Amelia

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 feb. 2018
  • Opdateret: 18 feb. 2018
  • Status: Igang

1Likes
0Kommentarer
88Visninger
AA

1. Historien om Amelia

Det startede en helt normal morgen, i en rolig landsby.

Solen dækker over det meste af landsbyen, og hele byen er fuld af mennesker. Drengene spiller fodbold oppe på sommerdalen, mens pigerne sidder og taler om sladder. Forældrene er inde i staldene og malker køerne, alle var uden for ud over en familie som bor midt i byen. Familie Linsen, mor,far,datter,storebror. Moren sidder på skamlen og syrer et hovedpude beklædning til sin datter, mens datteren som hedder Amelia. Amelia var inde på sit værelse, og kigger ud af vinduet, hun tænker “det ser sjovt ud”. Pigerne fniser, Amelia ville grine med, hvis hun altså vidste hvad der var sjovt. Pludselig opdager hun at alle pigerne stirrede på hende, hun blev helt rød og går væk fra sit værelse. Amelia gik hen til sin mor og spurgte “mor kan jeg godt gå udenfor med børnene”, hendes mor kiggede på hende og sagde “fint, men du skal komme hjem inden eftermiddag”. Amelia løb hen til entreen og tog skoene på, lige ud af døren får hun det mærkeligste blik af pigerne. Amelia kan se drengene spiller fodbold, hun var lige gået fra sit hus. Pludselig prikker nogle grene hende på ryggen, hun vender sig og det eneste hun kan se er de rystende træer, og den blå himmel. Hun tænkte ikke så meget over det, og gik videre, lige igen prikker grenene hende. Nu ville hun se hvem det var, det gjorde hende irriteret. Hun vendte sig om tre gange, men stadig intet. Da hun endelig kom hen drengene oppe på Sommerdalen, en af drengene tog bolden op og spurgte “skal vi ikke spille noget andet”, “Amelia er altså kommet, skal vi ikke lade hende vælge?”. Alle drengene drejet blikket mod Amelia, hun gik i stå. Mens hun var i sin fantasiverden, var pigerne allerede kommet. Amelia blev helt rød, og sagde “undskyld, min mor kalder, jeg kommer ud senere”. Pigerne fnisede i høj latter.

Amelia bakkede på døren, og hendes mor så forbavset på hende og rystede med hovedet. “Hvad så skat? Det er ingen gang eftermiddag endnu?”. Amelia sagde ikke noget, hun tog spanden og gik ud af døren. Amelia gik under det nærmeste æbletræ og begyndte at plukke æbler. Amelia havde næsten en hel fuld spand. Hendes mor stikkede hovedet ud af vinduet og sagde “hvis du plukker nok æbler, kan vi lave æbletærte”. Amelia tog spanden, den var tung,derfor holdte Amelia spanden med to hænder. Da hun endelig kom hen til huset, så tabte hun spanden på sin mave. Lige i det sekund åbnede hendes mor døren, hendes mor så ked af det ud. Amelia vidste godt hvorfor hendes mor var ked af det, hun kendte til deres pengesitvasion. Amelia blev selv ked af det, når hun tænker på at deres liv er på flammer. Amelia havde læst historie med børn som går i skole, hun ville ønske det var hende. Men hun vidste det ikke var muligt. Alle skulle arbejde for at få mad og drikke, Amelia og hendes mor skulle først ud i skoven for at hente bær og grene til at få tændt ild. Derefter skulle de på stranden for at finde muslinger og samle på muslingeskaller.  Mændene/hendes far og hendes storebror skulle ud i skoven for at hugge træ og jæge. Amelia elsker at løbe gennem vandet i sine mørkerøde shorts, hun har en samling med muslingeskaller. Hun finder også nogle gange sten, hun tager en hel masse sten i sin pose og udvælger de bedste. Mændene kommer altid for pigerne, fordi det er ikke særlig svært at gå på jagt. Og når de kommer hjem skal de rydde op vasken, mens mændene ser nyheder på sort og hvid tv.

Der sker for det meste ikke noget, pludselig bakkede det på døren, moren åbnede døren. En sort farvet soldat stod helt lige og sagde “FRUE DU SKAL VÆRE FLYTTET UD INDEN I MORGEN! ELLERS SÅ HENRETTER VI DIG OG DIN FAMILIE!”.

Moren kiggede og tog imod papiret hvor der stod: Der er krig i landet og vi har erobret dit hus og alle dine ting, hvis du ikke er ude inden i morgen, vil du komme til henrettelse.NC.

Moren faldt ned i tårer, Amelia havde hørt alt som var nødvendigt. Faren så ude af vinduet, Amelia og broren vidste det ville ske. Bare ikke hvornår, Amelia som allerede 11 årig vidste en del ting, broren var 18 år. Det gjorde det meget svært at gøre de ting som de gjorde hver dag i deres alder. Amelia løb ind og ud af døren op til flere gange, Amelia plukker bær,æbler med sin mor. Amelia passer også fårene helt alene og har ansvaret for alle dyrene. Amelia gik udenfor for at sige farvel til drengene, men alt var tomt, alle var inde i deres huse. Og er ved at stivne af skreg,  Amelia sad helt fastklemt til væggen hun råber stadig “HVORFOR!”. Amelia har en masse spørgsmål og halvdelen af hendes spørgsmål kan hendes mor ingengang svare på. Efter nogle timer indså Amelia at det var slut, slut med det hele. Amelia havde ellers sådan glædet sig til når hun blev 12 år, at hun kunne arbejde i kiosken. Amelia åbnede døren og gik ud, der var døde mennesker langs vejen. Soldater på tværs af vejen, alt er gået fra en rolig lille landsby til en krigszone. Hendes mor prikker hende på skulderen, “så er det tid, kom Amelia”. Amelia gik langsomt langt stien, hun forsøger ikke at træde på de døde. Moren holdt sig langs den lille mudderpøl, Amelia gik tomt hænderne, hun havde mest lyst til at forsvinde...

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...