Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1200Visninger
AA

5. Kapitel 5

I taget i betrakning af vi ikke kørte hurtigere, burde der ikke være sket noget, i taget betrakning af at Logan skulle havet trådt på bremsen ville der heller ikke været sket noget, men det gjorde der, hvad ved jeg ikke, Logan råbte men jeg kunne ikke få ordene ind, det hele skete så forbandet hurtigt og det er svært at bedømme hvad årsagen af de 3 mænds beslutning var til at lade en af dem stå lige præcis der. Jeg kan mærke nogen ruske i mig, jeg kan mærke smerterne i ryggen for hvert lille skub jeg får, jeg prøver at ignorere de små skub og holder øjnene lukket lidt endu. Mit hovede skriger af smerte og jeg kan mærke noget droppe ned på min hånd.

“Cameron?” Høre jeg en stemme sige, den er mørk men ikke rug som Logans, stemmen gentager sig og rammer min øre gang, den har en britisk klang som er velkendt, jeg åbner øjnene og får øje på de grønne øjne, det brune korte hår som får mig til at savne den gang det vat langt og krøllede, jeg får øje på  de alt for hvide tænder som får mig til at sige “Ben..Benjamin?” Jeg forsøger at rejse mig op men opgiver, personen nikker langsomt og straffer min pande, han løfter det ene øjenbryn og viser mig hans hånd “du er vist ikke alt for heldig var brormand” smiler han, jeg smiler igen og ser blodet på hans hånd flade. “hvor har du været, hvordan fandt du mig?” Siger jeg stille men Ben ryster på hovedet “det er lige meget”  sukker han og sætter jeg på sædet hvor Logan var før,  jeg mærker trygheden få mit hjerte til at falde til ro, jeg lukker øjnene igen og smiler selvtilfreds for mig selv, mens Ben begynder at snakke om hvor fedt det er at se mig igen.

Cam?”  Den ruge stemme for mig til at åbne øjnene, bilen er i bevægelse, og Bens skikkelse bag rettet er blevet erstattet af Logans, jeg retter mig op og mærker de samme smerter i kroppen som før ser ud af det beskidte vindue og forsøger at danne et overblik over hvor vi er
“hvor er vi? Jeg mener hvad skete der, hvor er de andre?” Stammer jeg og tager mig til hovedet, jeg kan mærke det varme blød på mine fingre da de rør min ømme pande, jeg skære ansigt og håber på at Logan ikke lægger mærke til det

“ De forsvandt, efter at du kørte bilen ind i muren grinede de og løb deres vej”

“i muren, jamen du kørte ikke mere end 45 kilometer i timen?”

“årh nej, Cam du hamrede dit hovede ind i vinduet og faldt ned fra sædet, jeg prøvede at komme i kontakt til dig, men du var helt væk, det var ikke selve bil ulykken der var slem, men de slag du påtog dig” forklar han og drejer ind på min vej,  han rækker mig en af hans trøjer som lå bagerst i bilen, jeg smiler og tager i mod den og ligger den på panden i håb om at det vil stoppe blødningen, jeg ser ned af mig selv og prøver at få blod pletterne af min trøje, men det er umuligt. Logan stopper bilen foran det velkendte hus, han ser over på mig med et forsigtigt smil “vi tager afsted i morgen” mumler han og spænder min sikkerhedsele op, jeg nikker forsigtigt og stiger ud af frøen langsomt og smertefuldt.

“CAMERON JONES! KOM ER IND!” Råber min mor da jeg smækker hoveddøren, jeg ruller øjne og smider mine sko, jeg tjekker min mobil og forstår min mors råben da jeg ser at hun har haft ringet 5 gange, jeg løfter det ene øjenbrun og kigger ud i luften og prøver at komme i tanke om hvornår den skulle havet ringet, første gang mobilen summede var på tankstationen men ellers har min mobil ikke sagt en lyd “CAMERON” råber hun igen, det giver et set i mig da stemmen siver ind i mig og jeg halter langsomt ind til hende, jeg forsøger at skule min smerte i kroppen men da min mor åbner munden og tager hænderne op til ansigt, ved jeg at jeg lige så godt kan lade være med at gemme det, jeg fjerner Logans trøje fra panden og min mor laver større øjnene og små løber hen til mig “hvad i alverden er der dog sket?” Spøger hun bekymret, jeg tager bildt om min arm og føre mig hen til sofaen, hun sætter sig ved siden af mig og nusser mig på kinden, jeg smiler og ser ned på trægulvet “det er ikke noget du skal tænke på mor, det er okay…. Jeg er okay” visker jeg og tvinger mig selv til at se på hende, hun nikker fraværene og jeg kan se hendes øjne blive våde

“Mor?”  Siger jeg spøgerne og retter mig en smule op

“de ringede her i dag, og da du så ikke tog telefonen tænkte jeg, ja at du heller ikke vil komme hjem igen” hendes mundvire bevæger sig langsomt mens hun tørre hendes øjne, jeg tager fat i hendes hånd og giver den et lille glem

“jeg vil da altid komme hjem mor” mumler jeg, hun smiler skævt og slipper min hånd, at se min mor så knust over at jeg ikke kom hjem for min dårlig samtidighed til at blomstre, at vide at jeg er grunden til at min mor sidder her og græder bare fordi at jeg ikke magtede at tage min åndsvage telefon, giver mig en dårlig smag i munden. Hun rejser sig og kysser mig på toppen af hovedet og går ud i køkkenet, jeg følger hendes bevægelser ud af rummet og for mig til at ønske at hun ville skælde mig ud istedet for at græde, hvis Logan og jeg bare havde ignoreret de 3 gutter og bare kørt ville min mor råbe og skrige af mig, og fortælle hvor dårlig en søn jeg var, men mine handlinger har fåret hende til at græde.

“vent lidt hvem ringede?” Mine tanker flyver ud af mig da min mor  kommer ind i stuen igen, hun har en balje med vand og en klud med  på sleb og sætter sig forsigtigt ved siden af mig,

“politet” svare hun kort og tørre den våde klud over min pande, jeg bider tænderne sammen og prøver at skulde hvor ondt det gør.

“hvorfor? Hvad ville de?” Spøger jeg og knytter hænderne sammen

“årh ikke noget vildt bare give opsummering på Benjamin, men der var ikke noget nyt” sukker hun og smider mine håb i skraldespanden, jeg får lyst til at fortælle hende om Eddie med Sedlen,   Ane ved West Avenue, de 3 mænd på tankstadionen og de oplysninger Logan og jeg havde fået, selvom at de ikke var voldsomt mange, kunne det måske have en en større betydning i sidste ende, men jeg siger intet, min mor vil ikke forstå det, hun vil forbyde mig at blande mig og lade politiet gøre deres arbejde.

“sådan, lad nu være med med at gøre noget dumt” visker hun og sætter et plaster på såret i panden, hun smiler til mig og går ud med vandet og kluden, jeg rejser mig og følger forsigtigt efter hende, “vil du slet ikke vide hvad der er sket?” Spøger jeg, hun ser op og ryster på hovedet “joo men jeg regner med at du fortæller mig det når du er klar, eller os når din far kommer hjem” jeg nikker men forbliver tavs og forsætter ned af gangen til mit værelse, men stopper op da det går op for mig at Bens dør er åben, jeg ser fortvivlet på det tomme værelse og går der ind uden at tænke over det.

Normalt vil Ben hade hvis han vidste jeg var er inde, han kan godt lide hans privatliv og han fortrækker at have hans værelse for ham selv, men nu hvor han ikke er her, er det blevet til et sted hvor politiet for det meste opholder sig når kommer efter flere informationer. Jeg ser op på hylden som er fyldt med Fifa spil der  står i nummerorden, jeg ryster på hovedet og smiler ved tanken om hvor lang tid Ben har brugt for at gøre det så perfekt. Mit blik rammer hans elskede skrivebord, han har et billede stående af ham og mig fra sidste års juleaften, det var det år hvor vi begge skulle havde mormors hjemmelavede julesweater på og jeg kan huske hvor meget vi begge hadet den, vi brugte hele aften på, at komme med ideer til hvordan vi kunne ødelægge den, så mormor ville tro at det var et uheld. På billedet sidder vi foran juletræet, Ben har sin arm rundt om mig, og vi smiler begge ind i kameraet. Jeg smiler og tager fat i det, jeg bevæger fingeren over Bens hovede og mærker savnet til ham blive større jeg kigger tilfældigt til ventre og for øje på hans computer, den er tændt og vækker min nysgerrighed, jeg sætter mig på stolen og får skærmen til at lyse op, Ben har ikke lukket hans sider og både hans Mail, word og internettet er åben. Jeg klikker på det lille internet ikon og men finder intet nyt, jeg sukker og går ind på hans Mail, selvom at jeg ved at det er en dårlig ide, bliver jeg nød til at vide om der er et eller andet jeg kan bruge til at finde ham.

Hans mail boks er fyldt med ligegyldige ting som reklamer, tilbud og skolerelaterede ting men også billeder fra venner, lydfiler og samtaler med  folk som jeg ikke engang vidste at snakkede med, jeg sukker og trykker på en mail der hedder bum bum og bum, den er sendt fra mailen  sh@warma.com

Åbenbart har de skrevet ufattelig meget sammen  lydfiler og smileys over det hele, jeg smiler ved tanken om at Ben og sh@warma.com har et slags hemmeligtvenskab over mail, stedet for over facebook eller noget andet mere moderne, men på den anden side ligner det Ben, han holder af gamle måder at gør tingende på.  Jeg trykker på en tilfældig lydfil, uden egenlig at have noget forventninger til hvad det er, men da Bens stemme begynder at snakke flyder det ud men ting jeg aldrig ville tro kom ud af hans mund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...