Night Out

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Ashley har fået knust sit hjerte. Kæresten har ikke alene været voldelig overfor hende, det er også anden gang, han er hende utro, og han har nægtet at ringe tilbage efter en mislykket housewarming, hvor hun spottede ham med en anden og i frustration kyssede hans roomie Dylan.
Men Ashley har luret, hvordan hun for alvor får sin kæreste til at føle sig lige så lille, som hun har gjort gennem deres forhold... for helt tilfældigt møder hun Dylan på en pub...

1Likes
2Kommentarer
450Visninger
AA

7. Hvad så?

Stille løsnede hendes fingre sit greb om hans hår, og gled i stedet ned til hans kinder, så hun kunne løfte hans ansigt op mod sit eget. Ikke fordi, hun var utilfreds med, at han tildelte hver centimeter af hendes hals og kraveben små kys, men fordi hun også cravede de kys på sine læber.

”… hvad hvis-” Hendes stemme var hviskende, som hun placerede endnu et krævende kys på hans læber. ”-at der er nogen-” Endnu et kys. ”-der opdager os?”

Sætningen kom ud i små bidder. Både fordi, hun ikke havde vejrtrækning til at holde én lang sætning, men også fordi hun ikke kunne holde sig fra hans læber længe nok, til at færdiggøre den. Frygten for at blive opdaget, var ikke… en rigtig frygt, men det ville nok ikke være særlig kvikt, at blive taget med bukserne nede. Bogstavelig talt. Det fik dog umiddelbart bare Dylan til at smile.

Smilet blegnede dog efter nogle sekunder – da han kom i tanke om det samme, som hende. Hvis nogen, de kendte så dem. Eller værre endnu, hvis Mike havde besluttet sig for at skulle ud i aften… Hans pande hvilede let mod hendes. Den var varm og fugtig, og når de sad sådan, tillod det hende at se ham i øjnene. De blå øjne var så anerledes for Mikes brune, og de var mørke og skinnede af begær.

”Jeg har virkelig lyst til dig.” kommenterede hun besværet, på grund af den hurtige vejrtrækning.

”Tro mig,” Han smilede, men måtte dog holde en forpustet pause. ”Jeg har virkelig også lyst til dig.”

Vejrtrækningsproblematikken afholdt hende ikke fra først at smile, og derefter kysse ham igen, mens hænderne stadigvæk lå på hver side af hans brændende kinder.

Men i stedet for at besvare kysset, lod han blot sin underlæbe strejfe hendes, og hun sendte ham et forvirret, tiggende blik. Det kunne han ikke være bekendt.

Dog fik hun hurtigt andet at tænke på, da hun mærkede en varm, uvant følelse brede sig fra sin nedre region, som Dylan langsomt og pirrende lod en enkel finger glide henover trussestoffet, hvorefter han trak hånden til sig og lagde den på hendes lår.

En yderligere blussen steg op i hendes kinder.

Selv om det var en uvant følelse, kunne hun se på Dylans smørrede smil, at han udmærket godt vidste, hvad han lige havde gjort – og han nød, at han lige havde tirret hende.

Ufrivilligt kom et tiggende klynk fra hendes læber, mens hun så utilfreds på ham, men han sagde ingenting. Det var svært ikke bare at gribe fat i ham og trække ham ned til sig; hun vidste jo godt, at det var alt det tog, før at hun fik sin vilje.  

Efter et stykke tids stilhed, lænede han sig indover hende, for at give hende et ømt, forsigtigt kys, der fik hende til at glemme lidt, at hun forinden havde været jævnt utilfreds med ham. For selv om hun vidste, at han var godt tilfreds med, at have teaset hende, kunne hun alligevel godt se på ham, at han også var utålmodig, og helst bare ville trække hende ind til sig igen. Og det trøstede lidt, og hjalp hende, med at holde hovedet koldt, trods den dunkende fornemmelse i underlivet.

Selv om kysset ikke varede mange sekunder, lod hun alligevel en arm være omkring hans nakke, mens hendes lettere dirrende fingre legede med hans hår.

Hun var tæt på, at trække ham ind i et nyt kys, men i samme øjeblik trak han sig en smule væk. Hans øjne var mørke af lyst, og hans kinder var knaldrøde.

”Lad os tage hjem til mig?” foreslog han tøvende, og hun lagde spørgende hovedet på skrå.

Han smilede skævt, inden han gav hendes lår et fast klem.

”Lad os tage hjem til mig!” gentog han, noget mere selvsikkert – nærmest beordrende.

”Lad os det!” Hun hvinede af fryd, som hun også lagde den anden arm omkring hans nakke og gav ham et kæmpe smækkys.

Der var absolut ingen tvivl at spore i hendes stemme, og det var nok primært, fordi hun havde glemt, at Mike boede under samme tag som Dylan. Desuden var det helt perfekt, for så var det ham, der stod for at varte hende op den efterfølgende morgen - og det ville hun nok få brug for. 

Som hun skulle til at hoppe ned fra bordet, blev hun dog siddende, da hun opdagede, at Dylan var i fuld gang med at forsøge at trække hendes strømpebukser på igen, selv om han ikke kunne få dem helt op, på grund af hendes position på bordet. Hun fniste let – hun var alt for fuld til det her; alt for tøset, glad og forventningsfuld. Havde det stået til hende, havde hun bare trukket dem helt af og efterladt dem. Oh well.

Flygtigt lod hun sine læber berøre hans, inden hun forsigtigt hoppede ned – stadigvæk med armene hængende løst omkring ham, da hun var usikker på, hvordan hun skulle lande. Hvilket han mærkede, for han lagde et par hænder omkring hendes talje, for at løfte hende ned. Men det forløb problemfrit, og hun fjernede armene fra ham, for at hive sine strømpebukser på plads, mens han gloede sultent på hende – som en løve efter en gazelle. Hun smilede dog bare til ham, og havde et glimt i øjnene, der tydeligt sagde; bare rolig, du skal nok få lov til at tage dem af… helt af. Et tilbud, som hun var sikker på, han ikke kunne modstå.

Da hun skulle til at gribe hans hånd, ombestemte hun sig i sidste sekund, som hun igen blev opmærksom på bulen i hans bukser. Et lumsk smil gled over hendes læber, som hun lod fingrene strejfe bulen, og han tog en gispende indånding. Jackpot. Han var på kanten, og havde virkelig, virkelig brug for hende… hvor havde hun undervurderet mængden af magt, hun stod med. Tænk, at man kunne få et andet menneske til at føle sådan?

”Ups!” Tonelejet var hviskende, og forførende, samtidig med, at det bar en vis uskyld, da hun lod sine læber ramme hans i et blidt kys.

Et dyrisk, men afdæmpet, nærmest tvungent, krævende støn lød fra hans læber, da hun kyssede ham, og hun måtte undertrykke et fnis; som dog ikke afholdt hende fra at smile i kysset. Et kort sekund overvejede hun også muligheden for, at han ville tage hendes ansigt mellem sine hænder, kysse hende dybt og beslutsomt som før, og at de ville ende stående mast op af en mur… men nej. Han havde selvkontrol. Og hun anede ikke, om hun var skuffet eller ej.

”Ashley.” sukkede han, med en blanding af trygleri og anklagende skuffelse.

Han vidste udmærket godt, at ”uheldet” havde været med fuldt overlæg… men så kunne han lære det, kunne han. Han havde selv været uden om det.

”Dylan,” svarede hun hviskende, men kontrolleret.

Lige nu havde hun overhånden, og hun elskede det.

Hun sendte ham et par store, uskyldige øjne, inden hun tog ham i hånden, og glædeligt gik af sted, mens hun rettede på nederdelen med den anden hånd. Det var trods alt gået lidt stærkt, det hele. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...