Violet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 feb. 2018
  • Opdateret: 14 jul. 2018
  • Status: Igang
Da 17 årige Violet kommer i et skænderi med sin far, forlader hun hendes hjem for good. Nogle dage efter møder hun drengen Jonas, og hendes verden ser straks lysere ud. Jonas er bare en normal teenager ligesom Violet, men de har begge deres problemer at kæmpe med.

2Likes
5Kommentarer
216Visninger
AA

2. Hvem er han?

Hans hånd ramte i en hurtig bevægelse, hårdt min kind. Forskrækket stod jeg der bare og stirrede på ham. Jeg havde aldrig troet, at han rent faktisk ville slå mig. Det havde jeg heller aldrig oplevet ham gøre. Jeg tog mig til kinden, som nok sikkert var blevet helt rød på det tidspunkt

"Du skal nok ikke regne med, at jeg kommer tilbage lige foreløbigt." Sagde jeg til ham imens jeg stirrede ham lige ind i øjnene. Jeg vendte om på hælende og gik direkte mod døren og efterladte ham der for sig selv.

I nogle dage havde jeg rendt rundt alene på gaden i kulden. Jeg rendte rundt og tænkte over mit liv. Uden sted at bo, burde en pige som mig ikke kunne overleve, men det ville jeg bevise at vi kunne. Jeg gik ned af gaden og stirrede ned i jorden. Mine sanser havde ikke opfanget noget andet menneske, så jeg tænkte ikke på at se efter et. 

 

nutid

"Og det var så der jeg mødte dig, da vi gik ind i hindanden." Siger jeg for lidt at afslutte historien.

"Wow, det er da noget af en historie på bare få dage." Svare han mig og jeg kan se i hans blik, at han lyttede til hvert ord. Jeg kigger ned i mit skød for at undgå hans blik, men jeg kan se ud af min øjenkrog, at han rejer sig op. En tåre løber ned af min kind, og der mærker jeg så hans varme hånd på min hage. Han løfter den op, så vi ser lige ind i hinandens øjne. Endnu en tåre glider ud af mit øje. Med hans den ene tommelfinger tørre han den roligt væk.

"Hvem er du?" Spørger jeg ham, uden at løslade mit blik fra hans, men han tager sin  hånd til sig igen og vender sig med ryggen til mig. 
"Mit navn er Jonas Dalgaard. Jeg går i 9 klasse på en skole her i Ringsted og lever her sammen med mine forældre.

"Hvor er dine forældre så nu?" Spørger jeg, da jeg ikke kan få det til at hænge sammen.

"Det ved jeg faktisk ikke. De er næsten aldrig hjemme for at være ærlig, og når de endelig er her, så taler jeg ikke så meget med dem." Svare han mig og kigger tilbage på mig.

"Men hvorfor taler du ikke med dem?" 

"Det ved jeg ikke..vi har nok bare aldrig haft det helt godt med hinanden." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...