Manuskrift (Movellaer)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 mar. 2018
  • Opdateret: 24 mar. 2018
  • Status: Igang
(UDKASTS)

Færdige projekter (som udkast)
- Anastasia (teater)
- Howard (teater)

--------------------------

Andre projekter, jeg er i gang med.
- Djævlekrigen "Djævlens lærling" (Film) - baseret på en bog
- The Evil Within (Serie) - baseret på et spil
- Unremembered (Film-trilogi) - baseret på en bog

0Likes
0Kommentarer
264Visninger
AA

7. Howard (2)

7 Scene

 

(Elenora, og hendes familie kommer ind og hilser på Gaius)

 

Gaius: Deres højhed, de kan tro at vi alle er meget beæret over at de ville komme.

 

Elenora: Jeg kan nærmest sige det samme.

 

Gaius: Dronning Margaret vil være her om et øjeblik, hvad er der hent din fader siden jeg ikke kan se ham nogen steder mylady.

 

Elenora: Han kunne desværre ikke deltage i denne begivenhed, og han bad mig om at undskylde for det.

 

Gaius: Vi håber at han en anden gang kan komme, men vi er stadig lykkelige over at de, Elenora vil tage tid til at fejre lejligheden.

 

Elenora: Selvfølgelig, Gaius. Jeg hører at kronprinsen også vil tage kampen op i turningen.

 

Gaius: Det er korrekt prinsesse... faktisk!

 

(Margaret, tjenere og Dorothea kommer ind)

 

Margaret: Prinsesse Elenora.

 

Elenora: Dronning Margaret

 

Gaius: Deres højhed

 

Margaret: Du kommer langvejs fra kære, du være udmattet. I alle må.

 

Elenora: Det kunne være dejligt, at komme lidt på plads, deres højhed. Men angående prinsen, som Gaius og jeg lige talte om. Han deltager altså virkelig i turneringen.

 

Margaret: Han har trænet hårdt her på det seneste, jeg er sikker på at i to vil få en god tid sammen her.

 

Elenora: Det tror jeg også

 

Margaret: Gaius, vil de være så venlig at fortælle min mand at de er ankommet.

 

Gaius: Selvfølgelig deres højhed.

 

(Gaius går ud)

 

Margaret: Kunne deres fader ikke komme i dag. Jeg kan ikke se ham i dette øjeblik.

 

Elenora: Jeg undskylder for hans veje, at han ikke kan slutte sig til os, i dag, men han vil komme senere, hvis hans planer går som planlagt.

 

Margaret: Det håber vi så sandelig. Dorothea, vil du vise Elenora hendes værelse, og i andre to vis herrerne hvor stalden er.

 

Dorothea: Ja, deres højhed. Hvis prinsessen vil være så venlig at følge med mig.

 

(De går alle ud.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8 Scene

 

(Folk sidder og står op, da ridderne kommer ind.(8 riddere)

 

Alexander: Velkommen, velkommen alle.

 

(Jublen)

 

Alexander: Jeg velkommer jer til det 26 år af riddertungeringens dyst. Dette år vil uden tvivl blive et historisk år for os, dette vil kun ende godt. Min søn, kronprins Howard, vil dette år vise sig selv som en modig ridder, og deltager selv i turneringen.

 

(Howard går frem)

 

Alexander: Jeg ønsker jer alle held og lykke. Lad turneringen begynde.

 

(Alle klapper og jubler)

 

Gaius: Husk det er alle mod alle, hvis du bliver såret hårdt, så træk dig. Hvis du taber dit skjold så gælder det sammen. Husk, der skal ikke ske blodsudgydelse her.

 

(Kampen begynder. Riddere falder. Senere i kampen, er det Howard mod Filip. Det ender med at Filip sårer Howard, og Kongen stopper kampen.)

 

Alexander: Det ser ud til at vi har en vinder for dagen. Sir. Filip.

 

(Folk jubler)

 

Alexander: På anden pladsen, som skal kæmpe mod ham, er Sir Howard.

 

(Jublen, mens folk går ud. Lyset slukkes. William hjælper Howard ud.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9 Scene

 

(William kommer ind med Howard, og hjælper ham til Dorothea, som tager sig af hans sår.)

 

William: Deres højhed, er der noget jeg kan gøre for at hjælpe dem?

 

Howard: Du har hjulpet mig så meget, William.

 

William: Hvis de mangler noget sir, så bare sig til.

 

(William går ud.)

 

Howard: Av.

 

Dorothea: Det er heldigvis ikke så slemt, men jeg beklager at det kommer til at svi lidt.

 

Howard: Det går noookkk... Av!

 

(Dorothea griner lidt)

 

Howard: Sig mig, grinede du lige af mig. Jeg er i smerte

 

Dorothea: Undskyld sir, det vil ikke ske igen.

 

(De får øjenkontakt, men trækker sig væk fra hinanden igen)

 

Howard: Kommer du til ballet i morgen aften.

 

Dorothea: Ja, det gør jeg sir, mens prinsesse Elenora er her, har jeg til opgave at være hendes kammertjener.

 

Howard: Tillykke, med stillingen.

 

Dorothea: Tak sir, for deres venlighed. Hun virker som en meget elegant kvinde, hun vil blive en god dronning en dag.

 

Howard: Ja, det er jeg sikker på... men...

 

(De får øjenkontakt)

 

Dorothea: Men!

 

(Alexander kommer ind, med Margaret efter sig.)

 

Margaret: Er du i okay, Howard. Det slag så ud til at gøre skade på dig.

 

Howard: Mit helbred er fint

 

Alexander: Der se du, han har det fint. Enhver mand skulle gå igennem dette, for at vise at de er mand nok til at rejse sig op igen.

 

Margaret: Alexander!

 

Howard: Fader har ret, moder. Jeg kan godt kæmpe videre. Det føles allerede bedre.

 

Alexander: Godt, jeg går ud og fortæller de andre at du er klar til finalen i morgen. Du viser mig ingen sorg, kun stolthed.

 

Howard: Det er glad jeg for fader.

 

(Alexander, går ud)

 

Margaret: Er du sikker det går?

 

Howard: Ja, moder jeg står ved de ord jeg sagde.

 

(Dorothea går ud, og Howard kigger efter hende. Elenora kommer ind)

 

Margaret: Elenora, hvad kan vi hjælpe med.

 

Elenora: Jeg er kommet for at tale med Howard, hvis jeg altså ikke forstyrrer.

 

Howard: Faktisk..

 

Margaret: Nej, overhovedet ikke. Jeg tror jeg smutter ud til gæsterne igen.

 

(Margaret går ud)

 

Elenora: Jeg ville bare se hvordan de havde det, og lykønske dem med at de kom til finalen her i morgen.

Howard: Jeg takker for deres venlighed, prinsesse. Ja, har det meget bedre, og jeg deltager selvfølgelig i turneringen i morgen.

 

Elenora: Det er jeg glad for.

 

(Elenora læner sig frem mod ham, men Howard rejser sig hurtigt op)

 

Howard: hvis de vil undskylde mig, jeg skal have fundet min kammertjener.

 

Elenora: Ja, selvfølgelig. Det forstår jeg godt. Jeg vil med glæde vente til vores næste møde, deres højehed.

 

(De går begge ud)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

10 scene

 

(Filip står og taler med nogle andre riddere da Margaret kommer ind)

 

Margaret: Sir Filip

 

Filip: Dronning Margaret, hvordan kan jeg være dem behjælpelig?

 

Margaret: Det eneste jeg ønsker, er at få mere viden fra turneringen i dag.

 

Filip: Hvad hentyder deres højhed til, hvis jeg spørger?

 

Margaret: De kæmpede bragt, men deres selvtillid og modighed tog en smule overhånd i dag, sir Filip.

 

Filip: Deres søn, var en fremragende duelist, og jeg er meget beæret over at skulle en sidste kamp mod ham i morgens lyse dag.

 

Margaret: Dette handler ikke om at skulle vise ens værdighed for hoffet. Her skal man både følge sit eget hjerte, men også følge og beskytte fællesskabet. Hvis de vil huske på i morgen, så er jeg sikker på at guds ånd vil fører dig mod den rette vej igen, sir Filip.

 

Filip: Selvfølgelig deres højhed. Alt vil jeg gøre for at vise for dem og kongen, at jeg er den udvalgt til denne skæbne.

 

Margaret: Sir Filip

 

Filip: Deres højhed

(De går ud, Filip smiler en smule)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

11 Scene

 

(Howard og William kommer ind)

 

Howard: William, er dette virkelig en nødvendighed. Jeg kan trinenen uden ad, så lyset for mig i morgen aften vil ikke slukke helt.

 

William: De må være fuldkommen parat sir. Kongen og dronningen... Ja, og resten af kongedømmet vil blive overdådig lykkelige at se dem danse rundt hele natten... Især med Elenora.

 

Howard: Så det er det der skjuler sig i mørket for mig.

 

William: Sir, genere det dem.

 

Howard: Hvis du ønsker mine sande ord William, så ja... Alle regner med en, og vil tage kontrol over ens fremtid. Følelsen af at jeg ikke eksistere bringes tit frem i mig. Du ved sikkert ikke hvor heldig du er.

 

William: Prinsen skal ikke give mig komplimenter når de føler de følelser de har. De er en god og velbegavende mand, deres højhed. De vil komme langt med deres hjerte. De er bare nødt til at følge det.

 

Howard: Jeg takker dig William, for din opmuntrende ord. De er en vis mand.

 

(De begynder at danse, da Dorothea kommer ind. Howard stopper. William kigger lidt.)

 

Dorothea: Jeg undskylder hvis jeg forstyrrede, jeg vil fortsætte med min opgave uden flere ord.

 

William: Nej, det var en perfekt tid, at de ville komme.

Dorothea: Jeg undskylder, da jeg ikke forstå.

 

William: Prinsen og de kunne tage en dans sammen, da prinsen har brug for øvelsen.

 

Howard: Det er ikke fordi jeg ikke kan trinene.

 

William: Men fordi at herren ikke har danset med en partner før.

 

Howard: Tak, for deres forstående ord. Dorothea og jeg kan klare den fra nu af.

 

(William går)

 

Dorothea: Jeg håber jeg kan være til nytte for deres træning sir.

 

Howard: Selvfølgelig vil du være det.

 

( De begynder at danse, mens Dorothea retter også lidt på ham)

 

Howard: Må jeg spørger om hvordan de trives her?

 

Dorothea: Jeg er meget taknemlig for min opgave her sir. Jeg kunne ikke være et bedre sted.

 

Howard: Det er jeg sandelig glad for... Hvad med deres familie? Hvis det ikke gør noget jeg spørger?

 

Dorothea: Overhovedet ikke sir. Det viser blot at de er en meget venlig og følelsesmæssig mand, med hjertet på det rette sted.

Men ja, det går vel i familien. Mine forældre er begge gode mennesker.

 

Howard: Ja, det er tydeligt når man se på dem.

 

Dorothea: Dem?

 

Howard: Er der noget i vejen?

 

Dorothea: Måske skulle jeg gå tilbage til det arbejde jeg forlod. Prinsesse Elenora, er sikker ved at blive utålmodig.

 

Howard: Selvfølgelig.

 

Dorothea: De er en dygtig danser herre, Elenora er meget heldig at hun skal danse med dem.

 

(De går ud.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12 Scene

 

(Elenora står og gør sig fin)

 

Elenora: Livet er bare en dråbe. En dråbe der venter på at falde, og når den gør så spreder den sig, og former sig. Livets kunst. Og til sidst så udtørre den, og falder sig ind i omgivelserne omkring sig. Så enkel, men alligevel så magtfuld at den kan udrette så meget glæde. Alt har en ende, men når den kommer for os, så spreder vores historie sig rundt og de vil blive husket. Folks kilde er vand. Vandet er en del os, og ligeså er vi en del af det.

 

(Alexander og Rupert kommer ind)

 

Elenora: Fader

 

Rupert: Elenora, min egen.

 

Alexander: Igen Rupert det er en glæde at de kunne nå at komme en dag før den dag de havde udpeget til at komme,

 

Rupert: Ingen årsag, min ven. Jeg ville for alt i verden ikke miste denne chance. Min egen blomst venter jo glædeligt til i morgen aften. Og det samme gælder for mig.

 

Alexander: Og for mig. Jeg ville have fået Elenoras kammerpige til at følge dem hen til deres værelse, men for mine øjnes synsvinkel, kan jeg beklageligt ikke få øje på hende.

 

Elenora: Jeg kan fortælle, at hun er gået ud for at hente noget varmt vand til mig, men når de siger det, så burde hun snart være kommet tilb....

 

(Dorothea kommer ind)

 

Alexander: Der kommer hun jo.

 

Dorothea: Deres majestæt, er der noget de ønsker?

 

Alexander: Ja, Rupert skal vises hen til hans værelse, og hvis de havde tid nu så kunne de velsagt gøre det.

 

Dorothea: Selvfølgelig, herre. Har prinsessen brug for noget inden jeg tager afsked fra dem for i aften?

 

Elenora: Nej, du kan gå, jeg klare den resten af aften.... Sov med gode drømme fader.

 

Rupert: I lige måde min blomst. Alexander vi tales ved i morgen.

 

Alexander: Det gør vi Rupert.

 

(Alexander, Rupert, og Dorothea går ud. Elenora tager vandet.)

 

Elenora: Mine vand dråber.

 

(Lyset slukker)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...