Manuskrift (Movellaer)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2018
  • Opdateret: 24 mar. 2018
  • Status: Færdig
(UDKASTS)

Færdige projekter (som udkast)
- Anastasia (teater)
- Howard (teater)

--------------------------

Andre projekter, jeg er i gang med.
- Djævlekrigen "Djævlens lærling" (Film) - baseret på en bog
- The Evil Within (Serie) - baseret på et spil
- Unremembered (Film-trilogi) - baseret på en bog

0Likes
0Kommentarer
268Visninger
AA

11. Howard (6)

40 Scene

 

(Howard kommer ind, med sendebuddet. Inden i rummet står der 4 ansøgere. Norward er en af dem)

 

Victor: Kongen er ankommet.

 

(Alle ansøgere står ret op)

 

Howard: Tak (Henvendt til sendebuddet) Og jer med. Det er en fryd at se jer stille jer op og tage denne opgave på jeres skuldre. Det er altid en ære at blive udråbt som kongens beskyttere.

 

(Howard går lidt hen mod Sendebuddet)

 

Howard: Victor, siger din visdom, ar dette er det rette?

 

Victor: Min visdom og tro peger på at dette er en vej ud af mørket sir. Det er jeg vis på.

 

Howard: Javel, jamen så....

 

(Howard går hen til den første ansøger)

 

Howard: Hvad kunne deres navn så være?

 

1 ansøger/James: James Hope

 

(Howard går videre til til den næste ansøger)

Howard: Og deres ?

 

2 ansøger/Ben: Ben August

 

Howard: Hvad med dig?

 

3 ansøger/Tommy: Tommy Winsten

 

(Den 4 ansøger/Norward sætter sig ned på hug og binder sit snørebånd samtidig med at Tommy siger sit navn)

 

Howard: Hmmm... Og deres (Norward kigger op) Navn?

 

Norward: Norward sir

 

Howard: Norward hvad?

 

Norward: Jeg undskylder sir, men jeg ejer ikke noget efternavn.

 

Howard: Norward siger du?

 

Norward: Ja sir.

 

(Howard kigger over på Sendebuddet)

 

Howard: Men... Velkommen til jer alle fire. Der vil snart komme nogle der vil vise jer jeres værelser.

(Howard går ud. James, Ben, Tommy og Norward kigger rundt. Roligt går sendebuddet hen til Norward)

 

Victor: Norward er et meget usædvanligt navn... Faktisk hvis jeg husker korrekt var der en gang en konge der hed netop det navn... Det er ikke lige noget man hører hver dag.

 

Norward: Tro mig i mine ord sir, det havde undret mig en del. Jeg blev selv opvokset på en mindre gård ikke så langt væk, så der var mange der sagde det samme dem.

 

Victor: Hvis jeg må spørger., Norward … Men kender du overhovedet noget til din familie?

 

Norward: Jeg fik fortalt at jeg blev efterladt dørtrinnet med et brev, hvor der blandt andet stod mit navn.

 

Victor: Og du er kommet langt siden den gang

 

Norward: Ja sir, trådene er ved at blive redt ud.

 

(Sendebuddet giver Norward hånden, og går ud samtidig med at tjenestepigerne kommer ind og viser ansøgerne vejen ud.)

 

 

 

 

 

 

 

 

41 Scene

 

(Et skrig høres, Jessabelle kommer løbende over scenen)

 

Jessabelle: HVORFOR GÅR DU DET?.... NEJ.... LAD MIG VÆRE.... NEJ

 

(Jessabelle bliver omringet af mørke og et skrig høres før hele scene bliver sort.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

42 Scene

 

(Folk kommer ind i sort, en klokke kan høres)

 

Markus: Mor

 

(Markus løber hen Elenora, Roligt ligger Howard hånden på hendes skuldre, men hun undviger)

 

Leonora: Jeg ved hvad du føler.... ingenting. Ingenting er tilbage i dig. Således også i mig. Så smid masken og se det i øjne.

 

(Leonora og Markus går ud. Stille går Howard hen imod graven, lidt efter kom Norward gående hen til ham)

 

Norward: Deres majestæt,

 

Howard: Norward... Hvad kan jeg hjælpe med?

 

Norward: Det gør mig ondt sir.

 

Howard: Hvorfor? Fordi min datter er død, eller at min kone foragter. Det kaldes at leve.

 

Norward: Jeg ved hvad du mener?

 

Howard: jeg ser... Norward ingenting.

 

Norward: Jeg tror at der er en forklaring... på alting. Sir. Livet er ikke nemt og udfordringer kommer når man mindst forventer dem.

 

Howard: Du kender ikke min rigtige historie.

 

Norward: Måske kunne de fortælle mig den.... Jeg ønsker ikke at komme i vejen sir. Men jeg kan mærke noget trykker i dem... jeg kender det.

 

Howard: Du er en nysgerrig knægt. Der er knap gået en uge, og du ønsker at få viden om min fortid.

 

Norward: Det kunne løfte at...

 

Victor: Deres højhed

 

Howard: Jeg kommer. Jeg må videre Norward

 

Norward: Ja selvfølgelig sir.

 

(Howard går med Sendebuddet ud og Norward står lidt tilbage inden han også går ud)

 

 

 

 

 

 

 

 

43 Scene

 

(Sendebuddet sidder og ordner papirer, da Elenora kommer ind.)

 

Elenora: Victor

 

Victor: Deres majestæt, sikke en ære.

 

Elenora: Ja, det er jo ikke stedet man ser mig så tit.

 

Victor: Kan jeg sige, at jeg føler din smerte her for tiden min dronning. Et barn har guds ånd med sig. Noget vi andre kun kan påskønne.

 

Elenora: Tak for dine varme ord Victor, desværre har alle det ikke sådan.

 

Victor: Undskyld, deres majestæt. Jeg forstår vist ikke helt..

 

Elenora: Howard... Han har ændret sig, her på det sidste.

 

Victor: Dette er en svær tid

 

Elenora: Han smilede i går. I alle disse år har han ikke været andet end bitter og i går så jeg ham smile, og grine sammen med ham drengen, Norward. Der er kun gået et par uger efter VORES datter...

 

Victor: Deres majestæt, de påstår da ikke... Dette er alvorligt

 

Elenora: Det ved jeg... Men har det været de sidste mange år, så væn dig til det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

44 Scene

 

(Markus kommer gående ned af trappen. Mørket følger efter ham)

 

Markus: Jeg vil ikke.... Jeg vil ikke... Nej

 

(Markus bliver over dækket af mærke med et skrig. Folk kommer ind i sort og går over scene. Derefter går lyset ud igen)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

45 Scene

 

(Norward og Howard sætter ved et bord på kroen. De sidder begge og griner)

 

Howard: Så sig mig knægt, hvad er din historie?

 

Norward: Det er ikke noget særligt sir,

 

Howard: Selvfølgelig er det det.

 

Norward: Nej

 

Howard: Det er en ordre...

 

Norward: Ja, sir.... Jeg blev efterladt af min familie da jeg var lille, så jeg voksede op på en gård nogle byer væk herfra. Det var fint... Det var okay, mine forældre havde sine grunde...

 

Howard: De ville være meget stolte af dig Norward

 

Norward: Tak sir.

 

Howard: Du minder mig faktisk om nogen jeg kendte...

 

Norward: Virkelig... Hvem sir?

 

Howard: En... jeg aldrig vil glemme...

Norward: Der er altid en.

 

Howard: Ja, det er der.... Men i aften, skal vi have noget at drikke det en smule væk med.

 

Norward: Ja sir.

 

(De skåler og lyset slukkes)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

46 Scene

 

(Elenora står midt på gulvet da to vagter kommer ind)

 

Elenora: Har i set Howard

 

Vagt 1: Han gik på kroen sammen med Norward Deres majestæt

 

Elenora: Igen... Tak i kan fortsætte

 

(Vagterne bukker og går videre)

 

Elenora: Howard, du kan jo ikke andet end...

 

(En råben kan høres og lidt efter en latter. Howard kommer grinende ind, med Norward som støtter ham)

 

Elenora: Hvad sker der her?

 

Norward: Han fik vist en eller to øl for meget på kroen

 

Howard: Se den her ring. Det er en meget flot ring, og den skinner

 

Norward: Eller måske 5 øl

 

(Elenora bliver fornærmet og skynder sig ud med fart på, men Howard stopper hende)

Howard: Nej, nu er det nok... Jeg er træt af dette

 

Norward: Sir

 

Howard: Jeg træt af dig... Elenora

 

Elenora: Howard... Behersk dig

 

Howard: At herske ja, det ønsker du. Bare tag det hele, tag min krone hvis du vil men du vil ikke nyde det for længe

 

Elenora: Du vil aldrig komme videre med dit liv Howard. Dette er over. Men ikke for mig, men for dig.... Du kan ikke styre dig selv, du har ingen kontrol. Siden Dorothea døde har du ikke været andet end vanskelig.

 

Norward: Dorothea...

 

Elenora: Ja, det var hans lille øjesten, indtil han dræbte hende.

 

Howard: Jeg dræbte hende ikke, du gjorder sammen med resterne folkene her. Jeg kunne se at min kære fader nød hver enkelt sekund af henrettelsen. Ligesom dig missy

 

Norward: Er hun død... Jeg.. kan ikke... det er for meget.

 

Howard: Du kendte hende..

 

Norward: Vi alle har en.

 

(Elenora træder frem men Howard når at reagere og stikker kniven i hendes hjerte.)

 

Elenora: Monster

 

(Stille falder Elenora om, død. Howard vender sig om mod Norward)

 

Howard: Hvordan kendte du hende? Det er flere år siden hun døde, du ville være en baby da hun...

 

Norward: Howard!!!

 

Howard: Vagter... Vagter

 

(Norward løber ud, lyses slukkes, efter nogle vagter løbede efter ham ud, samt Howard)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

48 Scene

 

(Victor sender nogle vagter ud, mens Howard sidder på tronen)

 

Victor: Vi vil fange ham deres majestæt, han får ikke lov til at forlade dette slot, især ikke når han har gjort noget så frygteligt at myrde dronningen.

 

(Under Victors replik tager han et glas vin og rækker det til Howard hvor han derefter selv tager et.)

 

Victor: Men sig mig sir, hvorfor ville han myrde dronningen.. og måske endda deres børn?

 

Howard: Han må være tjenere af den mørke side. Hvis han kom tættere på mig, ville han sikkert tage tronen fra mig. Jeg har brug for folk som jeg kan stole på, ikke Victor?

 

(De skåler og drikker en tår.)

 

Victor: Ja det passer sir.

 

(Victor falder på hug og tager sig til halsen)

 

Howard: Men i sidste ende er der vel kun en selv, man kan stole på.

 

Victor: Du vil ikke slippe væk fra hvad de har gjort...

 

Howard: Og det er jeg sikker på at du har taget hånd om. (griner) Stakkels Victor

 

(Victor falder om og Howard vender sig om. Stille kommer Norward frem fra skyggerne med svær)

Norward: Jeg kender historien.. jeg kender sandheden nu.

 

Howard: Vagterne var efter os, Dorothea havde veer, og måtte tage hånd om det selv, jeg beskyttede hende til det sidste.

 

Norward: I forlod mig... og kun med dette

 

(Norward giver Howard et brev)

 

Norward: ”Norward, min søn eller hvad du nu end kommer til at hedde. Jeg elsker dig og det samme med din far. Dine følelser vil sikkert bærer forvirring, glæde, had, men jeg vil fortælle dig at du er i sikkerhed her, du har alt det du har brug for eller næsten. Men nok står vi ikke ved siden af dig, men vi vil altid sidde inde i dig. I dit hjerte. - Leonora

 

(Stilhed)

 

Norwad: Jeg kom her for at finde hende, men så finder jeg dig. Min egen far. Konge, jeg er en prins. Jeg er din søn.

 

Howard: Du er ikke min søn.

 

(De kæmper, Howard lægger ud)

 

Howard: Det eneste du vil have er min trone.

 

(De kæmper videre til Norward stikker sit sværd ind i hans hjerte)

 

Norward: Jeg vil ikke mere. Det er tid til glemme. Mor og dig vil snart mødes, og det vil være som det burde være. Det er slut.

Howard: … Min søn...

 

(Howard falder om, død. Norward rejser sig op og går stille hen til tronen og sætter sin hånd på den.)

 

Norward: Der er ikke længere noget at miste

 

 

THE END

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...