Night Out

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Ashley har fået knust sit hjerte. Kæresten har ikke alene været voldelig overfor hende, det er også anden gang, han er hende utro, og han har nægtet at ringe tilbage efter en mislykket housewarming, hvor hun spottede ham med en anden og i frustration kyssede hans roomie Dylan.
Men Ashley har luret, hvordan hun for alvor får sin kæreste til at føle sig lige så lille, som hun har gjort gennem deres forhold... for helt tilfældigt møder hun Dylan på en pub...

1Likes
2Kommentarer
451Visninger
AA

4. Fuck

Da hun var kommet sig over den grimme smag, ændres hendes ansigtsudtryk, hvilket fik Dylan til at knibe øjnene undrende sammen.

Hun sendte ham et udfordrende blik, som hun hældte et drys salt på modsatte hånd af den, hun selv havde slikket på, og balancerede et stykke lime på den anden hånd, hvorefter hun forsigtigt rakte hænderne over mod ham, som hun så op og blinkede til ham: ”Din tur.”

Hendes tonefald var drillende, som hun let tippede hovedet på skrå. Hun havde jo ikke taget limen mellem tænderne, eller hældt salt ned i kravebenet, så… det hele var jo ganske uskyldigt, ikke? Og der skulle jo ikke ske noget, mellem hende og Dylan… overhovedet, så hvorfor ikke bare drille og hygge lidt? Så længe, de ikke gjorde noget, som venner ikke burde gøre, så var det vel okay, ikke?

”Min tur?” gentog han overrasket, som han så fra hendes øjne til saltet, og tilbage igen. ”Okay.”

Den kortvarige forvirring i hans ansigt havde været guld værd, og det kunne også ses på hendes stolte ansigtsudtryk. Nok havde han sagt ja, men hun skulle nok vise ham… troede hun da.

For hun blev allerede blød i knæene ved hans beslutsomme, flirtende blik.

Han greb et shot i den ene hånd, og greb blidt om hendes håndled med den anden, og løftede langsomt hendes hånd op til sit ansigt, mens han bukkede nakken, uden at bryde øjenkontakten én eneste gang.

Hun fortrød straks, hvad hun havde iværksat, da det hurtigt blev meget… intimt. Hvilket kunne gå hen og blive rigtig farligt…

Dog gjorde hun intet for at stoppe det, for det var rart. Det satte gang i en milliard følelse og hormoner, og det var jo bare en leg. Var det virkelig forkert, hun ikke havde lyst til at stoppe? Forkert, at hun i det hele taget havde startet det?

Som hans underlæbe berørte hendes håndryg, brød han den intense øjenkontakt, og satte et stød af varme gennem kroppen på hende.

Okay, det her havde bestemt ikke været et kvikt træk. Overhovedet.

Hans læber var bløde, mod hendes porcelænshvide hud, og hun havde svært ved at fokusere på andet, end hvordan han tog sig god tid, til at lade sin tunge glide over hendes håndryg, og sensuelt samlede saltet op med den.

Det var varmt.

Hun var på ingen måde vant til, at have det sådan her.

Saltet var væk, og han slap hendes håndled for at bunde sit shot. I de få sekunder, nåede hun at få et øjebliks klarsyn, som hun vendte tilbage til virkeligheden, men så greb han hendes andet håndled, og genoptog proceduren. Han samlede limebåden op med tænderne på nøjagtig samme, intime måde, som før havde fået hendes hjerte til at slå hurtigere, og varmen til at brede sig.

Det var tydeligt, at de var ude på dybt vand nu. De flirtede hermed officielt. De burde ikke gøre det her. Det var forkert.

Men hun følte sig ikke skyldig. Hun følte ingenting i forhold til Mike, på trods af, at hun sad her og flirtede med hans bedste ven.

Dylan skar en grimasse, efter at have bidt i limen og lagt den fra sig, men sendte hende efterfølgende et flirtende, charmerende blik.

Udadtil kunne man ikke se, at hendes kropstemperatur var steget. Hvorfor helvede skulle Dylan også være så charmerende? Hun ville ryge lige lukt i helvede. Ikke det bibelske helvede, men Mike ville flå hende i tusinde stykker, hvis han fandt ud af det. Men alligevel ønskede hun ikke at stoppe. Kunne ikke.

”Kalder du det en udfordring?” Dylans blik var flirtende og af stål; det smeltede hende.

”Man kan jo ikke bare give guldet væk med det samme, vel?” Hun blinkede til ham, som hun fangede sin underlæbe med tænderne. Lige nu ville hun bare gerne væk. Med ham. Og det skræmte hende, men Dylan smilede bare. For fanden… 

 

Dylan gjorde hende sorgfrit kunsten efter med saltet og limebåden, og rakte hænderne frem mod hende.

”Arjh, jeg ved ikke helt… det er jo ikke udfordring nok, som du sagde.” Et øjeblik så hun tænksom ud, men det var et spil for galleriet, for hun vidste udmærket godt, at hun ville gøre det. Dog lod hun ham tro, at hans fremskudte underlæbe, og de store, blå hundeøjne var det, der gjorde udfaldet, da hun blidt greb om hans håndled, og skimtede et tilfreds smil på Dylans læber.

På trods af, hvor kaotisk, hendes hoved føltes, fik hun med overraskende rolige hænder langsomt bevæget hans hånd tættere på hendes læber, mens hendes blik var fastlåst på hans, med et glimt, der vidnede om, at det her måske var mere end fjol og leg – og Dylan mærkede det, for hans smil blegnede langsomt.

Hun var så fuld, høj og forvirret… havde hun været ædru, havde hun aldrig gået med til noget så intimt, men lige nu… føltes det bare godt. Det føltes fantastisk.

Det var kun et kort sekund, deres øjenkontakt var brudt, for modsat Dylan, genoptog hun den, da hun sensuelt lod tungen danse henover hans håndryg, som hun fjernede saltet, hvorefter hun lod spidsen af tungen fugte sine læber. Smilet var helt forsvundet fra hans læber nu, og han stirrede bare på hende med et blik… et blik der sagde, at han ville have hende.

Så slap hun hans håndled, for at rette sig op, og med elegance bunde et shot tequila. Et svagt smil spillede om hendes læber, som hun ud af øjenkrogen bemærkede, hvordan Dylan skuttede sig, mens han grådigt og koncentreret fastholdt blikket på hende.

Derefter tog hun det modsatte håndled, og gjorde det samme; samlede limebåden op med tænderne, bed i den, og lagde den i bunken på disken, uden at skære grimasser denne gang – det ville ikke klæde hendes nye, forførende jeg. Hun vidste udmærket godt, hvad hun lavede.

Endnu engang tippede hun hovedet på skrå, og bed sig i underlæben, som hun betragtede ham rette på kraven på sin trøje, og modvilligt så væk fra hende nogle sekunder. Hun benyttede chancen til at læne sig frem mod ham – måske i virkeligheden en anelse for meget frem, for hun kunne høre hans hjerte hamre.

”Vil du med ud lidt? Trække noget frisk luft?” hviskede hun.

Det var ingen hemmelighed, at hun havde det varmt; og lige nu var hun ikke sikker på, hun kunne klare mere intimitet med Dylan, uden at ende med at gøre noget virkelig… virkelig dumt.

”Udenfor? Jo.” Dylan nikkede ivrigt til hendes forslag, inden han lod sig glide ned fra barstolen, og bundede resten af sin øl.

”Så lad os gå.” smilede hun, og gjorde et yndefuldt hop ned fra barstolen, hvorefter hun tog en sidste tår af sin drink, og lod en sjat stå tilbage i glasset på bardisken. 

Dylan gjorde hende glad. Gladere, end han burde. Normalt var hun ligeglad med fyre, også selv om hun var coked up, men det var anerledes nu… Alt var anerledes. Hun håbede, at den kolde luft kunne få nogle af de ulmende følelser for Dylan til at ophøre, så hun ikke endte med at handle på dem. For det havde virkelig ikke været så fantastisk en idé, at hænge ud med ham, som hun havde troet. Hun havde troet, at der aldrig ville ske noget mellem dem, fordi de var mere i et bror-søster forhold, end noget andet. Men nu var de langt mere end det, og hun var bange for, at hun ikke kunne nå at stoppe det i tide. At hun ikke ville kunne sige nej til ham, hvis de fik kørt deres lille leg for langt ud… og det værste var, at hun slet ikke var sikker på, at hun havde lyst til at sige nej.

Hele aftenen havde været så bizar, og hun havde udfoldet sig meget anerledes, end hun plejede. Den generte, nervøse pige var gemt væk, og det gav hende dårlig samvittighed, for det burde være Mike, der så denne her side af hende. Ikke Dylan. Men omvendt burde det også have været hende, der havde sovet med Mike i hans seng, i hans nye lejlighed først, og ikke dumme Leila. Og hun burde i øvrigt slet ikke være den med dårlig samvittighed, det burde være Mike… hun kunne aldrig selv drømme om, at gøre nogen, hun elskede fortræd, men det havde ikke stoppet ham, fra at træde i voldelig karakter overfor hende. Måske skyldtes det i virkeligheden, at han slet ikke elskede hende? Tanken var så altødelæggende, at det føltes som om, at hendes hjerte slog revner. Det var ubærligt, men muligheden blev ved med at dukke frem i hendes underbevidsthed. Hvad hvis Mike ikke elskede hende, og aldrig havde gjort det? Hvad hvis hun bare var en brik i et dumt spil? Hvad hvis alting bare havde været én, stor, fed, løgn?

Pludselig lagde Dylan en hånd på det nederste af hendes ryg, hvilket fik de knusende tanker om Mike til at forsvinde igen; distraherede hende. Hun sendte Dylan et smil, og et par strålende øjne, som han galant førte hende mod døren; og mindre galant, langsomt lod sin hånd glide længere ned. Lige tilpas langt nok ned til, at de ikke længere var venner, men heller ikke langt nok ned, til at det var over grænsen. Det fik hende til at smile… det var skræmmende at flirte med Dylan, for hun var ikke forelsket i ham, som hun havde været – som hun var – i Mike. Lyst og kærlighed var to meget forskellige ting, og hun elskede Mike, det gjorde hun. Og det var vigtigt, at han ikke tænkte dårligt om hende, så hun var hele tiden bange for at lave selv de mindste fejltrin, men med Dylan var det fuldkommen ligegyldigt, for hun elskede ham ikke. Hun var ikke bange for at gøre noget forkert.

Men det var uvant, at få det så varmt, som Dylan fik hende til… det satte gang i ting, hun slet ikke havde troet, at hun var i besiddelse af. Sex var en meget naturlig ting, hun følte bare ikke et behov for det… eller gjorde hun det, og undertrykte det normalt bare, fordi hun var bange? Dét frygtede hun lidt… Ikke, at hun ville have sex med Dylan her og nu, men det ville være løgn at sige, at hun ikke havde lyst til ham. Selv om hans tunge for længst var stoppet med at glide over hendes hud, mærkede hun stadigvæk den brændende fornemmelse, han havde efterladt… det her ville ende galt.

For pokker, hun havde brug for ham. Brug for Dylan. Som mere end en ven. Men var det fordi, hun var for fuld til at tænke klart, eller fordi hun savnede Mike? Det var så forvirrende det hele, så hun prøvede helt at lade være med at tænke… bare handle. Og hun nød det, hun lavede. Nød, ikke at tænke. Nød, ikke at bekymre sig. Nød, bare at gøre, som hendes krop og instinkter befalede. Elskede at se, hvordan det fik Dylan til at føle. Elskede at se, hvordan glimtet i hans øjne ændres. Elskede, at høre, hvordan hans udåndinger blev dybere… fuck.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...