Jeg vil altid... hade dig!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 feb. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Luna lever en lang og sej kamp mod mobning. Hun lever med mobning. Og i mens alt bliver værre med mobningen, går det galt der hjemme

Til Movellas' talentshow audition

6Likes
7Kommentarer
1244Visninger
AA

7. Hjælp

Kapitel 6

Jeg vågner omtumlet.
Hvor er jeg, hvad skete der?
Da jeg har set og mærket efter, ved jeg noget.
Jeg ligger på gulvet i køkkenet. Bundet.
Men hvad der er sket, det husker jeg ikke.
Det eneste jeg ved, er at mit hoved dunker.
Jeg vil råbe på hjælp, men inden skriget når ud, bliver det blokeret af et stykke stof.
-
De 10 minutter der går, føles som timer, inden hoveddøren lyder.
”Luna, er du hjemme?”, råber min mor. Igen kan jeg jo ikke svarer hende.
Lidt efter står min mor foran mig. Tror jeg.
Jeg kan ikke rigtig se ud af mine øjne.
”Luna hvad er der sket?”, spørger min mor. Hun sætter sig på knæ ved mig og løsner rebene.
Først da det for min mund er væk, falder tårerne.
Min mor holder om mig.
”Hvad er der sket?”, gentager hun. 
Hvad skal jeg dog sige?
”Det ved jeg ikke. Det eneste jeg husker, er at nogen slog mig”, hulker jeg.
Min mor ser skræmt på mig mens hun leder efter sin mobil.
”Jeg ringer efter din far og en ambulance”, siger hun.
Ambulance? Hvorfor nu det? Er det så slemt.
Mine tanker afbrydes af min mors opkørte stemme.
”Jeg skal bruge en ambulance. NU! Min datter er blevet overfaldet”, råber min mor næsten. 
Efter noget snak frem og tilbage, lægger min mor endelig på.
”Hjælpen er på vej”, siger hun. Hendes stemme ryster lidt. 
Mens vi venter, ligger jeg bare, og er ved at døse hen. Hele mit hoved dunker.
Min mor har også ringet efter min far. Han er på vej.
Efter lidt tid, hører jeg ambulancens sirener
”Så er hjælpen her”, siger min mor så…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...