Vi Stjæler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 feb. 2018
  • Opdateret: 5 mar. 2018
  • Status: Igang
Vi stjæler lightere, penge, smøger, rettigheder og pigehjerter.

"Vi Stjæler", er en digtsamling af knækprosa og episke digte om Danmark og den ungdom, som jeg er bekendt med.
Her digter jeg om det som bliver taget fra mig, det han tog fra dig og der er jeg kritisk overfor det danske samfund.


Deltager i Movellas' Oscars i kategori 2: skriv en tekst der er relevant for samfundet i dag.
*Vinder af Movellas Oscars 2018.*
Jeg takker♡

14Likes
30Kommentarer
905Visninger
AA

5. Sparegris

 

Prince kostede fireogfyrre

Gul Camel til toogfyrre

LA kunne jeg få til otteogtredive

Men min pung var tom

Og kontoen endnu værre

Panten blev fundet frem

Og værelset rodet igennem

Næsten hver anden dag

Skrabet sammen til små

Femten kroner

 

Så måtte jeg i stuen

Når mor ikke var hjemme

Og ryste på sparegrisen

Som stod på gulvet

Småmønter startede jeg med

Så kunne jeg slentre

Ned til kiosken

Som solgte smøger

Til mig på fjorten

 

Der kunne jeg få Skjold

Til kun seksogtredive kroner

Men hvert sug

Kradsede i halsen

Og smagte klamt i ganen

 

Endnu en gang

Måtte mine barnehænder

En tur i sparegrisen

Og en halvtredsører

Blev til to kroner

Og femkroner til guldmønter

Snart var der råd

Til min yndlingspakke

Rød Prince

Fireogfyrre kroner

 

Betalt af mors sparegris

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...