The Real Neverland-OUAT

Jeg vil gerne undskylder for at denne Movella også ligger på ”The Wizarding World”

I kender garanteret godt historien om Peter Pan og Hook (Klo). Her er Hook og Pan stadig fjender. Og Hook vil gerne forlade Neverland, (Ønskeøen) men det kan han ikke, derfor sender han sin datter ud efter Pan. Hun skal vinde hans tillid, så hun kan lokke ham i en fælde, så tager Hook sig af resten.
___________________________________________
Jeg skriver denne Movella, en smule "Once Upon A Time"-Fanfiction-agtig, dog er Emma Swan og Henry Mills osv. ikke med...Jeg har fået idéen til en o.k vigtig del af historien fra et foto på Google. Så en LILLE (og jeg mener LILLE) del af min Fanfiction er ikke min egen idé. !HOPE YOU ENJOY!

1Likes
5Kommentarer
939Visninger
AA

2. Hook-Chapter two

Hook-Chapter two

Uvejret kom nærmere, og bølgerne blev større. Det sprøjtede op på Jolly Roger. Der lugtede af fisk og salt. Luften var tyk, mit hår var fedtet og min hånd tør, men jeg var vandt til det. Mr. Smee kom hen til mig. Smee var en lille buttet mand, han havde lysebrunt hår, og bar altid en rød strikhue. Som efter sigende skulle være lavet af hans bedstemor.

"Havfruer, hr."

Jeg nikkede.

"Vi fortsætter" sagde jeg.

Jeg gad ihvertfald ikke stoppe fordi en enkelt mand var bange for at blive våd. Havfruer er ikke farlige hvis bare man kender til dem. Normalt kan de kun ødelægge ting, men nogle af dem kan ændre udseende alt efter hvem deres offer elsker. Men min elskede døde for flere år siden, så jeg ville ikke blive lokket. Mr. Smee blev stående. Jeg knyttede hånden om roret så mine knoer blev helt hvide.

"Hook, måske skulle vi vende om?"

"Ikke tale om!"

"Men en af vores mænd, syntes han så Skyggen?!"

Jeg drejede om på hælen.

"Klap i eller du ryger over bord, Mate"

Smee må have forstået budskabet for han tøffede hurtigt væk igen.

"Willson!" Råbte jeg.

En høj ranglet mand, med en stor brun jakke kom hen til mig.

"Ja, Kaptajn Jones"

Jeg skar en grimasse, jeg hadede når folk kaldte mig det.

"Det er Hook!" Råbte jeg arrigt.

"Undskyld, Kaptajn"

Willson krympede sig sammen. Jeg trådte et par skridt tilbage, tog fat i Willsons arm og førte ham hen til roret. Willson havde en guldtand som han pudsede hver aften. Derfor faldt den ud rimelig tit. Bl.a nu.

"Du styre skibet i et øjeblik, jeg skal lige tjekke om det hele går som planlagt" sagde jeg bittert.

Willson nikkede og jeg gik ned af den trappe der førte ned til min kahyt. Med et forsvandt lugten af saltvand, den blev erstattet af duften af rom og stearinlys. Væggene var af slidt, mørkebrunt træ, og der hang en lille lampe og dinglede fra loftet. Nede for enden ad gangen var der en dør. Jeg åbnede den, den knirkede som altid.

"Hallo?"

Ingen svarede. Jeg skulle til at vende om, men en hosten afslørede at der var nogen.

"Jeg kaldte!" sagde jeg tørt.

"Og jeg svarede ikke" hørte jeg en hæs stemme sige.

Jeg tændte et stearinlys, jeg kunne se en lille smule af månens skær fra de små vinduer. Jeg fandt en olielampe, og tændte den med stearinlyset. Man kunne se det meste af kahytten. Den var lavet af det samme træ som gangen. Der var små vinduer med røde gardiner. Det stod en seng henne i hjørnet, og under vinduerne i bagsiden af skibet stod en gammeldags, rød chaiselong. Foran den stod et lavt sofabord, der havde samme farve som væggene. Der lå en masse søkort og flød rundt på bordet. I chaiselongen sad en pige med lang mørkebrunt hår, grønne øjne, fregner og røde, smukke læber. Hun havde en grå bluse på uden ærmer og en sort læderjakke på. Hun hostede.

"Du må ikke blive syg" tilføjede jeg

"Bare rolig, Mate"

Hun efterlignede mit tryk på 'Mate', men der var ingen tegn på bestemthed i stemmen, tværtimod var den rolig og bekymrende. Jeg gik hen til hende, hun havde spredt sig så hun lå ned i chaiselongen. Jeg vinkede med hånden væk fra vinduerne. Hun tog benene ned og så de var på gulvet. Jeg satte mig ved siden af hende og lagde min arm over hende. Jeg gav hendes skulder et klem.

"Er du klar til det her?" Spurgte jeg.

"Mmm-hmm"

Der kom en lille mumlen af ordene efterfulgt af et nik. Jeg lænede mig frem og trak en hårlok væk fra ansigtet med min klog, og kyssede hendes pande. Jeg trak min arm til mig. Jeg rejste mig og gik hen i dørkammen...

SKIFT

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...