Clara Winchester

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2018
  • Opdateret: 12 mar. 2018
  • Status: Igang
Ved Clara's fødsel blev hun ved et uheld skiftet ud med en anden baby.
Hun har altid vidst hun var special, men hvad hun ikke ved er at sommercampen hun bliver sendt på, ville vende hendes liv op og ned. Hvad engang var sandhed, leder til løgne. og hvad der engang var løgne leder til sandheder. En ting er sikkert: Dette bliver en uforglemmelig sommer

0Likes
0Kommentarer
124Visninger
AA

1. Clara Winchester

Campuset er stort og heden er utilregnelig. Den filtrende vind fletter mit hår sammen som jeg står i sommervarmen. Ja den utilregnelig sommer, med hedebølger og sved dryppende ned af panden. Den sommer man bruger foran stranden med vennerne for at score og køle ned. Den sommer hvor du sidder med tømmermænd når den er ovre. Den sommer er væk. Den er væk ligesom alle mine drømme for sommeren er. 
I stedet for er jeg strandet her på dette tåbelige campus.
Murene er hvide, og ved spise stedet står bænke og borde. Et enkelt springvand er der skam også. Tilstedeværelsen er stor. Ihvertfald for Campvejlederne. Gejsten fejler heller intet, ihvertfald ikke ved andre end jeg. ''Indtjekning herover!'' Jeg sukker tungt og går over til receptionen. ''Clara Winchester. Jeg skulle have en hytte for mig selv?'' Jeg smiler venligt. Kvinden foran mig ser dog ikke ud til at være nær så venlig. Hendes blå øjne gør hendes ansigt lettere irriteret. 

Med hendes finger krøller hun hendes blonde hår og tyggegummiet i hendes mund laver irrerende lyde. ''Den rige pige'' Jeg nikker blot. Hun slår en tyggegummi boble og rækker mig nøglen til hytten samt en flyer. Jeg smiler taknemmeligt til hende selvom jeg allerede væmmes hende, og finder min hytte. Den rige pige. Fedt.. Ja jeg var måske vand til det fine, men alligevel. Jeg er da ikke så slem? Er jeg? 

Gåturen hen til hytten er lang og upålidelig. Taskerne er tunge og solen bader ned. Jeg låser hytten op og går ind. De brune trævægge er fint pyntet med malerier, og gamle stearinlys. Solens stråler spejler sig let igennem vinduerne, og den friske skovlugt giver mig en beroligende effekt. ''Oh Rafael. Du kan bare sætte taskerne derover'' jeg peger ham ind i soveværelset og ler. For hvem sagde taskerne var hårde af bærer for mig?
 ''Er det hele der Raf?'' Han nikker. ''Selvfølgelig. Altid det bedste for dig'' Jeg takker ham kort og lader ham gå. 'Daniel. Hvordan foreslår du at indrette hytten?' 'Jo nu skal du se Clara' Starter han ud, og viser mig indretningen. Hvis jeg skal være her i seks uger skal jeg fandme også leve livet. Der går ikke lang tid før Daniel og hans folk får indrettet hytten og går igen. 

Daniel og jeg er vokset op sammen. Vi har altid været der for hinanden uanset hvad. Han er som en storebror for mig, han har altid beskyttet mig. Jeg ler ved tanken og pakker mine tasker ud. Jeg kigger hurtigt flyeren igennem. 'forsamling kl 1800.' Jeg kigger hurtigt på klokken og indser at jeg skulle have været der for fem minutter siden. Panikslagen som jeg er, stormer jeg ud af hytten og finder mødestedet. 

De irreterende myg sværmer rundt om os. De er overalt. Vi er alle sammen samlet rundt om lejerbålet. Well.. Alle undtagen mig. At lugte af røg er ikke lige min ting. Den blonde Campvejleder fortæller os om regler og lov imens hun skuer hendes øjne rundt på drengene. De andre vejledere sidder dog stadig og småsluddere.
 ''Vi har dog en gruppe der kommer senere i aften, så tag nu godt i mod dem.'' Hun smiler kort og lader os gå. Aftensmaden er først kl 20.00 Så jeg ville have god tid til at pakke ordenligt ud og tage et langt bad. 

Turen føltes anderledes ned til hytten. Den er dejlig stille og udsigten er heller ikke værst. Solen står stadig højt på himlen og træerne krymper sig mere og mere sammen jo mere man går ind i skoven. Duften af natur er nok den bedste duft man overhovedet kan indånde. Døren til hytten står åben, men ingen tegn på liv derinde. 
Trægulvets knirkende lyd skærer i mine ører og lugten af ny-brygget kaffe kan lugtes. vindens blæste der får træernes grene til at knirke udenfor, giver mig myrekryb. Jeg tænder hurtigt for radioen og fortsætter ud i badet hvor jeg derefter smider tøjet.

Lyset på badeværelset kan knap nok tændes og lugten af mandehørm sniger sig ind i mine næsebord, hvilket er ret mærkeligt. Ligesom alt det andet. Som jeg river badehengæt fra stirre et par grønne øjne på mig. Mit skrig fyldes hytten og i ren refleks slår jeg ud efter personen i badet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...