Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1228Visninger
AA

10. Hvad nu?

Kapitel 9.

Det er lørdag aften. Jeg sidder ved middagsbordet derhjemme.
Mine forældre og søstre er der også. 
Min familie spiser, men jeg kan ikke.
Både på grund af smerter i min kæbe, men også i frygt, for at gøre noget forkert.
”Er du okay, Luna?”, spørger min far. Selvom jeg gerne vil fortælle sandheden, kan jeg ikke.
”Jeg har det fint. Min kæbe gør bare for ondt, til at jeg kan spise”, lyver jeg.
Eller det med kæben er jo ikke løgn. Der mangler bare at blive sagt en ting.
Men det siger jeg ikke.
Mine forældre skal ikke bekymre sig mere, end de allerede gør.
Min far kigger mistænksom på mig.
”Er du sikker?”, spørger han. Han har et løftet øjenbryn.
Med et kaster jeg blikket ned. Jeg hader at lyve. Men det er bedre sådan.
Uden at sige noget, nikker jeg bare.
”Tak for mad”, siger jeg bare, og tager den ellers rene tallerken.
Det er lige meget, at den er ren. Jeg vil bare væk herfra. 
”Velbekomme, Luna”, siger min far. 
Min mor er helt tavs. Det har hun været under hele måltidet.
Hvad sker der? Jeg vil gerne spørge, men jeg tør ikke.
-
Da jeg ligger i min seng den aften, skændes mine forældre.
Jeg lister forsigtigt hen til min dør. Den står på klem.
”Du er mig utro”, råber min mor.
Utro? Hvad er der sket?
”Det kan godt være, men du er ikke sød nok mod Luna”, råber min far tilbage.
Hvad mener han? Min mor er da sød mod mig?
Jeg lægger mig i sengen igen. Vil lade som ingenting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...