De skjulte

I jagten på en sjælden medaljon, kommer Elly & Kaja ud på en farefuld og risikabel færd, hvor de må undslippe de skjulte og overleve det umulige.
Med den sjældne medaljon, vil magtfulde besværgelser kunne tages i brug og uopdagede steder bliver opdaget.
Den medaljon må ikke ende i de forkerte hænder, ellers kunne det gå grueligt galt!

1Likes
0Kommentarer
142Visninger
AA

2. De skjulte

Jeg vågnede langsomt… Det slørede for mine øjne og mit hoved gjorde ondt.

Ikke så langt fra mig var der en der hostede og hostede helt forfærdeligt.

Lyden var velkendt, og der gik ikke lang tid før jeg regnede mig frem til at det var Kaja der hostede.

Jeg prøvede at komme i tanke om hvad der var sket, men mit hoved var ikke specielt samarbejdsvilligt lige nu.

Pludselig gik det op for mig at jeg lå hen over ryggen på en hest, med både hænder og fødder bundet.

Mit hjerte sprang et slag over, og det begyndte at slå dobbelt så hurtigt som det havde gjort for 30 sekunder siden.

Jeg prøvede at løfte hovedet, for at se hvad der forgik, men min krop var alt for tung og træt til at lystre.

”De er begge vågne nu” lød en hæs stemme.

Det gav et sæt i mig, og en lille skinger pibelyd undslap mine læber.

Jeg genkendte den hæse stemme! Skyggerne havde alligevel fundet os.

”Så slå dem dog ud igen! ” kommanderede en anden… Og før jeg overhovedet nåede at registrerer noget, fik jeg et hårdt slag i baghovedet, og jeg gik ud som et lys.

Da jeg vågnede igen, var jeg ikke længere hen over ryggen på en hest.

Mit hoved dunkede dobbelt så meget som før, og jeg kunne mærke en sviende smerte der hvor slaget havde ramt.

Jeg lå omme på ladet af en hestevogn, der hvor rejsende plejer at have deres bagage.

Kaja lå lige ved siden af mig… Hendes hænder og fødder var bundet ligesom mine var.

Det var først nu jeg opdagede at vi var blevet bundet fast til to jernhængsler på indersiden af vognen.

Nu var det umuligt at slippe væk!

”Perfekt” mumlede jeg irriteret, mens jeg gjorde et ynkeligt forsøg på at rive mig fri.

Jeg drejede hovedet og betragtede Kaja med trætte øjne… Jeg havde ført hende lige i døden, selvom jeg havde lovet det ikke ville ske!

En tynd stribe blod piblede ned fra et lille hul på siden på hendes ansigt. Jeg fulgte dråben med øjnene, indtil den ramte hendes skulder, og efterlod en lille rød plet.

Efter et stykke tid fik jeg endelig taget mig sammen, og løftede mine bundne hænder for at tørre blodet af med kanten af min trøje.

Det gav et sæt i hende, og hun stirrede forskrækket på mig med vidt åbne øjne… Men hun slappede hurtigt af igen, da det gik op for hende at det var mig.

Jeg smilede undskyldende til hende, mens jeg forsøgte at få hende til at lægge sig igen, så hun kunne hvile sig.

Der var tavshed et stykke tid.

Ingen af os sagde noget, vi lå bare og kiggede op i himlen, mens vi ventede på at der skulle ske noget.

Kaja hostede afdæmpet, og rettede øjnene mod mig.

”Hvad er der? ” spurgte jeg, ”Det er skyggerne der har os ik’? ” mumlede hun.

Jeg nikkede langsomt, og lænede mit hoved på hendes skulder.

Sådan sad vi i et stykke tid, indtil vognen stoppede og holdte ind til siden.

Jeg kiggede nysgerrigt rundt… Vi befandt os på en gruset sti, med dale på den ene side og bjergkæder på den anden.

Solen var på vej ned bag bjergene... Den kastede sit sidste dagslys ud over de frodige dale, og gav himlen en vidunderlig smuk orange farve.

Jeg nød synet så længe det varede, for måske var det det sidste sollys jeg ville få at se nogensinde.

Kaja sukkede ved siden af mig, ”Og det var så det” hviskede hun med dirrende stemme.

”Kaja, vi giver ikke op" mumlede jeg konkret,  og smilede stramt til hende.

"Men nu har de os, vi er allerede så godt som døde! " svarede hun hårdt.

Jeg grinede afdæmpet...  "Hvad griner du af?" Kaja kiggede forbavset på mig.

"Zarakit-medaljonen" hviskede jeg, og pustede en hårlok væk fra ansigtet, "Jeg kender en besværgelse, vi kan bruge"

Det trak i hendes ene mundvige, og jeg syntes lige akkurat jeg kunne se antydningen af et smil.

 

  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...