Night & Day - Twilight 3

Alle kender historien om Bella, Edward & Jacob, men kender de også den om Jacob og Renesmee?
Det er syv år siden den berygtede kamp mellem Volturi og Cullen familien fandt sted. Alt virker roligt, men pludseligt sker der noget, som tvinger Quileutes og Cullens til at arbejde sammen. Men vil Jacob være i stand til, at beskytte Renesmee som lovet?
*IKKE MIN HISTORIE*

3Likes
0Kommentarer
274Visninger
AA

1. Prolog

"Træk vejret! Træk nu vejret!" råber jeg nyttesløs. 

Hvorfor trækker hun ikke vejret? Hvor i helved bliver Carlisle af? Hun mister for meget blod! Jeg håber inderligt at Sam når at få fat i ham i tide. 

Damn it, Nessie. Hvorfor skal du altid prøve at udfordre mig? For en gang skyld ville jeg ønske, at hun havde lyttet til mine advarsler. Hun kender ikke til den her del af skoven, men skulle selvfølgelig prøve at springe fra træ til træ. Et af disse træer knækkede, det skete alt sammen så hurtigt. Hun landede på et andet træ, som allerede var brækket. Det gennemborede hende, og savede næsten hendes hjerte over. 

I det øjeblik hun vågner op, vil jeg give hende en røvfuld for hvad hun har gjort. Men jeg har brug for at hun vågner først. 

Ad helved til med den dumme traktat, jeg kunne bare skære hul i min hånd, og lade hende drikke mit blod. Ingen ville vide det. 

Jeg skælver over hele kroppen, mens jeg vugger hende frem og tilbage i mine arme. Jeg vil ikke miste hende. 

"Nessie, please vågn op. Please kom tilbage. Jeg vil lade dig være lige så stædig du vil. Jeg vil give dig alt mit blod, selvom det betyder at du også dør, jeg kan bare ikke miste dig! Ikke på den her måde, ikke nu, ikke når jeg endnu ikke har fortalt dig hvordan jeg føler."

Tårer strømmer ned af mine kinder, de er umulige at holde tilbage. 

Kom nu Sam! Hvor er du?

Endelig hører jeg skridt længere henne i skoven, og så kommer Sam til syne efterfulgt af Carlisle. 

"Er du okay Jacob?" spørger Carlisle.

"Nej, please fortæl mig at hun overlever!" siger, nærmest råber, jeg febrilsk. 

Calisle tager hurtigt en doneret blodpose fra hospitalet, op fra hans taske og placere et IV i hendes arm. Blodet flyder hurtigt fra posen og ind i Renesmee's system. 

Vi sidder der i stilhed, og venter tålmodigt på at Nessie giver en lyd fra sig. Efter nogle lange minutter, kan jeg endelig se forandring. Hun får farven tilbage i ansigtet, hendes sår lukker sig og hendes læber er ikke længere forrevnede og udsprungne, men bløde og hele. 

Carlisle er den første til at bryde tavsheden. 

"Det ser ud som om hun klarer den, og kommer til sig selv. Det var tæt på, heldigvis var hun ikke langt fra huset. Ellers ville jeg ikke have kunnet give hende noget blod. Jeg vil tage en alvorlig samtale med hende, når hun kommer hjem. Jeg er sikker på, at forældrene også vil lære hende et par ting, når de kommer hjem fra deres rejse." 

Jeg opdager at jeg har holdt vejret imens Carlisle har talt, og ånder tungt ud. Jeg ved ikke engang hvad han fortalte mig, men jeg nikker og viser, at jeg er enig. 

"Tak Carlisle. Tak Sam," er det eneste jeg kan få frem. Jeg er stadig i chok efter den her ubehagelige oplevelse. 

Carlisle og Sam forlader mig alene tilbage med Nessie. 

Hun bevæger sig stadig ikke, men hendes farve er kommet tilbage. Jeg studere hendes ansigt, hun har de længste øjenvipper, som bukker perfekt. Hendes lille næse passer perfekt til hendes oval formede ansigt. Hendes læber ser så bløde og tiltalende ud. Jeg vi så gerne placere mine egne oven på hendes, men jeg ved, at jeg er nødt til at vente. Jeg må vente til at hun er villig til at få mig. Tanken om ikke at kunne røre hendes læber, dræber mig indeni hver dag. 

Hun begynder at flytte på sig, og åbner til sidst øjnene.

"Hej Jacob," siger hun med en spinkel tynd stemme. 

"Nessie prøv ikke at bevæge dig endnu. Du dræbte næsten dig selv, men heldigvis var Carlisle i stand til at lægge et drop, og få noget andet blod ind i dit system i tide," forklarer jeg. 

"Oh. Hvad skete der?" 

"Din stædighed, hvad ellers? Jeg bedte dig om ikke at gå ud, men du lytter aldrig! Du er ikke klar til at lege i disse skove endnu, ikke før du har lært dem at kende. Du kan ikke trodse mig hele ti.."

Hun placerer sin finger på mine læber. 

"Shh... du taler for meget, det giver mig hovedpine."

"Forhelved Nessie."

Jeg løfter hende op, og lægger hende over min skulder. Jeg går hurtigt til deres hus. Jeg lægger hende ind i hendes seng, og låser døren bag hende. 

"Jacob! Helt ærligt lad mig komme ud. Jeg er ikke et barn! Du ved udmærket godt, at jeg bare kan sparke døren op, lad være med at være så barnlig!" 

Hun har ret. Men jeg vil have hende til at vide, at hun er den barnlige her. 

Døren bliver sparket så heftigt op, at hængsler bliver ødelagt. 

Hun kigger op på mig, hun er vred. Jeg griber hende om taljen. Jeg har lyst til at ryste noget fornuft ind i hende, lyst til at råbe ad hende. Råbe at hun har været dum og barnlig. 

Vi trækker været synkron i tunge åndedrag. Vi stirre på hinanden i stilhed, ingen af os har lyst til at bryde øjenkontakten. 

Det eneste der går igennem mit hovede er hvordan jeg har lyst til at tage hende, kysse hende lidenskabeligt, og lade den ild, der er inden i mig slippe fri. Mit eneste ønske er at røre hende, og føle hendes nøgne hud mod min. Hendes duft hjælper ikke ligefrem på situationen. Hun er så tæt på. For tæt. Jeg kan ikke bekæmpe denne trang mere. 

Jeg vender mig om, og stormer ud af huset. Jeg løber i retning af La Push. 

"Jacob!" hun råber mit navn bag mig, men jeg ignorere det. Det bliver langsomt svagere og svagere. Regnen begynder at falde og hjælper mig med at køle ned. 

Jeg er nødt til at samle mine tanker. Jeg er nødt til at være alene. Og for en gangs skyld, er jeg nødt til at komme væk fra hende. 

*****************************************************

Dette er ikke min historie, men blot en jeg har valgt at bruge tid på at oversætte fra engelsk. Både for at udfordre mig selv, men også for jer andre, som måske vil kunne lide at følge med i denne historie. 

Det tager ekstra lang tid, at skulle sidde og oversætte hele den her tekst, så der kommer nok ikke så ofte nye afsnit. 

Håber i vil følge med alligevel!! ♥ xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...