RUN

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 mar. 2018
  • Opdateret: 11 mar. 2018
  • Status: Igang
Året er 2087. 3. verdenskrig brød ud for 15 år siden.
Ronni Williams, var blot 5 år gammel, da krigen brød ud. Hendes far som var soldat var allerede udsendt og blev dræbt i krig. Hendes familie skulle nå til en sikkerhedsbase som lå under jorden, DOWNUNDER, hedder stedet. Hendes mor når ikke frem. Hendes søskende heller ikke. Hun når alene frem, hvor hendes fars bedste ven Pope tager sig af hende. Han kan dog ikke beskytte hende for evigt.
Pope står for missioner, som sker hver tredje måned. Kun Pope og Kyle har overlevet turene. Nu skal Ronni for første gang ud af DU, siden hun ankom. Ingen aner hvorfor folk dør, når de kommer derud, ud over Pope og Kyle.
Overlever Ronni? Hvorfor dør folk? Hvad er grunden til krigen?
Læs med i RUN!

0Likes
0Kommentarer
94Visninger

2. 0.5

Hans store hænder kørte lige så stille fra mine kinder, ned af min hals og ned på min læn, og efterlod sig en brændende fornemmelse på min hud, som jeg ville kunne mærke i dagevis. Hans tog et fast greb rundt om mig som om han var bange for jeg ville forsvinde. Sandheden var jo at han muligvis aldrig kom tilbage…tilbage til mig. Han var lige kommet og nu blev han revet væk fra mig igen.

Hans læber var perfekte mod mine. Jeg kunne smage salten fra tårerne der løb ned af mine kinder. Mine arme lå i stramt tag om halsen på ham, i håb om at det ville få ham til at blive. Jeg havde mistet så meget, min mor, min far, mine søskende…jeg havde lige fundet ham og nu…blev han taget fra mig.

Alt for hurtigt stoppede han kysset og kiggede mig dybt i øjenene med sine chokoladebrune øjne, som smeltede mit hjerte hver gang.

“Jeg lover jeg kommer tilbage” inden jeg kunne nå at protesterer var han hoppet ind i bilen, som stod i tomgang. Klar til at køre dem væk. Klar til at køre ham væk. Tårerne fortsatte ned af mine kinder og mit hjerte sank helt ned i min mave. Jeg ville allerhelst gerne råbe han var en løgner, for næsten ingen kom tilbage fra turen. Men i stedet kiggede jeg bare på bilerne som blev mindre og til sidst forsvandt ud i horisonten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...