Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1253Visninger
AA

19. Veninder

Kapitel 18
Det er onsdag morgen. 
Jeg ligger på sofaen der hjemme.
Jeg blev udskrevet fra hospitalet i går.
I dag vil jeg i skole! Forsigtigt sætter jeg mig over i min kørestol.
Da jeg ruller ud i køkkenet, sidder min mor der allerede.
Det ser ud til, at hun ikke har sovet i nat.
”Er du okay, mor?”, spørger jeg. 
Min mor ser nedtrykt på mig.
”Jeg har ikke sovet i nat. Mine tanker går hele tiden på skilsmissen. 
Det er så synd for dig og dine søstre”, siger hun. 
”Men, mor hvis det er det bedste for dig og far, så er det sådan det er. Det skal vi nok klare”, siger jeg med et smil. 
Min mor ser på mig. Hun smiler da et lille smil.
Jeg ruller hen smør en bolle, og parkerer ved bordet.
Der er ingen der siger noget, mens jeg spiser.
Da jeg har spist, rejser min mor sig.
”Skal vi køre?”, spørger hun. 
Jeg nikker og ruller ud mod døren…
-
Gangene føles utrolig store, da jeg ruller ned af dem mod klassen.
Da jeg nærmer mig klassen, ser jeg Pernille.
”Luna, du kom!”, råber hun tværs over gangen. 
Med et smil ruller jeg hen til hende.
Jeg griner let, da Pernille ligger armene om mig.
”Hvor er det dejligt at se dig! 
Inspektøren har givet mig lov, til at skifte over til din klasse. Skal vi gå ind?”, siger hun.
Det lille smil på mine læber bliver større. Jeg nikker uden at sige noget. 
Pernille smiler, og kører mig ind i klassen.
”Se hvem der kommer der”, griner Mathilde, der sidder på et bord bagerst i klassen.
Pernille og jeg ser på hinanden. 
Vi himler begge med øjnene.
Dem fra klassen skal bare lade os være.
”Vi skal sidde her”, fortæller Pernille, og kører mig hen til to borde, der står forrest i klassen. 
Jeg er glad for, at jeg ikke skal sidde sammen med Magnus mere.
Pernille parkerer min kørestol ved det yderste bord.
Hun sætter sig selv ind til det inderste.
Karen kommer ind. Nu begynder timen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...