Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1230Visninger
AA

3. Hjemme

Kapitel 2

Jeg smækker hoveddøren i efter mig der hjemme. Min familie er heldigvis ikke hjemme.
”LORTE DAG!”, råber jeg til mig selv. Dem i klassen kan aldrig lade mig være.
Jeg smider min taske ind i køkkenet, og løber op på mit værelse. 
Det er bare et lorteliv. Tanken sidder i mit hoved, mens jeg ligger med hovedet begravet i min pude. 
Tårerne løber ned af mine kinder.
Jeg ligger der lidt tid.
Pludselig lyser min telefon op. Da jeg ser på den, er det en snap. Da jeg åbner den, har jeg en dårlig mavefornemmelse.
”Dø nu bare i helvede, din so”, står der. Det var forventet, men beskeden gør stadig ondt…
Jeg kaster mobilen fra mig. Den lander engang på sengen, og hopper derefter ned på gulvet.
Med et suk rejser jeg mig. Faktisk lige lovlig hurtigt. Så hurtigt at jeg næsten mister balancen.
Jeg går ud på badeværelset. Finder en barberskraber i skuffen. Knækker den.
Blodet pibler ud, da jeg skære dybe snit i min arm. Fire dybe snit bliver det til. 
Min mor må ikke se det. Eller for den sags skyld andre fra min familie.
Jeg finder en bandage i skuffen og vikler den om min arm. 
Da det er gjort, skynder jeg mig ind på mit værelse. Min familie er hjemme om fem minutter.
Hurtigt skifter jeg min T-shirt ud med en langærmet. 
Da jeg har skiftet, tager jeg min telefon, og løber ned i køkkenet. 
Jeg tager en flaske appelsinjuice i køleskabet, og hælder noget i et glas.
Som om intet er sket, sætter jeg mig ved køkkenbordet. Da jeg har taget en slurk juice, ligner det, at der er stille og fredfyldt.
Da jeg har siddet i 5 minutter, lyder låsen i hoveddøren. Ind kommer mine forældre, Karsten og Michelle. De har også mine to lillesøstre med; Thea og Mejse, på syv og ni år. 
”Hej, Luna”, siger Thea glad, da hun sætter sig ved siden af mig.
”Hej”, mumler jeg nedtrykt. Jeg mærker, at min familie står rundt om mig.
”Er du okay, Luna?” spørger min mor. Hun står med den ene hånd på min ryg.
Der er lidt tids tavshed.
”Jeg har det fint”, lyver jeg. Med et suk rejser jeg mig fra stolen. Så hurtigt at den vælter. 
Med tårerne løbende ned af kinderne, løber jeg op på værelset.
Da jeg har låst mig inde på værelset, fisker jeg min mobil frem. 
Der er kommet en facebookbesked. Den er fra Anna.
”Lever du endnu? Jeg troede vi havde sluppet af med dig”, står der…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...