Love, Hope.

Valgte emner: at komme videre. og kærligheden altid overvinder alt!

Jacob har aldrig fuldført sit studie. Han bruger det meste af sin tid på fester, og har ikke nogen faste forhold. De eneste faste personer i hans liv er hans søster, og barndomsvennen Emma. Alt i hans liv er et rod.
Lily føler sig splittet, skal hun fortælle sandheden? skal hun lade som ingen ting? Hvordan vil de reagere, når de finder ud af, hvor hun har været de sidste måneder.

Båndet mellem familie og forholdet til Emma, kommer på en prøve. Det skal vise sig om blod virkelig er tykkere end vand, eller om historien blot gentager sig.


0Likes
0Kommentarer
106Visninger
AA

1. Jacob Hope

Luften hænger tungt i rummet, og der lugt mest af cigaretrøg og halvtomme ølflasker. Jeg rejser mig langsomt op i sofaen, og tager mig til hovedet, ’så meget drak jeg da heller ikke?’

Jeg rejser mig op, sparker til et par tomme flasker, og noget tøj der ligger på gulvet, på vej ud i køkkenet, som ikke ser meget bedre ud. Der står flasker over alt, vasken er fyldt med tallerkner, der stadig mangler at blive vasket op… en af dem hænger der endda stadig noget spaghetti på… ’ jeg tror da det er spaghetti.’
Jeg åbner skabet over vasken, og tager et rent, glas ud. Jeg drejer det lidt i min hånd, inden jeg åbner for vandhanen og fylder glasset med vand.  Glasset er så tildækket af glaspest, at vandet næsten ligner tynd mælk. Jeg tager glasset med ind i stuen igen, og sætter mig tilbage i sofaen.
Jeg tømmer glasset og sætter det fra mig. Min telefon ringer, ’Lily Hope’ …  jeg orker dårlig nok at tage den, selvom den ligger lige foran mig på bordet. Jeg trækker knappen over på optaget, men jeg når kun lige at flytte fingeren, før at den ringer igen.  Jeg tager den op, og stirre lidt på den, inden jeg trækker knappen over på svar.
’’Hej… jeg ville bare lige høre, om du har Emma med i aften?’’
Jeg aner ikke hvad jeg skal svare… jeg ved ikke engang hvor Emma er lige nu, eller om hun vil tale med mig… hvad der sker i aften??
’’du har glemt det… har du ikke?’’
Jeg trækker vejret dybt inden jeg svare.
’’Nej… nej… jeg har ikke glemt at…. øhh… at ’’
’’ Familie middagen… Du lovede, at du ville være her denne gang… ’’
Shit…. Var det i aften??
’’Er du der Jacob?’’
’’Ja… ja… selvfølgelig… jeg var bare lige… hvad tid var det nu??’’
’’17…’’
Jeg kigger på uret på min arm. Der er kommet en flænge i glasset, men det virker som det skal.
’’Det er om…. 30 min… ’’
’’Jacob…’’
Jeg kan høre skuffelsen i hendes stemme… Lily er den sidste person i verden jeg vil skuffe, hun betyder alt for mig… hvilken bror ville jeg være, hvis jeg skuffede hende?…. Igen..
’’Jeg kommer, det lover jeg… ’’

Jeg stopper telefonen i lommen. Jeg har ikke tid til at finde noget andet tøj, så barberskum og deodorant må klare det for nu.

Jeg løber ud på badeværelset, hiver tingene ud af skabet, og skraber så hurtigt jeg kan, med den ene hånd imens jeg roder efter deodoranten med den anden.
Jeg sætter tingene fra mig, og skynder mig ud af døren, jeg når lige at kigge på mit ur, mens jeg lukker døren efter mig. ’20 minutter igen. ’
’’Har du brug for et lift?’’

Jeg vender mig hurtigt rundt og kigger i retning af lyden. Emma sidder i sin bil, der holder ved vejkanten foran det lejlighedskompleks hvor jeg bor. Jeg smiler, og går hen imod bilen. Jeg åbner døren og sætter mig på passagersædet foran, ved siden af hende, og hun sætter i gear og kører.
’’ Jeg vidste ikke om du ville komme.’’
Hun kigger på mig og smiler, men smilet forvandler sig hurtigt til et blik, som jeg ikke helt kan tolke.
’’Lily ringede til mig, og spurgte om jeg kunne sørge for at du kom til tiden Jacob… du er virkelig en skid, ved du godt det?! Hun er din søster… ikke min, men din! ’’
Hendes stemme er alvorlig, og jeg ved at hun er mere vred på mig, end jeg selv er, hvis ellers det er muligt.
’’Jeg ved det… tror du ikke, at jeg ved det?! ’’
Hun kigger forskrækket på mig, mens mine øjne blive blanke, og min stemme knækker.
Vi køre op af en indkørsel, og hun stopper bilen, jeg spænder mig fri, og tager fat i dørhåndtaget. Jeg åbner døren, Emma tager fat i min hånd, og jeg tøver.
’’Jacob… ’’
Jeg vender mig rundt og kigger på hende.
’’Lad os gå der ind… sammen… jeg er her og jeg går ingen steder… okay??’’
Jeg kigger på hende, og nikker. Hun smiler og slipper min hånd.
’’Så lad os gå ind.’’
Vi står ud af bilen, og går op mod hoveddøren. Hele min krop ryster ved tanken om at min far kommer til middag… lige siden mors død, har vi ikke kunne være i det samme rum, uden at det ender i et kæmpe skænderi…
Emma banker på døren, og hun har kun lige flyttet hånden, inden Lily står i døren og smiler.
Hun giver Emma et kram, og byder hende indenfor, og flytter sit blik over på mig.
Hun kommer med et lille grin, mens hun kigger på mit tøj.
’’jeg havde ikke…’’
’’det er lige meget, du er her, det er det eneste der betyder noget lige nu.’’
Hun giver mig et fast kram, og jeg må indrømme, at jeg virkelig har savnet at være sammen med hende.
’’Er far kommet endnu?’’
Hun ryster på hovedet.
’’Han sidder i møde… så det bliver nok kun os…’’
Hun smiler til os, men jeg kender hende, og ved at hun prøver at virke ligeglad, selvom hun er skuffet og er ved at græde. Hendes øjne bliver blanke, og smilet bliver mere anstrængt.
’’Bare sæt jer hen, så henter jeg maden.’’
Hun vender rundt og går ud i køkkenet. Jeg kigger over på Emma, der nikker i retning af Lily, og smiler.
’’gå ud og snak med hende, jeg sætter mig ind og venter’’
’’Er du sikker?’’
Hun nikker.
’’Det er fint Jacob. Hun har brug for dig’’
 Jeg nikker, og går ud i køkkenet. Lily står ved køkkenbordet, og støtter sig til det. Hendes øjne er lukkede, og hun virker anstrengt.
’’Er du okay?’’
Hun nikker, og kigger på mig. Hendes blik er helt dødt, jeg har aldrig set hende sådan før.
’’er du sikker??’’
Hun nikker igen, og smiler.
’’Ja… Jeg blev bare lidt svimmel, men jeg har det fint nu.’’
Hun tager nogle fade med perfekt tilberedt kød. Noget af det er rødt og saftigt, noget medium og resten er helt stegt. Hun trækker vejret tungt, og går hen imod mig.
’’Lad mig hjælpe dig Lily?’’
Jeg rækker ud efter et af fadene, men hun trækker sig og kigger væk.
’’Jeg har dem…’’
Jeg spærre hendes vej, da hun prøver at gå rundt om mig, og videre ind i stuen.
’’Lily… ’’
Hun kigger på mig med våde øjne, og hendes hænder begynder at ryste. Jeg tager fadene ud af hende hænder, og sætter dem på bordet ved siden af. Jeg har aldrig set Lily på den måde før, hun plejer altid at være den rolige og fattede af os.
Jeg tager forsigtigt rundt om hende og holder hende tæt i et kram.
’’Jeg ved slet ikke hvorfor jeg prøver…’’
Hendes stemme er fuld af tilbageholdt gråd, og jeg føler mig total magtesløs.
’’Far er…. Han er far… og uanset hvor meget vi ville ønske at han var mere… ’’
Jeg kan høre mor sige de samme ord til mig da jeg var lille, og sad alene med hende på sygehuset. Selv ikke da mor var mest syg, havde han tid til at komme og se hende, og da hun døde, kom han kun til kirken.
’’Bare den her ene gang… bare…’’
Jeg ville ønske at der var noget jeg kunne sige eller gøre, der ville ændre hvordan hun har det lige nu, men selv hvis far skulle ende med at komme, vil den vrede og skuffelse hun føler ikke forsvinde. Lily træder et skridt tilbage og snøfter et par gange.
’’Tak.’’
Jeg kigger lidt på hende og smiler. Jeg trækker vejret dybt og tager telefonen op af min lomme, og taster telefonnummeret på far ind, inden min hjerne rigtig registrer hvad det er jeg laver.
’’Far?’’
’’Jeg sidder i møde Jacob…. Jeg lægger..’’
’’du kan lige våge på at lægge på!  Du har en datter, der har stået i køkkenet hele dagen for at lave en middag, fordi hendes far som ellers aldrig siger ja, endelig sagde ja, og så du får ikke lov at brænde hende af den her gang, det kan du ikke…’’
’’Jeg lægger… på nu Jacob….’’
’’Far! Du kan…. Du kan ikke gøre det her mod hende. ” Han har lagt på... ”Fuck…. Fuck!…’’
Jeg er så rasende lige nu! Hvad bilder han sig ind, hvordan kan han gøre sådan her mod hende… af alle mennesker i den her familie, er Lily den eneste der har prøvet at holde sammen på os, men han er ligeglad… Alt der ikke vedkommer hans arbejde, er han fuldstændig ligeglad med….
Emma er kommet frem, og står i dørkarmen. Hun kigger lidt skræmt på mig og Lily, og kigger så over mod fadene på bordet
’’Er i okay?’’
Jeg kigger over på Lily, der ser lig bleg ud, men nikker og smiler. Hun tager fadene, Emma går over mod køkkenbordet og tager et par andre fade, hvor der er salat i, som jeg vil vædde med at Lily har brugt hele dagen på at skære og ordne, så det lå lige præcis som hun ville have det, lækkert ser det i hvert tilfælde ud. På et andet fad har hun lagt kartofler.  Jeg tager nogle vinglas i et skab, og vinen der står på bordet med. Vi går ind til bordet, sætter fade, glas på de nøje placerede bordskånere og dækservietter, og sætter os ned. Flasken med vin går på tur, og vi begynder stille og roligt at fylde op på vores tallerkener.
Lily virker meget fraværende, men kan man bebrejde hende? Jeg kigger over på Emma, og tilbage mod Lily, der sidder og stirre ned i sit glas med vin. Emma kigger over på Lily med et bekymret blik.
’’er du okay Lily??’’
Hun reagere ikke, jeg prikker forsigtigt til hende, men der sker ikke noget, hun sidder bare fuldstændig forstenet og kigger ned.
’’Lily??’’
Hun kigger hurtigt op på mig, men det er som om at der ikke er nogen hjemme, hun er fuldstændig tom i blikket, og hverken mig eller Emma kan komme igennem til hende. Jeg opdager at hende hånd ryster fuldstændig ukontrolleret, og pludselig vælter glasset med vin og det løber hen af bordet. Lily falder pludselig ned af stolen og ligger fuldstændig stille på jorden. Jeg rejser mig så hurtigt op, at stolen vælter bag mig, og Emma river sin telefon frem, og taster et nummer ind.
Jeg styrter hen til hende, og prikker til hende, men hun reagere ikke.
Jeg kigger desperat op på Emma, der taler i telefonen.
’’ja, hun faldt ned af stolen, vi kan ikke få kontakt til hende… super, hvor hurtigt er i her? okay… tak.’’
Hun kigger på mig, og smiler anstrængt.
’’der er en ambulance på vej, den er her om lidt.’’
 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...