikke kan hjælpe mere, men hvad er din plan så nu?”

“vi havde tænkt os at tage hen til Beachside Street efter skole” kommentere Logan,

“når jamen jeg tager med!” Siger hun bestemt og kigger skiftevis på os, jeg stivner håber på at Logan vil tale hende fra det, jeg vil helst ikke blande hende ind i alt muligt selvom at jeg ikke ved hvad hun kan blivet blandet ind i, men min mave fornemmelse fortæller mig at det er en dårlig ide men mit hjerte siger at det måske kunne være en god ide, måske kunne hun fortælle mere om de ting Ben fortalte hende, “er du sikker på at du tør det?” Logan afbryder mine tanker og lægger armen på min skuldre, Vanessa begynder at grine og vifter sit hår til den ene side “ altså hvis vi alle ender med at se sådan ud så ved man da bare at det har været sjovt ikke sandt” hun peger på mine sår og jeg begynder at rødme jeg kan høre Logans stemme bryde ud i latter, jeg knytter hænderne og prøver at lade være med at pande ham en, i stedet overdøver jeg deres stemmer og siger “okay Fint! mød os her efter skole” jeg smiler skævt til hende og fjerner Logans arm, hun nikker og smiler stort “fedt! Jamen så ses vi” hendes stemme for mig til at rødme endu en gang og da hun vender sig om ser jeg op på Logan som ikke kan tage blikket væk fra hendes fyldige røv, jeg skubber til ham og begynder at gå hen til indgangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...