Bellis

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 feb. 2018
  • Opdateret: 23 feb. 2018
  • Status: Færdig
Bellis er en kort kærlighedshistorie om, hvor svært det kan være at stå foran sig crush, når man siger alle de forkerte ting.


Bellis deltager i Valentinsdag konkurrencen 2018 med opgaven: Skriv om at forelske sig i én man ikke kan, eller må få. Eller som er lidt sværere at få, end personen lige havde regnet med?

3Likes
2Kommentarer
100Visninger

1. Bellis

Mine hænder ryster så voldsomt, at det føles som om, at jeg er fanget i mit eget et-persons-jordskælv. Under mig føles mine ben som spaghetti, og jeg beder til, at det hele snart er overstået. Jeg prøver at løfte blikket fra det flisebelagte kantinegulv og møde hendes øjne, men anstrengelsen får min krop til at ryste endnu mere.

          “Altså jeg synes, at du er ret fin og øh... Overset som en øh... Bellis i et rosenbed,” mine ord kommer i ryk som et harmonikasammenstød og får en undren til at vokse sig frem på hendes ansigt.

          Jeg kan mærke min frokost arbejde sig langsomt op igen. Chancen for, at min plan nogensinde vil lykkes, er minimal, og den bliver mindre for hvert sekund, der går. Tavsheden er larmende. Jeg er kun nået til andet punkt på listen, og den feberagtige koldsved har allerede gennemblødt min skjorte. Listen, skulle have været min redning. Jeg skrev det hele ned i går aftes og øvede mig foran spejlet igen og igen...
          “Det jeg mener er, at du er pæn, men du er ikke en rose.” De næste ord sætter sig fast i halsen og kommer ud som et skingert kvæk.

          En sveddråbe rammer kantinens gulv. Nysgerrige blikke lander på os, og det bliver klart for mig, at jeg både har valgt det forkerte sted og det forkerte tidspunkt. Situationen spidser til. Den har på alt for kort tid udviklet sig fra at være en udfordring til en katastrofe. Mine nervebaner skriger, at jeg skal flygte, men mine ben er som naglet fast til gulvet.
          “Du er for simpel,” ryger det ud af mig.
          En usynlig kraft trækker mig ned mod gulvet. Sorte pletter danser rundt for mit blik, og jeg får svært ved at fokusere på hendes ansigt. Det medfølende smil er blevet erstattet af en fornærmet mine. Hendes øjenbryn dykker faretruende ned mod øjnene.
          Jeg kan ikke huske den næste replik, eller om jeg er nået til trin tre eller fire.
          “Lort,” sukker jeg uheldigvis højt, og hun kniber lynhurtigt øjnene sammen i forsøget på at finde ud af, om det stadig er hende, jeg snakker om.
          “Hestelort,” næsten græder jeg. “Alle synes, at roser er så smukke, men de er fulde af lort. Man gøder dem med hestelort for at få dem til at se flotte ud, men lige så snart de hænger bare det mindste med hovedet, så bliver det kappet af.”
          Hun sænker skuldrene og sender mig et lille smil, så jeg fortsætter: “Sådan er det ikke med bellis. De er der altid, og de er sunde og rare. De behøver ikke forgifte luften med parfumerede dufte for at få folk til at kunne lide dem. Man kan slet ikke lade være. Bellis er min yndlingsblomst.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...