Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1193Visninger
AA

4. Kapitel 4

Musikken erstatter mine tanker med melodier, selvom bandet DNCE ikke lige ville være på min playliste er deres nummer ikke dårlige, Logan nynner som altid med, hans stemme er ryg og mørk og derfor ikke den fødte sanger, men han nyder det og at se ham være så glad over ingenting for mig til at tænke på den gang hvor Ben lærte ham trækket til at åbne et skab uden  brug af koden.

“når næste sted er Beachside Street og jeg håber sgu at det er et eller andet spise sted for jeg er fucking sulten” siger jeg og tommer på min mave som et eller andet barn, Logan skruer ned for musikken, “ næste stop er en tankstadion også hjem” siger han stille og stopper bilen for rødt

“hjem! vi skal sgu da ikke hjem ikke nu!”

“ Cam, jeg har lovet min søster at være hjemme” han starter bilen igen og forsætter ligeud af den øde vej, jeg ryster på hovedet og ser ud af vinduet, jeg forstiller mig Ben sidde alene et eller andet sted og bare vente på at der  er nogen som finder ham, sidde helt mussestille som en eller anden hjemløs og ber til at nogen af hans så kalde venner leder efter ham og her sidder jeg i en bil og gør hvad jeg kan, men en overbeskyttende søster stopper den plan jeg som sådan ikke rigtig har.

Logan stopper  30 minutter efter på en tankstadion, vi stiger begge ud og ser os omkring, den ser lige som West Avenue slidt og faldefærdig ud men stadig mere brugt og befolket. Jeg får øje på nogen gutter der står i det ene hjørne og ryger, de er alle klædt i sort og virker som nogen der ikke vil snakkes med. Logan ser forvirret ud, han rykker brillerne længer ned på næsen og klør sig i det røde hår, han kigger sig omkring og stivner da han får øje på  de 3 unge drenge på hjørnet af tanken. Logan  han står længe uden at gøre noget hvilket irrertere mig, jeg mærker en summen i lommen og reagere straks med at tage mobilen op af lommen, jeg ruller med øjnene da oret Mor dukker frem på skærmen, og selvom jeg ikke burde overvejer jeg at lade være med at tage den, hun vil stille alle mulige spørgsmål om hvorfor jeg endu ikke er kommet hjem, og da hun ikke vil kunne lide sandheden og jeg ikke er verdensmester i at lyve, kan jeg ligeså godt lade være. Mobilen stopper med at summe og jeg proper den ned i lommen igen og ser op,  jeg ser forbavset rundt da det går op for mig at Logan ikke længere står ved bilen, jeg kigger men kan ikke se han nogensteder, mit hjerte begynder at banke og min stemme ryster da jeg råber “Okay Logan det er ikke sjovt mere, hvor er du!”  Ingen svare mig hvilket irretere mig mere end det burde, jeg burde være mere bange for om der er sket ham  noget, men de forkerte følelser suser igennem mig.  “skal du spille smart eller noget fister” høre jeg en mørk stemme råbe, jeg ser over mod de skumle gutter og får øje på min rødhåret ven,  det giver et sæt i mig og uden egenligt at tænke videre over det løber jeg så hurtigt jeg kan over til dem. Jeg standser og lægger armen på Logans skulder får at få pusten, jeg kan mærke ham ryste og da jeg ser på ham ligner han en der lige har set et spøgelse, han er hvid i ansigtet og hans øjne helt blanke, jeg bevæger mit blik over på de andre som alle sammen er sorte af tatoveringer, de er alle sammen vel trænet og ser mere skræmmende ud tæt end på afstand.

“øm nej jeg vil bare spøger om hjælp til benzinopfyldning” svare han stille
“ okay, okay, tror du jeg er dum eller sådan noget?” Udbryder den ene og smider cigaretten fra sig,

Jeg går et par skridt tilbage og håber på at Logan gør det samme men han tager kampen op og bliver ved med at tale og jo mere han snakker jo mere irriteret bliver de, mine hænder begynder lige så stille at ryste, jeg kan mærke at hjertebankene bliver hurtigere og hurtigere for hvert ord der bliver sagt, jeg forsøger at tage dybe indåndninger og forholde mig i ro og bilde min hjerne ind at det hele er okay, men det kan jeg ikke, tankerne løber afsted mens prøver at udtænke en plan for at komme væk herfra uden nogen form for ballade. “hvorfor er folk i denne her by så sure, jeg mener først den lille skallede mand i butikken og nu jer?” Mumler Logan, og vender ryggen dem,  han fægter med armene for at demostere hans vrede, jeg ser usikkert over på  de 3  drenge  og hurtigt hen på Logan igen, han tager fat i benzinpumperen og smadre den ind i tankdækslet, man kan nærmest se vreden brænde igennem hans hud, han vender sig om og kigger igen på de mange knapper, jeg små løber over til ham men inden jeg når at sige eller gøre noget trykker han hårdt på dem alle, bander og råber indtil at den går igang med at fylde benzin på Frøen 

“okay?” spøger jeg forsigtigt, selvom at jeg godt kender svaret

“jeg er træt af denne er lorte by, træt af sure mennesker, jeg vil hjem! Okay jeg gider ikke mere Cam, det gør jeg virkelig ikke, folk er omkring er tydeligvis nogen idioter!”

Det går op for mig at jeg skulle havet lyttet efter da drengene begynde at snakke nedladende til os, men jeg var for fokuseret på at holde nervøsiteten inde til at høre noget som helst, men Logan er vred, de har sagt et eller andet der virkelig har pisset ham af for Logan er en af de mest tålmodige og venlige mennesker jeg kender, han er en da de der personer som man næsten aldrig ser sur, men nu står han her med nærmet ild i håret og jeg ander ikke hvad jeg skal gøre ved det. 

Logan sætter sig ind i bilen uden at sige et ord, jeg ser bekymret på ham, men han inogere det og tænder for frøen, jeg ser kort over på hjørnet hvor fyrene stadig står, de griner og peger over i mod os, jeg rynker panden og ryster på hovedet, og sætter mig ind ved siden af Logan, han ser på mig og gør tegn til at jeg skal spænde sikkerhedsselen, jeg sukker og gør det så hurtigt som jeg kan

“hvad sagde de” ryger det ud i mig, da jeg hører de velkendte klik, Logan fjerner hånden fra gearkassen og ser på mig

“hvad mener du”

“Logan, du er ikke typen der bliver sur, eller du viser det ikke, også møder du dem, og ja skal jeg forsætte?” Spøger jeg, han ryster på hovedet og for mig til at gentage mit første spørgsmål

“de sagde at de ville ønske at min mor vil begå selvmord efter at hun har opdaget hvor dum en søn hun har” sukker han og tørre en tåre væk fra hans kind.

“de kunne ikke vide..”

“glem det!” afbryder han bestemt og begynder hurtigt at køre. Logan har altid haft et ømt punkt når det gælder hans forælder, han fortale mig engang hvor tømt det var uden dem, man ellers taler han aldrig om det, når folk omkring han snakker løs om hvor nederen deres forældre er og siger ting som ville ønske de forsvandt, gid de døde, ville havde det meget bedre uden dem  sidder Logan bare der og lytter til dem også selvom at ordne på gør ondt.

Mit blik bevæger sig ubevist over mod hjørnet igen, men denne gang er der ingen, jeg knipper øjnene sammen og tjekker endnu engang, men der er tomt. Min mave krybber sig sammen og jeg for fornemmelsen af at der er et eller andet galt, men ingen jeg når at sige noget, hører jeg Logan skrige. Jeg ser op og får øje på en af fyrene stå foran bilen, jeg ser hurtigt over på speedometeret som står på 45,  jeg gisper og ser ned på Logans fødder som endu ikke har trådt på bramsen, “SÅ BRAMS DOG!” Råber jeg og hamre på sædet hvor støvet efter spreder sig i bilen, Manden kommer tættere og tættere på os men fjerner sig ikke, mit hjerte sprinter der ud af og min krop ryster mere og mere da det gør op for mig at Logan ikke har tænkt sig at gøre noget som helst, jeg sukker og gør det der først falder mig ind, jeg tager fat i rettet og svinder det så hårdt jeg kan til højre, Logan skriger endu engang, og begynder at råbe af mig,  “CAM! Muren!! Pas på muren!! CAM, CAM, CAAAAAM!” Ser forvirret på ham, han  fagter med den ene arm og forsøger at få kontrol over bilen igen, jeg forsøger at sige noget, jeg forsøger at rette op det det jeg lige har gjordt, men inden jeg når at tage en indånding mærker jeg et smæld i siden og alt går i sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...