100 liter is

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 mar. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
"Har jeg overhovedet en fryser?"

Bidrag til Talent-konkurrencen.

2Likes
4Kommentarer
323Visninger

1. 100 liter is

Solens stråler bager ind gennem vinduet. Varmen stryger hen over mit ansigt og puster mig langsomt ud af søvnen. Dynen pakker sig om mig, selvom den er lidt tyndere end normalt. Jeg når ikke at tænke så meget over det, før søvnen begynder at nusse om mig igen. Jeg trækker dynen længere op over mig og pakker mig ned i madrassen. Den er lidt hårdere, end den plejer at være. Jeg åbner det ene øje og skæver ned til madrassen. Men i stedet for at se det bløde lagen, møder stuegulvet mit blik.

Et lavt suk passerer min læber, og jeg hiver mig selv op på albuen. Min ryg knækker hele vejen ned, som om jeg er lavet af bobleplast. Jeg vender hovedet mod vinduerne igen. Solen stikker mig direkte ind i øjnene.

Godmorgen.

Min trøje har jeg taget af og lagt oven på mig som erstatning for dynen. Jeg har placeret mig inde midt i stuen omkring halvanden meter fra sofaen. Der hvor sofabordet plejer at stå. Mit blik flyver gennem rummet.

Hvad har jeg gjort af sofabordet?

Jeg trækker mig selv op at stå. Roligt, så mit søvnige hoved kan følge med. Forvirringen sejler omkring mig. Mine øjne søger langs væggene i stuen. Der er stadig intet sofabord at se. Jeg trisser gennem rummet. Varmen hænger som en tung sky, og jeg åbner et vindue og skubber det helt op. Brisen udefra siver langsomt ind i lokalet. Smyger sig om mig og får hårene til at rejse sig op ad mine arme.

Jeg fortsætter ud til køkkenet, hvor jeg endelig får øje på sofabordet. Men synet af køkkenet slår mit hjerte hele vejen ned i min mave, og jeg bliver nødt til at stoppe op af ren forbavselse. Adrenalinen begynder at sende små hvirvelvinde rundt i mit blod, mens jeg træder længere ind i køkkenet.

Lampen er tændt og kaster bløde stråler ned over bordene i rummet. Og hvad der ligner flere hundrede bøtter med is, stirrer direkte tilbage på mig. Mit blik fejer hen over bordene. Det er, som om min hjerne slår fra og ikke helt opfatter de forskelligfarvede plastikbøtter, der er spredt ud over hele mit køkken.

 Et A4-ark ligger halvt hen over en stabel is på sofabordet. Jeg skæver til den, før jeg griber fat og skimmer den igennem. Det er en faktura for 100 liter is.

100 liter is.

Et eller andet ubehageligt kredser i min brystkasse. Vrider sig i min hals.

Har jeg overhovedet en fryser?

Mine øjne søger over mod køleskabet, der er halvt åbent og fyldt til randen med is. Lyset bløder ud derfra, og jeg kan allerede mærke elregningen krybe sig op ad ryggen på mig. Jeg går derover og prøver at skubbe døren i. Den skubber bare tilbage, så jeg presser en smule hårdere.

Men isen er stærkere end mig.

Jeg træder et skridt tilbage. Betragter ståldøren med et tomt blik, mens tankerne forsvinder ud af mit hoved. Søvnen puster stadig i mit baghoved, og jeg overvejer bare at gå op ovenpå. Lægge mig ned under min rigtige dyne og sove, indtil det her ikke er virkeligt mere.

Jeg giver køleskabsdøren et ordenligt skub. Lyden af plastik, der rammer linoleumsgulvet, bliver hurtigt slugt af væggene og efterlader en brummende stilhed. Og så går køleskabsdøren i af sig selv.

Isbøtten på gulvet kigger på mig. Som om det er min skyld, den kom ind i varmen. Jeg glider ned på hug og stirrer tilbage. Det er en liter jordbæris. Jeg tror ikke, jeg har fået jordbæris, siden jeg var ti. Før jeg ved af det, griber jeg fat i bøtten og bevæger mig op mod den øverste skuffe ved siden af mig. Mine fingre fanger en af skeerne, og jeg hiver mig selv op at sidde på køkkenbordet, så jeg har udsigt over hele mit rige. Jeg trækker låget af bøtten og ser ned på suppen, der svømmer rundt dernede.

Måske burde jeg få skaffet mig en fryser. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...