Hendes egen verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2018
  • Opdateret: 27 feb. 2018
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
38Visninger
AA

1. Hendes egen verden

Hun sidder på hendes værelse, iført et sort sæt tøj. Hun siger ikke noget, sidder bare der, helt forladt, stille og bange. Hun er min søster. Men vi snakker aldrig sammen efter det der skete. Hun sidder bare der, kigger ud af vinduet, kigger på fuglene, solen, græsset og græder. Hendes makeup, der bliver lagt hver evig eneste morgen, klokken 8, er grædt væk igen, klokken 11. Han har ødelagt hende. Hvorfor lige hende? Jeg forstår det ikke. Hun ville jo bare gå en tur i parken. På stierne, for at kigge på fugle, slapper af og høre musik i hendes høretelefoner. Hun snakker aldrig med nogen, går ikke ud af hendes værelse og vil helst bare sidde selv. Hun spiser ikke, er tynd, alt for tynd. Jeg er bekymret for hende! Jeg var med hende da hun gik en tur om morgenen, vi plejede at lave alt sammen, grinte, spiste is sammen i parken, vi lavede bogstavelig talt alt sammen! Hun er min storesøster, eller min tvilling, der er 2 minutter mellem os, og hun er den ældste. Jeg plejede at fortælle hende alt, både godt og skidt! Og jeg husker den dag så tydeligt som var det i går det skete. Vi havde været i parken sammen om morgenen, grint, og havde mødtes med en fælles veninde, fra vores gamle skole. Vi var gået hjem sammen igen, og havde spist middagsmad med resten af familie, bestående af vores storebror, mor og far. Hun ville så gå igen, og jeg skulle lave lektier, og Tyson, vores bror skulle til træning. Hun vælger så at gå selv. Hun skriver med mig mens hun går, og hun fortæller hun er gået ind i parken, sammen rute som hende og jeg plejer at gå. Der går pludselig lang tid hvor hun ikke svarer mig, og jeg begynder at undre mig! Jeg går ned for at fortælle mor og far at jeg går en tur, men kan ikke finde dem, så løber ind på Tysons værelse for at se om han er der, hvilket han er. Jeg kan hurtigt regne ud at der er gået lang tid, med at hun har været ude, fordi jeg vidste han var taget afsted på samme tidspunkt som hende, og jeg ved hans onsdags træninger er omkring 1 times tid. Jeg fortæller ham jeg er bange for hvor hun bliver af, og han bliver selv lige så bekymret da jeg fortæller hun ikke svarer mig og der er gået over en time! Jeg tager hurtigt mine sko på, og begynder at løbe, med Tyson lige i hælene. Der er stadig varmt udenfor, og kunne mærke sveden rende ned af min ryg! Sammen med frygten der blev ved med at sprede sig i min krop, blev jeg alligevel med at løbe, for jeg skulle finde hende! Jeg løber rundt den rute, hvor Malaija og jeg plejer at gå, og jeg når rundt et par gange, ved ikke hvor mange, jeg løber bare, og skriger hendes navn. Jeg høre pludselige Tyson råbe efter mig, og jeg var ikke i tvivl omkring hvad det var han havde fundet!Jeg løber der over, under broen, og der plejer hun aldrig at være, hun hader det sted! Hun græder og klamre sig til Tyson og kan slet ikke sige noget! Hun er bange, det kan man se, hun ryster over hele kroppen og er kold, også selvom det er rigtig varmt! Jeg kan pludselig se hun bevæger sig, da hun ser en mand gå rundt oppe på stien, jeg tager hende over til mig og sidder med hende, og hun siger ikke hun noget! Hun peger op mod manden på stien, som man kan se røre ved hans bukser, og Tyson reagere meget hurtigt, hurtigere end forventet! Han løber op mod ham og manden på stien løber væk, og det samme gør Tyson! Jeg tager Malaija med hjem, og hun går med det samme ind på hendes værelse. Hun fortæller på intet tidspunkt hvad der er sket, til hverken mig eller Tyson, men er ked af det hele tiden! Tyson kommer hjem, uden at fortælle mig hvem manden på stien er, han går bare ind på sit værelse, lukker døren og sætter musik på, der kan høres i resten af huset. Jeg går ind til ham uden at sige noget, åbner bare døren, går ind, sætter mig på hans seng og siger ikke noget på noget tidspunkt, kigger bare på ham med tåre i øjene. Kan kommer over til mig, og fortæller mig han ikke nåede ham, han ikke fik fat ham i ham. Jeg begynder at græde, og fortæller ham hvor bekymret jeg er! Han får mig til at slappe af og holder om mig!

Dagene går, og det eneste som sker er at Malaija bliver mere og mere indelukket, og hun snakker til sidst ikke med nogen, heller ikke mig og Tyson! Jeg er bekymret for hende, tænker hver dag på hvad der er sket i parken og hvorfor hun ikke snakker med mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...