Stormet af Magnetisme

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 mar. 2018
  • Opdateret: 9 okt. 2018
  • Status: Igang
En remse, så nem. Med den vil han gøre al hvad du beder om. Du spørger hvordan remsen lyder? Du vil godt vide det?
-
Hvad ville du gøre hvis du fik adgang til en voodoo dukke der ville klare alle dine problemer? Vil du kunne klare ansvaret bag, eller vil du tage al magten?

William er bare en normal teenager, der passer skole og venner, men en nat kommer en drøm. En så klar en drøm, med så klart et budskab. Find din dukke, ikke hvilken som helt dukke, men en dukke af ham.
Men hvem er "Ham"?
Og hvad sker der for den nye mystiske dreng Graham som stirrer en masse, men som ingen ord har?

3Likes
2Kommentarer
618Visninger
AA

10. Nål & Tråd

Da jeg vågner, er det som om alt står klart for mig.

Bocor Malia vil blive min redning. Hun har adgang til min lykke.

Hvis jeg vil beholde min forstand, må jeg følge hendes råd. Hun er min eneste mulighed.

Jeg fjerner forsigtigt Zoe's hånd der ligger over min mave. Hun ligger på maven, med hovedet begravet i hovedpuden og den ene arm hængende ned af min smalle seng, og den anden ligger henkastet over mig. 

Jeg smutter ud og tager et hurtigt koldt bad. Jeg plejer aldrig at tage kolde bade, men idag havde jeg behov for at tænke på noget andet og det kolde vand fungerede, som en magisk hjernevasker.

Da jeg kommer tilbage til værelset, sidder Zoe i sengen med min computer i skødet. Hun ser kort op og kaster så en ternet skjorte over til mig, som lå på gulvet ved siden af sengen.

"Jeg sagde jo at jeg ville kaste tøj til dig hvis du var nøgen." Hun blinker med et smil på læben og tilføjer så imens jeg tager skjorten på, "Forresten elsker jeg dine skjorter og det er jeg sikker på, at jeg ikke er den eneste der gør." Hun blinker igen og dukker sig da jeg kaster den biologi bog, efter hende, som lå på mit skrivebord.

"Du er jo sindsyg" Griner hun.

"Jeg havde bukser på, så du skal ikke være bange endnu." Jeg bøjer mig ned efter et par sokker, helt klart ikke rene, men jeg har ikke andre.

Jeg er alt for dårlig til at smide mit tøj til vask. Jeg har altid så meget andet at nå.

"Skynd dig nu bare, Z. Vi skal gå om 10 minutter." Jeg tager bogen og propper den tilbage i min slidte taske, med lidt besvær.

"Ååå, jeg havde håbet du var for langt ude, så vi bare kunne pjække" Brokker Zoe sig og smækker computerens skærm i og sender den videre til mig, hvor jeg så propper den ned i tasken også.

Det kan godt være at hun brokker sig nu, men jeg kender også Zoe godt nok til at vide, at hun ikke er typen der pjækker. Men på den anden side kender jeg hende også godt nok til at vide, at hun ville gøre det for min skyld, hvis jeg havde brug for det.

Jeg smider tasken over skulderen og åbner døren, "kom."

Vi er alene hjemme, så min mor må være taget afsted tideligere idag.

"Vent, hvad med morgenmad?" Zoe tager fat i min arm for at stoppe mig.

"Kørte du herhen?" spørger jeg og kigger ud af det samle vindue og ser til min glæde at Zoe's bil holder parkeret udenfor.

"Ja selvfølgelig, jeg er hos min far."

Jeg nikker. Zoe's far bor i udkanten af byen og hun er altid der tirsdag og torsdage. Hendes mor bor overfor vores hus, så Zoe har altid været lige i nærheden.

"Godt" siger jeg, "så tager vi et smut forbi bageren." Jeg åbner døren ind til føresæden og griber nøglerne fra Zoe der står på den anden side af bilen og ryster på hovedet.

"Det kunne jeg havde sagt mig selv." Hun åbner døren og smider sig ind imens jeg starter bilen.

***

Vi har først time klokken 10, eller det vil sige, jeg har først time klokken 10, Zoe har fritime helt til efter forkost om torsdagen, så vi har massere af tid da vi smutter forbi bageren kvart i 8.

"Jeg skal lige der ind, inden vi køre." Jeg nikker over imod den lille butik på hjørnet, hvor en står nål med tråd er klistret på skiltet.

"Hobby & Tråd?" Zoe spytter ordene ud, som var de giftige. "Hvad fuck skal du i sådan en butik? Er det ikke kun for gamle damer med strikketøj eller designere, der handler der?"

Jeg trækker på skuldrene og er allerede overe på den anden side af vejen. Den lille klokke over døren giver sig til at ringe, da jeg træder ind i butikken.

Der er stof overalt i det lille rum og allerede fra første skridt af, føler jeg mig glemt imellem de høje hylder, hvor stof ruller stikker ud til alle veje. Jeg går med raske skridt hen mod disken, hvor en buttet dame med det brune hår i en knold, kun samlet ved hjælp af bånd, står og kigger ned i et blad.

Jeg kan høre klokken ringe igen og et lavmælt "shit" komme fra Zoe, som allerede har væltet et stykke stof ned fra hylden. 

"Hej, jeg skal lave en dukke" Damen bag disken kigger først nu op fra baldet og hendes blik glider op og ned af mig.

"En dukke?" Spørger hun med løftede øjenbryn.

Jeg nikker og hun lukker langsomt baldet og folder hænderne sammen på bordet imellem os.

"Og hvad skal en ung mand bruge en dukke til?" Hun er for nysgerrig og min hjerne arbejder på højtryk for at finde på en undskyldning.

"Jeg vil lave en til min....lillesøster?" Det kommer mere ud som et spørgsmål end en konstatering.

"Du har sgu da ikke en søster?" Zoe ser slet ikke mit dræber blik og forsætter med at rynke på næsen over et gult stykke stof med pink elefanter på. "Tak" mimer jeg til hende og hun ser helt uskyldig ud og mimer et "sorry" men det kan jeg jo ikke bruge til noget nu.

"Okay, det er til mig selv." Siger jeg til den ikke så venlige ekspedient.

"Kan du hjælpe mig, eller skal jeg finde en anden der fucking kan?" Min toldmodigehed er snart en ting man kun kan se på et forhistorisk museum.

Hun fandt en masse forskællige ting frem til mig. Nål og tråd og en masse stof stykker, som jeg tydeligt fremsagde skulle være sorte.

Stoffet kostede en formue så jeg var nød til kun at købe nål og tråd. Jeg havde jo også sandsækken og læderet der hjemme. 

Ekspedienten gav mig et blik, da jeg gik ud af butikken kun med nål og tråd.

"En dukke?" Zoe´s skrigene stemme gør mig næsten døv. 

"Hvad fuck skal du med en dukke. Og så kun en af tråd?" Hun kigger ned på den lille pose med en rynke i brynene.

"Jeg vil lave en dukke okay? Og jeg har materiale derhjemme." Jeg låser bilen op og smider posen om bagi og finder så min bagel fra bageren frem og tager en bid.

"Skal jeg være bekymret for dit helbred Will?"

ja, det burde du være.

"Nej, jeg har det fint, tro mig. Den har dukke vil hjælpe mig". Jeg lyder selvsikker, og for første gang føler jeg min plan køre på skinner.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...