Fishermen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2018
  • Opdateret: 11 mar. 2018
  • Status: Igang
Hvad gør man, når skæbnen rammer, og man låser fast i fortidens tragedier?

"Fishermen" er en kortfilm skrevet til konkurrencen: "Oscars" og er skrevet efter mulighed Nr. 1.

2Likes
2Kommentarer
199Visninger
AA

2. Manuskript

 

Fade in:

1. Ext. Havnen – morgen

På havet er alting stille, når solen stiger over havets brud i horisonten. På dette tidspunkt er der kun få måger der skriger himlen vågen, og det er her NOAH FISCHER, den unge lokale fiskekutter med lidt for mange fregner (25), bedst kan lide at være. Han sidder i den sirlige træstol, som hans far havde snittet i sin tid, mens han med et dovent blik driver hen ud i intetheden. Han ser på det mørkeblå hav, himlen, der er malet i lyserøde og orange nuancer, samt silhuetterne af havfuglene, der skriger, at det snart må være tid til at komme i gang… I gang med livet eller det der er bedre…

noah (V.O)

Det er sjovt. Sjovt, hvordan verden kan virke så ren og klar, når man tillader sig selv at drive hen i en lænestol med benene oppe og en ostemad i hånden --- Nogle gange tager jeg mig selv i at forsvinde. Men jeg har vel også mine grunde. Så sidder jeg og snakker med mig selv, lige som jeg gør nu, og nogle gange kan det gå så vidt, at jeg kommer til at overbevise mig selv om, at mit liv er værre, end hvad det måske egentlig er.

 

Noah driver atter hen. Hans blik falmer yderligere, men en misfarvning i havet i det fjerne, vækker ham med et set. Han rejser sig fra stolen, læner sig ud over rælingen og kniber sine øjne sammen for at se, hvad det er, der ligger og flyder. Hans øjne bliver store, og han springer hen til roret og sætter kursen mod pletten i havet.

Han sejler langsomt forbi tingen, der viser sig at være en ensom udfoldet orange redningsvest. Den er misfarvet og gennemblødt, den har nok ligget der længe… Med et fiskenet samler Noah redningsvesten op, hænger den til tørre over rælingen og tøffer da tilbage mod havnen.

 

2. Int. stuen – dag

Noah låser døren op til den lille villa, lægger sine nøgler på bordet, hvorefter han synker ned i sofaen. Stuen har gullige vægge, gamle antikke møbler af grønt velour, samt en krystallysekrone over sofaen, hvilket får boligen til at fremstå som et gammelt arvestykke.

moren

Hvorfor så tidligt hjemme?

MOREN (50), en lav, lettere overvægtig og korthåret kvinde, står i døråbningen til stuen med en cigaret i hånden. Hun ser på ham med skepsis.

noah

Jeg fik det dårligt.

moren

Hvad med butikken?

noah

Ann skal nok klare den uden mig?

moren

Hvordan gik dagens fangst så?

noah

Fint nok.

 

Noah ser op på sin mor. Hun ser skuffet tilbage på ham, men han lader til at være lige glad.

noah

Har du tænkt over deres tilbud?

moren

Nej.

noah

Nej?

moren

Jeg har tænkt over det, og svaret bliver nej.

Noah sukker.

moren

Du skal ikke sukke af mig! Det er din skyld, at vi er havnet i denne situation.

 

Hun spærrer øjnene op, ser truende på ham, hvorefter hun lader asken fra cigaretten falde til gulvet.

moren

Tør det op, tak.

 

Hun peger ned på asken, hvorefter hun vender sig om og forsvinder tilbage ind i køkkenet.

Noah sukker igen, men rejser sig, suger det op med håndstøvsugeren, hvorefter han går tilbage ud af døren.

 

3. int. fiskehandler – dag

Noah står i baglokalet og renser fiskene fra dagens fangst. Hans greb om kniven er fast, hans hænder er rug, og hans blik er fastlåst mod bordet.

I døråbningen til baglokalet ser man nu en blond pige, ANN (25). Hun læner sig op ad dørkarmen, mens hun med skepsis betragter den irriterede Noah.

Ann

Jeg troede, at du var syg?

noah

Jeg fik det bedre.

ann

Bare sådan lige?

Noah lægger kniven fra sig og ser irriteret op på Ann.

noah

Kan vi lade den ligge?

ann

Undskyld…

Hun tager et skridt ind i baglokalet.

ann

Er du okay?

noah

Ja.

ann

Er du sikker? Du virker lidt…

noah

Lidt hvad?

ann

Glem det.

De kigger i stilhed på hinanden. Det er som om, at synet af Ann alligevel bløder Noah op.

ann

Nå, men Johanson har ringet igen. Han forventer, at du ringer tilbage til ham inden for en times tid.

Noah sukker igen. Det lader til, at det er blevet hans basale mine i dag.

ann

Og vi er løbet tør for mayonnaise.

 

Noah kigger atter op fra fisken. Han ser ud gennem døren til baglokalet, hvorfra man kan se havnen og lystbådene, der forsigtigt svajer i bølgernes brus.

 

4. ext. fiskerestaurant – dag

Et supertotal af den røde fiskerrestaurant. Folk står i en lang kø til at komme ind og spise, hvilket fremstår som en stor kontrast til den ødede fiskerbutik, som Noah ejer. Man ser nu Noah komme trampende. Med en mappe i hånden og en telefon i den anden, braser han forbi køen og går uden tøven forbi tjeneren, som forsøger at stoppe Noah i døren.

tjener

Har De en reservation?

noah

Nej, men det går vist nok.

 

5. int. fiskerestaurant – cont.

Noah ser truende på tjeneren, hvorefter han med skulderen skubber ham væk og går gennem døren. I baren står en skaldet mand, JOHANSON (40), og pudser ølkrus. Han smiler lettet, da han ser Noah.

Johanson

Skal vi tage den på kontoret, Fischer?

 

Johanson rækker armen til side og viser Noah ind mod en brun trædør. Noah svarer ikke, men følger hans anvisning ind gennem døren.

 

6. int. fiskerestaurant, kontor – cont.

Johanson sætter sig bag computeren ved sit skrivebord, og Noah på den anden side. Skrivebordet af mørkebrunt mahogni, og over dem hænger en udstoppet sværdfisk. På væggene hænger der malerier af store søslag, og bag Johanson oplyser et vindue rummet, hvorfra man kan se havet, og hvordan bølgerne slår mod klippestenene langs kysten.

 

johanson

Kaffe?

Johanson kigger insisterende på ham, men han ryster på hovedet.

Noah

1 million er ikke nok.

Johanson svarer ikke, men skænker i stedet sig selv et glas whisky.

noah (Cont)

Jeg skal mindst have 2,5.

johanson

2,5? Undskyld, men har du set din butik. Den er ikke engang 1 million værd. Se mit tilbud som graciøst.

noah

(Fnyser)

Graciøst?

johanson

Ja.

Noah

Den butik har meget affektionsværdi for os, okay.

johanson

Men det har ingen værdi for mig. Jeg undskylder, men jeg kan ikke tilbyde dig andet end 1 million.

 

Noah rejser sig fra stolen og begynder at gå frem og tilbage. Han sætter sine hænder i bordet og ser nu desperat på Johanson.

 

noah

Jeg kan ikke sælge dig den for 1 million. Min far viede sit liv til den butik. Jeg kan ikke bare lade den gå så nemt.

johanson

Men du har brug for pengene.

noah

Ja. Jeg har brug for 2,5 millioner.

johanson

Til hvad dog?

noah

Ting. Ting der ikke vedkommer dig, din... Din barbar.

johanson

Barbar? Nu synes jeg lige, at vi finder kammertonen.

 

Johanson læner sig tilbage i sin stol, sipper til Whiskyen og smiler nådesløst.

 

noah

Jeg kalder dig det, du er. En barbar, der tager mine kunder og kører min forretnings i sænk. At erstatte det du har stjålet er det mindste du kan gøre.

johanson

Okay.

 

Johanson kigger ned, trækker en skuffe ud og tager en kupon op.

 

johanson

Lyt. Jeg kan give dig 1 million samt en kupon, hvor du resten af året får 20 procent på alt på menukortet her. Hvad siger du til det?

 

Noah rejser sig og slår til Johansons whiskyglas, så den mørke væske spreder sig ud over det blankpolerede trægulv.

noah

Tænk at du kan se dig selv i øjnene.

 

Noah slår i bordet og forlader da kontoret.

johanson

Jeg giver dig en uges tænketid. Måske kommer du på bedre tanker.

 

7. int. fiskerbutik – dag

Noah står bag kassen og er ved at pakke en torsk ind i papir. På den anden side af montren står en ældre kvinde med et blødt og rynket ansigt.

ældre dame

Jeg har altid bedst kunne lide jeres torsk.

 

Noah smiler til hende.

ældre dame

I må have magiske fiskenet.

noah

(Smiler)

Jeg håber det er sandt.

ældre dame

Din far har oplært dig godt, Noah.

 

Han smiler igen, og vender da sit blik mod en gylden ramme, hvori der hænger et billede af hans far iført waders og en grøn bøllehat med fiskekroge i.

Noah rækker torskene over disken til damen. Hun smiler, tager imod dem og rækker ham i bytte en 200krone seddel.

ældre dame

Nah du, behold resten. Du har mere brug for dem end jeg.

noah

Jeg takker.

Damen stopper op foran billedet af faren. Hun sukker og vender så sit blik tilbage mod Noah.

ældre dame

Han var en flot mand, din far… Du ligner ham meget.

noah

Ja han var. Men jeg ligner mere min mor.

ældre dame

Sludder. Du har din fars øjne. Søde og smilende.

noah

Du må have en god dag frue.

ældre dame

Og i lige måde Noah.

 

Damen forsvinder ud gennem døren og efterlader Noah til stilheden. Pludselig står Ann igen i døren til baglokalet, men ser denne gang ind på ham. Hun er iført et hvidt forklæde, der på ucharmerende vis er dækket af blod og fiskeindvolde.

ann

Det er rigtigt…

noah

Hvad?

ann

At du ligner din far.

noah

Nej jeg gør ej.

ann

Jo du gør. Både dit sind og dit ansigt er identisk.

noah

Sind?

ann

Ydmyg og selvhadende…

noah

Gider du blande dig uden om tak?

ann

Hvem skulle ellers fortælle dig det?

 

Hun går nu tættere på ham. Hun ser alvorligt på ham, men hviler så sine hænder på hans hofter og tvinger ham til at se på hende blot med hendes blik.

 

ann (Cont)

Det var ikke din skyld Noah. Hører du?

 

Noah forsøger at undgå hendes blik, men hun tvinger ham nu ved at trække hans hage i retning af hendes.

 

ann (cont)

Hører du?

Han svarer ikke.

ann (cont)

Og hvis du ikke snart fortæller det til din mor, skal jeg nok personligt gøre det.

noah

Bland dig uden om, Ann.

ann

(Skuffet)

Du lytter stadig ikk.

noah

Du var der ikke, okay!

ann

Nej, men det var du, så hvorfor er det så svært for dig at forstå det?

 

Noah ser fortvivlet på hende, men bliver draget af en vred og aggression, som gør, at han vrider sig ud af hendes greb og atter vender sig mod fiskene på disken.

 

ann (cont)

For helvede, Noah.

 

8. int. stuen – aften

Noah kommer hjem igen efter en lang og opslidende arbejdsdag. Han lægger sig straks på sofaen, tænder Tv’et og driver hen til noget ligegyldigt og uinteressant.

moren

Hvor mange kunder havde i så i dag?

I den modsatte ende af stuen, hvor det runde spisebord og de gamle udsultede træstole stod, sad moren og læste i sit dameblad. Hendes øjne er mørke og posede, og hendes tænder er gule af nikotin. Hun tager et sug af cigaretten, der sløvt hænger mellem hendes tynde fingre.

noah

3

moren

3… Og hvordan har du tænkt dig, at 3 kunder skal give os brød på bordet?

noah

Det ved jeg ikke…

moren

Hvordan har du tænkt dig, at vi skal kunne overleve, når du ikke kan skaffe flere end 3 kunder om dagen.

noah

Det ved jeg ikke…

moren

Vi sælger fisk for Guds skyld. Hvor svært kan det være?

noah

(Mumler)

Jeg sælger fisk.

moren

Undskyld, hvad sagde du?

noah

(Højere)

Jeg sagde, at jeg sælger fisk.

Moren

Nå så det gør du. Hvorfor er montrerne så fyldte, når det bliver fyraften?

noah

Det ved jeg ikke… Hvorfor spørger du ikke den genial Johanson?

moren

Ikk spil uskyldig. Johanson har intet med din fiasko at gøre? Hvad ville far ikke sige, hvis han så dig ligge der og drive hen foran fjernsynet, hva?

 

Noah rejser sig nu fra sofaen. Hans hjerte pumper afsted af bar aggression, hvorefter han ser ned på sin alkoholiserede mor med et dødsdømmende blik.

 

noah

Måske skulle jeg alligevel sige ja til Johansons tilbud. Så kunne jeg tage pengene selv og flytte væk fra det her hul.

moren

Det gør du ikke!

noah

Hvad tror du ikke far ville tænke, hvis han så dig sidde der på din flade og drikke dig halvt ihjel hva?

 

Moren ser chokeret på ham.

 

moren

Tag dine ord tilbage.

noah

Hvad forskel ville det gøre?

 

Noah kigger ned på morens halvtomme vinglas, hvorefter han griber ud efter rødvinsflasken på midten af bordet.

 

noah (cont)

Nu skal jeg, mor.

 

Han fylder hendes glas med den røde væske, og spilder med vilje, så vinen lander på hendes fingre.

noah (cont)

Undskyld, mor. Du bør nok tørre det op.

 

Noah tager sine bilnøgler, og forlader igen moren til sig selv i den ensomme, dystre lejlighed.

 

9. ext. havnen – aften

Der er stille på den lille havn. Kun lyden af klirrende service fra de sidste restaurantgæster kan høres fra den modsatte side af kajen. På en bænk ude foran den mørklagte fiskerbutik sidder Noah og ryger en cigaret. Det er ikke noget han normalt gør, men han følte en pludselig træng og valgte i forbifarten også at købe en whisky, som han nådesløst drak direkte fra flasken, mens han med spredte ben og en bøjet ryg forsøger at forstå, hvordan hans liv kunne gå så galt. Han kigger ud i horisonten. Ser månens skær i vandoverfladen, mens han lytter til de sidste restaurantgæster og nu også den specielle lyd fra et ton cikader i buskadserne.

 

ann

Hvorfor vidste jeg, at jeg ville kunne finde dig her?

 

Noah ser hurtigt op, men retter da sit blik mod jorden igen.

 

noah

Fordi du åbenbart ved alt.

ann

Er du fuld?

 

Noah svarer ikke, men trækker på skuldrene og ser ned på den halvtomme whiskyflaske.

 

noah

Du har altid haft ret, har du ikk?

ann

Hvorfor siger du det?

noah

Fordi det er sandt.

ann

Du siger det, som om det er dårligt. Er det dårligt?

noah

Hvad ved jeg…

 

De bliver stille. Hun tillader sig da at sætte sig ved siden af ham på bænken. Noah overvejer kort, om han skal gå, men selvom hun irriterer ham, er der alligevel noget ved hendes selskab og ærlighed, der pirrer ham.

 

ann

Det er en skam.

noah

Hvad?

ann

At butikken må lukke på grund af det der.

 

Hun peger på den røde restaurant på den modsatte side af kajen.

 

noah

Hørte du hans tilbud?

ann

Nej.

noah

1 million.

ann

Wow…

noah

Og en 20% rabatkupon til alt på hans menukort resten af året.

 

Ann undslipper en latter, men tier hurtigt stille igen. Der opstår et kort sekunds stilhed, men så begynder de begge at grine.

 

Ann

Ej undskyld, men jeg mener… Hvad forestiller han sig?

 

De griner nu begge højere.

noah

Han er helt skudt.

ann

Må jeg få lidt?

 

Noah rækker hende whiskyflasken, hun tager en tår og river da cigaretten ud af hånden på Noah og tager et sug.

ann

Vi skal nok klare den Noah.

noah

Vi?

ann

Ja.

noah

Når butikken lukker, er der intet vi.

ann

Hvorfor siger du sådan?

noah

Fordi så mister vi begge vores job.

ann

Vi finder på noget. Vi har altid været et godt team.

noah

Det har vi vel.

 

Ann tager en tår mere og rækker den til Noah, som sætter den på jorden.

 

noah (cont)

Du må undskylde det tidligere. Jeg ved godt, at du kun siger det, fordi du er bekymret for mig.

ann

Det er okay.

noah

Du har nok ret.

ann

I hvad?

noah

I at jeg hader mig selv.

ann

Hvad fik dig til at komme til den erkendelse?

 

Han trækker på skuldrene.

Ann ser bekymret på ham, men rejser sig så fra bænken og rækker en hånd ned til ham.

 

ann

Kom, jeg skal vise dig noget.

noah

Hvad?

ann

Kom nu bare.

Dovent rejser Noah sig bænken og følger med den opløftede Ann.

 

10.             ext. på en bakketop – aften

Ann sætter sig i græsset, hvorfra man kan kigge ud over havet. Kort efter dumper Noah ned ved siden af hende. Månen spejler sig smukt i havets blikstille overflade – ikke en vind rører sig.

 

ann

Da jeg var lille, drømte jeg om at rejse jorden rundt. Jeg drømte om, at den salte luft skulle være den eneste luft, jeg skulle indånde…

 

Hun smiler og undslipper en kort latter.

 

ann (CONT)

Det var åndssvagt. Jeg ville ikke engang se verden. Jeg ville bare se havene. Se, hvordan solen og månen kunne skifte nuancerne i havets farver. Jeg ville mærke vandenes temperaturer, smage de forskellige have. Det virker åndssvagt…

noah

Nej, overhovedet ikke.

 

Han smiler til hende og giver hendes hånd et fortroligt klem. Ann trækker knæene op til brystet og kigger med blanke øjne ud over havet.

 

ann

Da min søster døde, vidste jeg, at det var min skyld. Hun ville gerne selv rejse jorden rundt. Hun ville gerne se Mount Everest, se de sidste koralrev, danse tango i Brasilien. Hendes drømme gav så god mening, og jeg var overbevist om, at jeg fratog hende muligheden for at udleve dem… Så hvorfor skulle jeg have lov til at udleve mine drømme?

 

Hun snøfter og tørrer tårerne på hendes kinder bort.

 

ann

Selv smagen af mine salte tårer giver mig dårlig samvittighed.

noah

For satan Ann… Din søsters død var ikk din skyld. Det var ude af dine hænder. Det er jo helt åndssvagt.

Ann

Ja, det er åndssvagt ikke.

 

Hun ser alvorligt på Noah.

 

Ann (CONT)

Det har jeg indset. At Miranda døde til cancer var ikke min skyld, og det ved jeg.

 

Noah ser ned i jorden. Han sparker til en løs sten og lader den falde ud over skrænten og ned i havet.

ann

Jeg indså, at jeg ikke kunne sætte mit liv på pause, fordi min søsters skæbne havde valgt noget andet end hendes drømme.

noah

Hvorfor sejler du så ikk? Hvorfor er du her?

ann

Fordi jeg har fået en ny drøm.

 

Der bliver stille.

ann (cont)

For helvede Noah. At din far døde, var ikke din skyld. Du kan ikke blive ved med at pukle for den butik, bare fordi din mor beder dig om det. Din mor er et alkoholiseret svin, undskyld jeg siger det, og det knuser mit hjerte at se, hvordan du piner dig selv uden grund. For helvede Noah, vågn dog op!

 

Tårerne løber da ned ad kinderne på hende. Noah svinger sine arme om hende og presser hendes hoved mod hans brystkasse, mens han forsigtigt stryger hendes hår.

 

noah

Shh. Ikk græd. Okay.

ann

Noah, jeg elsker dig for højt til at se dig bryde sammen.

 

Noah ser forundret ned på hende. Også hans øjne er blanke nu.

 

noah

Ann…

Hun kigger op og afbryder ham, ved at presse sine læber mod hans. Først skal han til at trække sig, men det går op for ham, at det her er det eneste, han egentlig nogensinde har ønsket sig. Han kysser hende tilbage. Kysser både hendes læber og hendes mund. Mærker hendes varme, der bringer ham ind i et univers af ren kærlighed, som endelig forløses.

 

Cut to black:

 

 

11.             int. fiskerestaurant, kontor – dag

Med hastige skridt går Noah igennem restauranten, passerer den tomme bar og vader direkte ind på Johansons kontor. Han smider en underskrevet kontrakt på hans bord, hvorefter han bestemt siger:

noah

1 million, og du leverer mad til min mor dagligt det næste år.

 

Johanson kigger lovende på Noah, hvorefter han smiler og underskriver kontrakten.

 

johanson

Tak for handlen.

 

De ryster hinandens hænder, hvorefter Noah forlader kontoret.

 

Cut to:

 

12.             int. stuen – dag

Moren står med udspilede øjne, uglet hår og mascara randende ned ad kinderne. Hun slår på Noah, der hjælpeløst forsøger at få hende til at tage sig sammen.

 

moren

Hvad har du dog gjort!?

noah

Det var det eneste rigtige…

moren

Nej, for dig var det det eneste rigtige. Det kan godt være, at din far ikke betød noget for dig, men at sælge mit sidste levende minde om ham, er nok det værste du kunne gøre.

noah

Hvordan kan du sige sådan?

moren

Fordi det er sandt.

 

Noah har fået nok. Han sender nu en knytnæve igennem luften, der solidt planter sig på hendes kind, så hun falder bagover og lander i den grønne veloursofa. Hendes næse bløder, men det er tydeligt hendes sidste bekymring.

 

moren

Slog… Slog… Slog du mig?

noah

Jeg elskede far, okay! Men at jeg kører fiskebutikken i sænk er mere uværdigt, end at sælge den til en, som kan gøre nyttigt brug af den.

moren

Han vil bare lave den om til et lager for hans rådne fisk. Kan du slet ikke tænke Noah?

noah

Jo mor, jeg kan tænke! At jeg driver den fiskebutik vil aldrig få far tilbage.

Moren

Fordi du lod ham dø.

 

Noah går nu helt tæt på morens ansigt, så hans ånde rammer hendes kind. Hendes blik flakker.

 

noah

Jeg lod ham ikke dø. Jeg ledte efter ham uafbrudt i 3 dage, men vi vidste begge to, at han var druknet. At far faldt over bord var ikke min skyld!

moren

Men du solgte hans butik.

noah

En butik, som han i testamentet havde overdraget til mig. Derfor vælger jeg at gøre det, som er rigtigt, og den beslutning må du finde fred med.

 

Noah vender sig om og går mod hoveddøren.

 

moren

Hvor skal du hen?

noah

Videre…

 

Han tager i håndtaget og åbner døren, men hvisker bestemt:

noah (cont)

Og du burde gøre det samme.

 

Han smækker døren hårdt efter sig.

Cut to black:

 

13.             ext.havn – dag

Solen skinner, havnen er fyldt med glade mennesker, og på kajen står Noah sammen med Ann. Hun har bind for øjnene, og de står begge foran et stort hvidt sejlskib.

ann

Hvad er det, Noah?

noah

Bare vent.

Han tager en champagneflaske og popper den, hvorefter han trækker bindet af Anns øjne.

noah

Er du klar til at smage det salte vand?

ann

Nej. Er det rigtigt?

Hun springer i hans arme og kysser ham. De vender da begge deres blikke mod den store sejlbåd.

noah

Hils på Miranda.

ann

Miranda…

 

Tårerne begynder at trille ned ad kinderne på hende.

 

noah

Så får hun alligevel udlevet sin drøm.

 

Ann kysser ham igen, nikker begejstret og springer da ombord på båden og sejler bort mod den brede horisont. 

fade out:

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...