A5

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 mar. 2018
  • Opdateret: 15 mar. 2018
  • Status: Igang
A5 er en historie om Newt dengang han kom op i labyrinten, den handler om newt der kommer op i labyrinten og ikke ved hvad der sker og hvorfor han er kommet der op og så kan han selvføleglig ikke huske sin fortid. det sker nogle nogle forskelige ting for ham fx at han bliver gode venner med minho og mange andre ting. jeg håber du kan lide den her historie.

0Likes
0Kommentarer
96Visninger
AA

3. George

3. GEORGE

 

 

Jeg går stille og roligt over mod den lille træhytte (rådhuset), da jeg kommer tættere på ser jeg Alby stå op af en af de fire støttepæle. Jeg går hen til ham. “Hej” siger han da jeg kommer hen til ham, “Hej” svarer jeg. “Har du mødt nogle af de andre?” spørg han mig. “Ja jeg har lige mødt minho, vi løb ind i hinanden” Siger jeg. “Alby må jeg spørge dig om noget?” siger jeg. “ja” svarer han mig. “Hvad er der derude? ude i labyrinten” siger jeg. alby svarer “Jeg ved ikke så meget mere end dig, men de ting der derude det er nogle meget farlige ting hvis du bliver stukket, bliver du ikke den samme igen.”  Jeg kigger undrende på ham, en kølig brise rammer min kind og mit blonde korte hår flagrer lidt.

 

Han kigger hurtigt på mig men skynder sig at kigge væk da jeg åbner munden for at sige noget, “Hvad sker der hvis man bliver stukket?” spørg jeg. Alby løfter forsigtigt hovedet og kigger stille på mig, men drejer så hovedet tilbage og kigger ud over lysningen igen. “Det er kun sket en gang” siger han. jeg løfter hovedet og siger hurtigt med en blid stemme “hvem skete det for?”. Alby sukker og svare “ Min ven George, han kom ind i labyrinten måneden efter mig, vi tilbragte en hel måned sammen alene her i lysningen, inden der kom en ny lysboer op” han træder et skridt frem og sætter sig ned. “hvad skete der med ham?” spørg jeg. Jeg sætter mig ned ved siden af ham. “En aften lige inden porten lukkede gik han ind i labyrinten, da porten lukkede kunne han ikke nå ud, så han måtte tilbringe en hel nat alene derude. Da porten åbnede morgenen efter, kom han humpende ind. Han var ikke sig selv, hans tøj var revet halvt i stykker og han havde et meget underligt sår på armen, det så helt inficeret ud, blodårerne rundt om såret var helt sorte. Lige pludselig overfaldt han mig og prøvede at kvæle mig, jeg trak en lille spids gren frem som jeg selv havde snittet og ramte ham lige i hjertet med den. Han døde” svarede Alby helt stille og sørgeligt. jeg rejser mig op og er på vej til at gå, da Alby tager fat i min arm og siger. “du må og skal aldrig gå ud i den labyrint om det så er din eneste vej ud herfra”. Jeg trækker armen til mig og går ud fra hytten (rådhuset).

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...