HJEMME I ET FREMMED LAND

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2018
  • Opdateret: 6 mar. 2018
  • Status: Igang
Historien er anstødelig og indeholder meget voldelige billeder.

Dette er en beskrivelse af, dengang jeg var fredsaktivist i Palæstina, der er besat af Israel, og hvor der halvvejs var krigstilstande. Samtidig handler historien om, hvordan det er at komme hjem igen, hvor alt er, som det plejer, mens man selv er langt borte og ikke til at finde igen.

3Likes
6Kommentarer
466Visninger
AA

5. UNDER BLODBØGEN


Efter Dalbygård lå det lille husmandssted, hvor min bedstefar boede. Han var oppe omkring de halvfems år, og min bedstemor, der havde været et par år ældre end ham, var død et par år før, men han holdt sig stadig i live og var i godt humør, når han fik besøg. Jeg gik indenfor og fandt ham i køkkenet.

   "Kommer du nu?" spurgte han.
Jeg havde ikke skrevet på forhånd, som jeg plejede.
   "Ja," svarede jeg.
   "Kommer Maja også?"
Min lillesøster hed Maja.
   "Næ," svarede jeg.
   "Nå, jeg sad lige og var så alene," sagde han. "Men du skal da have noget
kaffe."
   "Nej tak, jeg har ikke lyst lige nu."
   "Jo, du skal da have noget kaffe," sagde han.
   "Næh tak, men trænger du da til en kop?"
   "Nej, jeg skal ikke have noget. Jeg har bedst af det, jeg ikke får,” sagde han. ”Men du skal da have en kop kaffe."
Så bad min bedstefar mig om at klippe hækken ud til vejen og sagde, at hæksaksen lå i den gamle hestestald. Jeg gik ud og fandt den, men møtrikken, der skulle holde de to klinger sammen, var rustet over.
   "Skulle vi ikke prøve at slibe den lidt?" spurgte han, da jeg kom tilbage. "Jeg kan holde saksen, imens du drejer slibestenen, og bagefter kan vi finslibe den med en strygesten."
   "Har du ikke en anden saks, jeg kan klippe med i stedet?" spurgte jeg.
   "Jo, i skuffen i bryggerset tænker jeg, du kan finde en."
Da jeg kiggede i skuffen, fandt jeg en papirsaks med orange plasthåndtag.
   "Mener du den her?" spurgte jeg. "Den er ikke så god til at klippe hæk med."
   "Det ville være dumt, hvis ikke vi får klippet hækken nu," sagde min
bedstefar eftertænksomt. "Ellers bliver den bare meget længere. Så vi må
hellere få det gjort med det samme."
Så lavede jeg en kande kaffe og overhørte min bedstefars uendelige række af begrundelser for, at jeg burde lade være, og at han bestemt ikke ville have noget selv.

   "Uha, det er godt, du kan lave kaffe," sagde han, da jeg havde lavet en kande og stillede den på bordet. "Det er så sjældent, jeg får kaffe. Men jeg tager en kop varmt vand fra hanen i stedet."
Der var dryppet et par dråber ned fra tuden på kanden, og min bedstefar duppede dråberne op med fingrene og slikkede dem i sig. Jeg fandt noget brød og pålæg frem.
   "Skulle vi ikke sætte os ud på bænken ved vejen og læse avisen?" spurgte
han, da vi havde spist, og maden var stillet til side.
   "Det kan vi da godt," svarede jeg.
Jeg tog avisen, og han fandt sine to stokke, og vi gik udenfor. På vej over
gårdspladsen bøjede han sig flere gange ned og kradsede mælkebøtter op, som
havde slået rod mellem brostenene. Min bedstefars hænder var store og
fingrene krogede efter arbejde med skafter og håndtag. Neglene var på
størrelse med en to-krone og næsten lige så tykke. Da vi kom ud til vejen og
havde sat os på bænken, som stod under en stor blodbøg, så han hen langs
hækken.
   "Den ser da herrens ud, den hæk," sagde han bekymret. "Vi må da håbe, der måske kommer nogen, som har lyst til at klippe den."

Bedstefar, din gamle nisse! Du er da også en mester i at manipulerer, men kun i det små, for eksempel når du vil have nogen til at klippe din hæk. Så sad vi og læste hver vores sektion af Silkeborg Folkeblad, og da en traktor kørte forbi, brusede bladene på den store blodbøg bag os, og vi vinkede begge til føreren.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...