Night Out

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Ashley har fået knust sit hjerte. Kæresten har ikke alene været voldelig overfor hende, det er også anden gang, han er hende utro, og han har nægtet at ringe tilbage efter en mislykket housewarming, hvor hun spottede ham med en anden og i frustration kyssede hans roomie Dylan.
Men Ashley har luret, hvordan hun for alvor får sin kæreste til at føle sig lige så lille, som hun har gjort gennem deres forhold... for helt tilfældigt møder hun Dylan på en pub...

1Likes
2Kommentarer
438Visninger
AA

6. Bare et kys

Sekundet efter var hans bløde læber placeret på hendes, og det var så blidt, fint og… skrøbeligt. På trods af, at der ingen kærlighed var mellem dem.

Hun besvarede, en anelse mere beslutsomt, som hendes hænder hurtigt fandt om til hans nakke, hvor de forsøgte at trække ham længere ned mod hende, for at få ham tættere på.

Det var så dumt… så fucking dumt, men hun savnede Mike, og han ville jo ikke være sammen med hende… Hvilket var uretfærdigt, for han var den første tanke, der slog hende om morgenen, og den sidste, inden hun lagde sig til at sove. Hvordan skulle hun nogensinde kunne undvære ham? Selv efter alt det, de havde været igennem, kunne hun ikke give slip… og tanken om, at han nok havde skiftet mening om hende, var knusende. Hele sexteamet havde besværliggjort deres forhold,  og som hun endelig havde åbnet om omkring det, havde hun fundet ham komme væltende ud af sit værelse med en anden dulle i hælene. Og det var ikke første gang, han havde knaldet udenom. Hun havde virkelig indædt troet, at hvis hun fortalte ham det, ville det stoppe, men selvfølgelig havde hun frygtet det værste. Frygtet, at det ikke ville være tilstrækkeligt, uanset hvad hun gjorde, hvilket var blevet bevist. At hun havde kysset Dylan i frustration havde nok ikke hjulpet, og det havde Mike meget svært ved at tilgive… hvis han overhovedet kunne. Hvilket var uretfærdigt med tanke på alt det, han havde gjort… men faktum var, at han nok ikke kom tilbage. Og Dylan var sød. Meget sødere end Mike. Hun havde brug for ham. I hvert fald i aften.

Dylan havde intet imod det mere krævende kys, og bøjede sig villigt længere ned mod hende. 

 

Som kysset blev mere passioneret, kunne hun mærke, hvordan Dylan forsøgte at skille hendes ben, og hun lod dem villigt spredes, så han kunne komme ind og stå imellem dem, og derved komme tættere på hende; hun tog det også som en invitation, til at svinge benene omkring ham, og derved få ham yderligere tættere på, selv om bordet satte visse, fysiske afgrænsninger på, hvor tæt, de kunne blive.

Dylans ene hånd havde lagt sig på siden af hendes hals igen, men blev hurtigt sat i bordet bag hende, for at holde dem oppe. Hvilket også betød, at hun kunne trække ham længere ned til sig, uden at få overbalance, og at de dermed kysse endnu dybere. Hans anden hånd gled ned og berørte hendes bryster, talje, hofte… inden den fandt vej ned over hendes lyske, hvilket sendte endnu et stød gennem hende. Derfra gled hans hånd ned over hendes lår, ned over knæet, og tilbage igen… stedet, Mikes hånd aldrig havde været.

Fuck, det var intenst. Fuck, hun havde lyst til ham.

Hvilket var gengældt, for ikke længe efter blandede Dylans tunge sig, og deres kys blev udviklet til et lettere uhæmmet, bestemt snav. Hvilket gjorde begge deres vejrtrækninger en smule mere besværede, så de kunne høre hinanden snappe efter luft indimellem, og kropstemperaturene steg yderligere.

Et suk undslap hendes læber mellem kyssene. Hånden, han havde kørt op og ned ad hendes krop, blev nu liggende omkring hendes talje, og pressede hendes krop ind mod Dylans, og eliminerede al luft mellem dem. Som de sad nærmest klistret op af hinanden, bemærkede hun også en bule gennem hans bukser, der hvilede mod hendes inderlår - hvilket fik hendes fingre til at begrave sig dybere i hans hår. 

 

Forsigtigt lod hun sine ben vikle sig ud igen, og lod dem dingle fra bordet, hvilket fik Dylan til at tøve i en bevægelse – men det kom hun hurtigt til livs, ved fortsat at trykke læberne hårdt mod hans.

Benene blev hængende et par sekunder, inden hun – uden at afbryde kysset – begyndte at lirke sig en smule udover bordkanten, indtil hendes fødder igen kunne nå jorden. Dylan fulgte tøvende med, mens hun forsigtigt kom op at stå, meget koncentreret om ikke at afbryde kysset.

Den ene hånd var fortsat dybt begravet i hans hår, mens den anden rakte ind under den imiterede lædernederdel, hvor hun forsøgte at få netstrømperne af, da de pludselig generede hende meget voldsomt. Om det var på grund af den stigende lyst, eller bare fordi de klistrerede til hendes hud grundet temperaturstigningen, var ikke til at sige – men af, det skulle de, og det skulle være nu. Det var dog mere besværligt, end hun lige havde kalkuleret med… sandsynligvis grundet mængden af alkohol.

Dylan bemærkede, at hendes opmærksomhed svigtede lidt, og han afbrød kysset, hvilket efterlod hende med et par brændende læber, og et delvist skuffet, delvist tiggende udtryk i de mørke, dybbrune øjne.

Hendes blik fangede den dybe rynke i hans pande, og bemærkede det forvirrede udtryk, lige som han sendte hende et elevatorblik, slap hendes talje, og begyndte at smile kækt. En lettere rødlig farve skød op i hendes kinder, dog blev det kamufleret af den allerede rødmossede farve, der stammede fra alkohollen og varmen.

”Lad mig hjælpe dig,” mumlede han kærligt, mod hendes læber.

Et af de velkendte fnis undslap hendes læber, inden han lænede sig frem og gav hende endnu et grådigt kys, og hun på ny lod sig give hen; dog med en lille trækken på smilebåndet.

Hurtigt fjernede hun sin egen hånd, og begravede den sammen med den anden i Dylans blonde hår. Hans varme hænder løb grådigt nedover hendes numse, og ned til kanten af hendes nederdel, hvor han listede fingrene ind under stoffet, og utålmodigt greb kanten af strømpebukserne og trak dem længere ned. 

Et par sekunder afbrød han kysset, for ubesværet at løfte hende op på bordet igen. Hun nappede blidt i hans underlæbe, inden kysset desperat blev genoptaget, og et næsten uhørligt støn lød fra Dylans læber. Fuck, en tilfredsstillende lyd.

For hver gang deres læber ramte hinanden, blev bevægelserne hårdere og mere begæringsfylde.

I et nyt snuptag fik han hevet netstrømperne fra nederdelens kant midt på låret, og ned til under hendes knæ, hvor han efterlod begge lår helt bare. Normalt var hun en frossenpind, men nu blev det bare varmere og varmere for hvert sekund, der gik, og det var ulideligt.

Hans læber forsvandt fra hendes, og hun skulle lige til at blive forurettet, inden hun mærkede dem igen. Langsomt og pirrede, bevægede de varme læber sig med beslutsomhed fra hendes underkæbe af, forbi hendes øre, ned langs hendes hals, for at ende ved hendes kraveben, hvor hun uden at tænke over det villigt blottede halsen for ham.

Oh god. Der var ingen tvivl om, at hun røg i helvede nu. Mike ville personligt smide hende hele vejen.

Hendes fingre var ikke længere blot begravet i hans hår; de holdt fast i det, som ville hun falde fra hinanden, hvis hun gav slip.

Som hans ene hånd gled op under hendes nederdel, og den anden i krævende berøringer bevægede sig fra hendes bryst og ned til hendes talje, kom et afdæmpet støn fra hendes læber.

Den ene hånd gled længere ind under nederdelen, mens fingrene på den anden borede sig ind i huden omkring hendes talje, for at trække hende tættere på. Normalt ville hun synes, at det gjorde ondt, for hun var så spinkel, men det eneste hun ænsede var den brændende, altødelæggende lyst og desperation, der for alvor begyndte at skinne igennem.

Det var på tide, at stoppe. I hvert fald fornuftigt set. Men hvad skulle man gøre, når fornuft og følelser ikke gik hånd i hånd? Sex var fuldkommen naturligt, og ville det virkelig være så slemt, hvis hun bukkede under?

Hendes krop skreg efter noget, hun aldrig havde begæret så voldsomt før. Hvorfor var det her ikke sket i sengen sammen med Mike? Det burde være dér, de følelser kom og den lyst kom, og ikke på en random pub med hans bedste ven. Det hele var så forkert, men hvis det var det, hvorfor kunne hun så ikke lade være?

Et eller andet sted frygtede hun, at det var hendes krops underbevidsthed, der hævngerrigt forsøgte at få ram på Mike. For hun var gal på ham, og det samme var Dylan. Var hun i virkeligheden i gang med at udnytte Dylan for egen vindings skyld?

Men det føltes bare så… oprigtigt? Det var selvfølgelig svært at sige, når hun ikke engang kendte forskel på op eller ned. Hun anede ikke, hvad hun lavede eller hvorfor, og da slet ikke, hvordan hun skulle styre det. På mange måder var hun overhovedet ikke sig selv, og det burde få advarselsklokkerne til at ringe, men det gjorde de ikke. Det var skønt endelig at være noget andet, end en spinkel, angstædt pige. Skønt, endelig at kunne give efter. Og hun ville ikke stoppe, uanset hvor forkert, det så end var. Hun ville have ham. Have Dylan…

Det eneste positive ved, at hun ville ryge i helvede var, at han i det mindste ville ryge med. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...