Det forsvundne lig

“Har I fået undersøgt liget?” sagde Ward. “Nej, vi har ikke noget lig,” svarede chefen, “morderen har taget liget med sig.”

'Det forsvundne lig' er en historie om et uopklaret mord på den 26-årige kvinde Emily Johnson. Adam Cooper prøver at opklare mordet, men der er noget mystisk over mordet. Liget er forsvundet.

Min audition til: 'Movellas Talent Show' med genren krimi.

2Likes
3Kommentarer
187Visninger
AA

2. Det Forsvundne Lig - del 2

Dokumenterne, med billeder af blodet på køkkengulvet, var ret svære at undersøge. En sag uden et lig, er en svær sag. Jeg bladrede igennem billederne, indtil jeg kom om til hendes journal. Jeg kiggede hendes straffeattest igennem, men den var fuldstændig ren. Hendes skolebøger, tasker og tøj kiggede jeg også igennem. Men der var intet tegn på fingeraftryk fra andre end hende. Morderen havde ikke rodet i hendes tøj eller rørt ved nogle af hendes ting. Jeg gik videre til hendes dagbog, men der manglede en nøgle. Jeg gik straks til min chef, og bad om tilladelse til at finde nøglen i hendes hus. Men han nægtede. Utroligt. “Tænk på at det her er måske vores chance for at finde din datter,” sagde jeg til ham. Han sukkede og nikkede. “Find den nøgle Cooper,” svarede han. Jeg nikkede.

 

Hendes hus var hvidt, med hvide vinduer, døre og trapper. Jeg tog forsigtigt handsker på, og tog fat om det kolde håndtag. Jeg skubbede døren ind, og trådte ind i det forladte hus. Det lugtede grimt af blod, så jeg skyndte mig længere ind i huset. Da jeg rundede køkkenet, blev lugten af blod rigtig slem. Jeg skyndte mig op ad trapperne på højre hånd. Det var ikke svært at finde hendes værelse, for selvom hun var voksen, så stod der Emily med store bogstaver på hendes dør. Jeg listede ind på hendes værelse og begyndte at lede efter nøglen. Hendes værelse var mest hvidt, med en dobbeltseng der stod ovre i højre hjørne af værelset. Hun havde et hvidt skrivebord, med massere af papirer og en computer der stod tændt. Jeg ledte i hendes skuffer en efter en. Men den var der ikke. Jeg ledte i hendes skab. Men der var den heller ikke. Jeg kom i tanke om, at folk havde de mest mærkelige steder at gemme sine ting. Så jeg begyndte at lede i hendes punge, tasker, trøjer, hatte og sko. Da der kun var et par sko tilbage, krydsede jeg fingre, og stak min arm ned i den ene af dem. Da mine fingre stødte på noget koldt, så hev jeg fat i det, og trak det med op. Nøglen. Jeg havde fundet den.


Spændt låste jeg dagbogen op med nøglen. Da jeg åbnede dagbogen, begyndte jeg at læse om hendes mareridt, om manden der først skar i hendes ansigt, og så flåede hendes krop op, og om vandet som hun stod op og drak næsten hver nat. Jeg forestillede mig det. Hendes ansigt vil blive snittet af kniven, hendes skulderblade vil blive punkteret af kniven, og lyden af hendes krop der falder til jorden vil få mig til at smile. Jeg gispede. Nu vidste jeg, hvem morderen var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...