Fortvivlelser

Små korte fortællinger om kærlighed set fra en teenagers synsvinkel.

0Likes
0Kommentarer
430Visninger

2. Ham

Ham

Kigger ned på papiret, der krøller. Lader øjnene glide ned over bogstaverne, der flyder en smule sammen. Jeg blinker et par gange og fokusere så på, hvad der står. Finder mit stjernetegn og sammenligner det med vædderen. Det han er. Savner alle de samtaler, vi sammen har haft. Vidste hele tiden han havde en kæreste. Det vidste jeg jo, men alligevel håbede jeg. Alle de underlige samtaler, han er i mit hoved hele tiden, han ved det nok ikke. Det var ikke noget, jeg forventede. Han rejser, jeg vil savne ham. Han skal afsted, bo i udlandet et år. Jeg kan ikke en gang komme på efterskole, jeg ville ønske, mine forældre havde pengene, men det har de ikke. Der står alt muligt om ildtegn, det er han, og jeg. Født i slutningen af november. Rettere sagt 27, hvilket gør mit stjernetegn til skytten. Jeg elsker, at jeg har lært ham at kende, men hader de følelser, jeg får når jeg tænker på ham. Hvor glad jeg bliver, bare af at få opmærksomheden. Det er ikke noget, jeg er vant til, med kun få rigtige venner. Alle sammen fra forskellige byer. Nogle længere væk end andre. Da han inviterede mig til en begivenhed blev jeg glad, især da en af de andre, han snakker meget med ikke var inviteret, han havde nok glemt hende, men i det mindste huskede han da mig. Jeg blev så glad. Jeg har ingen idé, om det rent faktisk er følelser? Eller om det bare er på grund af den opmærksomhed, han har givet mig.

 

Han er skør, han får mig til at grine, det samme med mange af vores andre venner. Jeg fandt ud af, jeg vidste hvem han var, før jeg lærte ham at kende. Jeg var ved at dø af grin. Mine venner mente han var kikset, det var han også, eller det er han. Han er sød samtidig. Jeg havde ikke som sådan mødt ham før, men jeg havde dog set ham, en dag, hvor en brandalarm gik. Det er, hvad jeg mest af alt husker. Mine venner synes han var irriterende, han forlangede hele tiden mere at drikke, men hvorfor skulle de ellers være der? Vi skulle sælge juice. Jeg hjalp ikke rigtig til, men det var sjovt alligevel. Først et halvt år efter fandt jeg ud af det var ham, det var underligt men sjovt. Vi begyndte at snakke meget efter det, vi var allerede venner på Facebook, det var først senere, vi blev venner på andre sociale medier. Vi begyndte at snakke sammen oftere. Jeg blev glad. Flere måneder gik, hans kæreste blev igen bragt på banen, og jeg blev lidt ked af det, bare en smule. Ikke noget jeg viste. Vi blev meget gode venner på meget kort tid, jeg var taknemmelig, jeg brød mig ikke om min klasse, i hvert fald ikke de fleste i den. Horoskopet var forkert, hvis den perfekte partner er skytten eller løven, hvorfor er vi så ikke sammen? Kun at ses en enkelt gang om ugen er lidt, men måske meget godt? Kun en dag, resten af ugen kunne det kun være dagdrømmeri. Måske er det meget godt?

 

Lod en tåre trille ned af kinden, mens jeg foldede papiret sammen og sigtede efter skraldespanden. Den ramte på kanten, men endte med at ryge ved siden af. Udenfor mit vindue, regnede det. Horoskopet fandt jeg i dagens avis, hvorfor siger de så meget? Det er jo ikke sandt, hvem fik egentlig penge for at skrive alt det lort. Rejser mig fra stolen og går hen til min seng med det røde sengetøj, dumper ned i den. Ligger mig på ryggen, kigger op i loftet, en af de selvlysende stjerner, man altid havde, da man var lille, hænger i mit loft. Den lyser ikke, men loft lyset er stadig tændt, så der er jo en god grund. Min mobil bipper. Tager fat om den uden at tænke. Håber og tror, men som altid er det bare en af mine streaks der sender en snap. Jeg lægger min rosegold mobil på mit bord igen, tager fat om en af de hvide bløde puder, knuger den ind til mig. Lukker øjnene og falder hen, efter jeg har hulket nogle gange.

 

Min pude ligger på gulvet, jeg ovenpå min dyne med alt mit tøj på. Jeg samler puden op, lægger den på plads og stirrer ind i væggen et øjeblik. Klokken er kun 4.24, min skole begynder først om flere timer. Men alligevel kan jeg ikke sove. Normalt kan jeg ikke vågne, men i dag er det ikke noget problem. Jeg rejser mig fra min seng, måske faldt jeg i søvn tidligt, men ikke tidligt nok, at jeg allerede nu, ville have fået de 10 timer, en 15-årig som jeg skal have. Kun omkring 7, hvilket er for kort tid. Mine forældre må have slukket lyset for mig, det var tændt, da jeg gik i seng. Jeg rejser mig, går hen til min stikkontakt. Tænder den, lægger mærke til lampen, der lyser rummet op. Står i nogle minutter, før jeg tager en beslutning og åbner døren. Det er mørkt, så jeg tænder lyset og går mod køkkenet. Et glas vand fylder jeg op, drikker det og stiller glasset i opvaskemaskinen. Går igen ind på værelset og sætter mig ved skrivebordet, foran min computer. Min mors gamle MacBook. Går ind og kigger på mine lektier. Jeg er godt med i lektierne. En notifikation popper op, ham, der har kommenteret et opslag jeg har tagget ham i. Min mave slår kolbøtter, og jeg fælder en tåre, der lander på mit skød.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...