Outstanding


1Likes
0Kommentarer
244Visninger

1. Caroline

Folk går forbi mig på gangen. De tror ikke at jeg kan se deres afsky, som former sig på deres ansigter, når jeg kommer. Jeg kan se hvad de tænker. Godt jeg ikke er hende. Det er sjovt. Jeg ville sikkert have gjort det samme, hvis jeg ikke viste, hvordan det var at være alene. 

Jeg skal starte på en ny skole. Igen. Mine forældre mener, at jeg ikke trivedes godt på min sidste skole. Heller ikke de 4 andre skoler jeg har gået på. På den sidste lykkedes det mig da at få én ven. Daisy. Men hende får jeg nok ikke at se igen. Men bare det, at hun kunne holde ud at være venner med mig i 4 måneder er nok for mig, til at indse at hun var en rigtig ven. Hver dag, når vi kom i skole, råbte folk onde og lamme ting ad os. skrid hjem til jeres mor, vi gider ikke at se på jer. Ad, hvor er i klamme. Nørder. Freaks. Og så var der også nogen der forsøgte sig med noget så simpelt, men ondsindet som Dø. Og alligevel ville Daisy stå ved min side. Det er jeg hende evigt taknemmelig for. 

"Jeg kommer altså til at savne dig, kokosnød." Brummede Daisy, imens hun holdt om mig. Tårene trillede ned af mine kinder. "Jeg savner dig allerede." Sukkede jeg og slap Daisy, for at kigge på hende en enkelt gang mere. Hun virkede så skrøbelig, når hun græd. "I må hellere sige farvel piger, vi kører nu." sagde mor og svingede med bilnøglerne. Jeg gav hende et sidste kram og løb ud i bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...