Du, mit monster

gør mig til sådan en, man kun kan elske, når der ikke er nogen problemer.
//Bidrag til Oscars konkurrencen. Valgmulighed 2 - skriv en tekst, der er relevant for samfundet i dag//

8Likes
10Kommentarer
495Visninger

2. (2)

dú, mit monster, render mig i røven

som et opmærksomhedskrævende barn

prikker mig konstant i siden

for at sige ting

der ingenting betyder

dú er min sengekammerat

svøber dig om mig 

som en kat

spinder mareridt i mine ører

vækker mig med bankende hjerte

og får mig til at skrige navne på folk

der for længst blot er minder

dú minder mig om ham

dem

det

for du kan ikke lide at glemme

det der gør ondt

du kender hver historie udenad

og fryder dig især 

når jeg krummer tæer

dú hænger mig over skulderen

når skolearbejdet hober sig op

spørger om vi skal lege?

måske se en film på Netflix? 

eller tage en lur?

for du vil ikke ignoreres 

 

dú trækker mig tilbage i dine arme

når jeg står foran hoveddøren

du er nemlig ih-åh så træt

og du skal vugges i søvn

jeg kan ikke lide at svigte

så livet må vente, til du sover

mine forældre kender dig ikke 

ihvertfald ikke som jeg gør

mine venner spørger ind til dig, men frygter at møde dig

lægen tog et kig på dig

og sendte mig videre til folk 

der tør kigge dig i øjnene

og se dit usikre indre

jeg ville ønske

dú, mit monster, aldrig havde opsøgt mig

men du kunne vel ikke gøre for det

du manglede bare en der så dig

som andet end en humørsvingning.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...