Why Brother Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 mar. 2018
  • Opdateret: 18 jul. 2018
  • Status: Igang
To brødre, den ene populær og perfekt den anden kedelig og normal, to modsætninger under samme tag, men da den ene personlighed forsvinder, falder verden sammen. den tilbagestårende bror, Cameron, finder et lille håb da en seddel dukker op og åbner en dør til en helt ny verden hvor hemmeligheder har gemt sig i evigheder. Cameron kommer ud for sin livs rejse hvor kriminalitet og bandemedlemmer bliver en del af hverdagen i sin søgen efter hans højt elsket bror.

5Likes
2Kommentarer
1206Visninger
AA

14. Kapitel 14

Bedstemor kommer ind med et fad af kager og boller, hun går langsomt nærmest usikkert og fokusere på ikke at falde, jeg smiler til hende og rejser mig op for at hjælpe hende, hun giver lettet faldet fra sig da jeg tager fat i det, hun sætter sig ned i stolen og smiler, hun trækker været hurtigt, og tager sig til hjertet, jeg stiller fadet på boret og ser på hende

“gør det ondt??” Spøger jeg af ren venlighed, jeg vil gerne virke interesseret og fremstå som det bedste barnebarn, men det er umuligt, jeg ved at far har sat sammen med hende og fortalt om Ben, jeg ved at Bedstemor har sat i hendes elskede stol og lyttet til hendes søn fortælle om alle Bens præmiere og fremskridt, om hans glade personlighed og hjælpsome sjæl. Selvom at ingen af os har været her siden vi var børn ved jeg at hun kender Ben mest, jeg ved at hun er mest stolt af ham, ikke bare fordi at hun inderst inde ikke ved hvem jeg, er men fordi at alle tænker sådan når man sætter Ben og jeg op mod hinanden. “nej overhovedet ikke min ven, det  brokker sig bare lidt når jeg laver for meget” griner hun og hoster, jeg tager en bid af rosinbollen og griner med hende på trods af at jeg ikke syndes det er sjovt.

Efter lidt tid med snakken om hendes madvaner og evner i køkkenet,  banker det på døren, det giver et sæt hende, hun fjerner hendes smil fra ansigtet og rejser sig langsomt op og går stille hen mod vinduret. Jeg ser nysgerrigt på hende,  hun kigger længe som om at hun ikke rigtig ved hvem det er, hvilket for mig til mistænkte at det kunne være  Vanessa, som på en eller anden måde har fundet her hen og er sluppet væk  fra Logan, men da bedstemor sukker og ryster på hovedet ved jeg at mine tanker har taget fejl.
“hvem er det?” Spøger jeg og rejser mig op, hun ser på mig med store og desperate øjne,
“jeg vidste at de vil komme, spøgsmålet var bare hvornår, tro mig når jeg siger til dig at du virkelig skal tænke over konsekvenserne før du tager et valg” svare hun og gør mig mere forvirredet end jeg var før. Det banker på døren igen, bedstemor bliver stårende, jeg ryster på hovedet og går ud for at åbne, det kan vel ikke være så slemt, jeg mener hun er bare en gammel dame så det er nok bare hjemmeplejen eller noget der er kommet for at hjælpe med noget,  hvem kan egenligt lide de mennesker? Inde fra stuen høre jeg bedstemor mule og bevæge sig frem og tilbage som om at hun er ved at planlægge et eller andet at sige, jeg rynker brynene og tager fat i dør håndtaget og åbner,
“Cameron Jones, ser man det? Sikke en overrakselse stadig med skrammer i ansigtet…er din bedstemor hjemme?”  Jeg nikker stille samtidig med at  det begynder at gå op for mig hvad bedstemor mente med det hun sagde før.
“Mr Vans? Hvad øm laver du her? Spøger jeg usikkert, min stemme hakker og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre af mig selv, ved Mr Vans noget om forbrydelsen på kirkegården, i taget betrakning af at han arbejder for  politetet er det et dumt overhovedet være i tvivl, men ved han at jeg også er en del af den forbrydelse?.

“heh jeg passer mit arbejde, Jones, vær sød at lukke med mig ind”  han smiler til mig og bukker sig lidt ned for at komme lidt i øjenhøjde med mig, jeg nikker endu en gang til ham og træder lidt til side så han kan komme fordi, jeg ser ud på hans lille pletfrie politibil som holder udenfor huset, jeg sukker og lukker døren og smutter ind til bedstemor.

“fru Jones, hvordan vil du beskrive Ben Jones?” Starter han og sætter sig ned i sofaen, snupper en bolle unden at få nogen tilladelse til det. Jeg stirrer over på hende da jeg høre Bens navn, mest forvirret over hele, og hvorfor de ikke spøger ind til bedstefars grav
“mit barnebarn? åh det er jo så lang tid siden jeg har set ham” svare hun og smiler usikkert
“sådan ca. 5 uger siden ikke sandt?” Afbryder Vans og ser kort over på mig.

“hun nikker stille og ser væk fra ham”
“Fru Jones, er det ikke sandt at du så Ben den dag han forsvandt? Er det ikke sandt at han stod foran din dør ? Er det ikke sandt at du lod ham overnatte fordi han ikke havde andre steder at gå hen?” Mr Vans´s stemme hæver sig mere og mere mens bedste mor gemmer sig mere og mere i hendes stol. Jeg tager mig til hovedet da Mr Vans´s ord rammer min øre gang, jeg ser overraskende over på hende og forsøger at gennemskue det hele og krydser fingre for at der ikke er sandt, at hun har sat her hele tiden og ikke fortalt nogen af os at hun så Ben den aften det kan bare ikke passe,

“jo, jo hr det er sandt” siger hun stille,
“må jeg spøger hvorfor at du ikke har nævnt dette over for din søn PJ Jones?” Forsætter han
“jo ser du Mr Vans, Ben kom sent den aften, han så ikke ud til at have det så godt, jeg tror han havde grædt, han var beskidt og blodig så jeg lukkede ham ind, det var ham der fortalte mig at jeg ikke skulle ringe til PJ eller nogen andre for den sags skyld, jeg lovede ham at lade være, og jeg er altså en kvinde der holder mit ord Mr Vans, sæt nu har det været måske været dumt af mig, men Ben er en stor dreng, han klager sig, jeg kan mærke det” forklare hun og ser over på mig. Jeg ryster på hovedet og går ud i køkkenet for at få noget vand,  forsøger at opfatte den information jeg lige har fåret og putte den i sammenhæng med de andre oplysninger jeg har, men det er svært at koncentere sig¨

“du nævner han var blodig? Nævne han hvorfor?”
“Nej” hendes stemme bliver mere alvorlig og skarp, mens Mr Vans´s stemme går i den modsatte retning og går ned og bliver rolig igen

“fru Jones, jeg forstår det er hård at snakke om, men drengen har været væk længe, vi begynder at tro at der ikke er”
“stop!, han er okay,  og i live okay? I skal bare gøre jeres arbejde!” Afbryder hun, jeg kan høre Vans sukke og forstiller mig ham ryste på hovedet

“fru Jones som jeg har fortalt din søn og hans kone tidligere i dag har vi fundet spor af Bens blod ude i syd byen, men entet tyder på at han har været der, dog fandt vi dette her, er det noget der virker dig bekendt?” Der   går længe før at nogen svare, jeg stiller glasset med vand fra mig, tvinger mig selv til at gå ind i stuen, min mave piner mig og jeg kan ikke se min bedstemor i øjnene længere, jeg kom for at få oplysninger, men dette her er lige i overkanten, tanken om at hun ikke engang har fortalt dette her til far gør mig målløs og vred. Mr Vans ser op på mig da jeg går ind i lokalet og stiler mig det samme spørgsmål, jeg går hen til dem, sætter mig på gulvet  og tager fat i den lille pladstiskpose, jeg nær studere den og ser kort op på dem, jeg genkender stoffet og er ret sikker på at det er den grønne trøje som Ben havde på den aften han forsvandt, han havde den altid på når han var hjemme, det var en slags slap af trøje for ham, og tanken om at den nu er gået i stykker gør mig ked af det, eller trist på hans vegne.

“det er Bens trøje mr” siger jeg stille og lægger mærke til de sorte og brændte ender, Vans sukker og rejser sig op, og sender min bedstemor et stramt og fast blik, jeg stiller mig op ved siden af ham og gør ubevist det samme, “jamen jeg takker for jeres tid, og Cameron jeg gør mit bedste for at finde ham, men jeg vil være ærlig og sige at det ser sort ud” visker han og klapper mig på skulderen, jeg nikker stille og tørre den ene tårer der triller ned af min kind væk.
Vans smækker døren bag sig da han forlader huset, bedstemor og jeg står alene i en stue som før var varm og kærlig men nu er blevet til et kold og løgnagtig. 
“jeg må hellere smutte” siger jeg lavt og usikker på om hun overhovedet høre det, jeg vender mig om og begynder at gå mod døren,

“Cameron?!” Halv råber hun og hoster, jeg sukker og vender mig om hun rakker hånden frem og ser på mig
“din telefon, den har vibreret  en del… du må hilse PJ fra mig, og bede ham om at tage de blomster med jeg spurgte om sidst.  Jeg nikker stille og små løber nærmet ud af huset.

Jeg stopper ikke med at løbe før jeg er sikker på at bedstemor ikke kan se mig mere, jeg fatter ikke at sådan en gammel dame kan lyve så meget, jeg forstår ikke hvordan hun kan finde på at holde det hemmeligt, men på den anden side har jeg på en måde også holdt alle mine oplysninger for mig selv eller ud over Logan og Vanessa er jeg den eneste der kender til dem.
Jeg ser ned på min telefon og stirre på de mange bedskeder der roller ind over skærmen,

"Cameron? Søde hvor er du… Mr Vans har været her, kom hjem lige nu okay?"
- mor

"Hey øm ja undskyld jeg forstyrre, har du fundet ud af noget?"
- Logan 

"Ja mig igen, jeg tror Vanessa har brækket sig i på min søsters sko.. kommer du ikke over"
- Logan 

"Har du snakket med din mor?"
- Far

"Kommer du ikke forbi? Logans søster er ret sur, lidt skæmmende, har du ikke lyst til at være min stærke mand?"
- Vanessa

"Cam? Død eller"
- Logan

Ubesvaret opkald fra mor (3)

Ubesvaret opkald fra far (1)

"Cam? Er du alene… lyst til en drink?.. Magter ikke Logan mere eller hans søster for den sags skyld"
- Vanessa 

Ubesvaret opkald fra Vanessa (1)

"….."
- Logan

"Dude!? Hvornår er du færdig? Plz svar"
- Logan 

"CAMERON JONES, HJEM NU!"
-Mor 

Jeg aner ikke hvem jeg skal svare først eller hvem der er mest sur, jeg vidste ikke at det kan være så besværligt at besøge sin bedstemor, måske er det derfor at far altid tager er hen alene, jeg sukker og små griner, jeg kontakter Logan og fortæller at jeg er på vej og undskylder, efter  beklager over for Vanessa og fortæller hende det samme. Men mine forældre må vendte, jeg ved at det er forkert men jeg vil ikke være den der smider bomben om bedstemor, ikke foran dem, jeg vil ikke se min fars ansigt.

Vejen over til Logan er kedelig og lang, der er ikke andet og se end vej og biler, ingen natur eller lyden af fugle, bare en masse beton huse og larmen for de forskellige biller der køre frem og tilbage, jeg begraver mine hænder i lommerne og tager til skrid af gangen mens jeg igen forsøger at opfatte hvad der lige var sket.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...