Hels fortælling

Dette er fortællingen om, hvordan Hel blev dronning af dødsriget, hvordan Fenrisulven blev lænket og Midgårdsormen endte i havet. Det er fortællingen om, hvordan aserne og de græske guder kæmpede mod hinanden, og det er fortællingen om Ragnarok.

Disse digte trækker på de gammelkendte sagn fra både det nordiske og det græske panteon, men der vil også være iblandet et strejf af fri fantasi.


12Likes
32Kommentarer
717Visninger

Author's note

Bidrag til Movellas Talent Show - første audition.
Den movella gik videre til anden audition af Movellas Talent Show, 2018.
AA

5. Hos Hel

 

Hos aser løftede stemmer sig mod himlen,
mens hjerter vred sig bag ribbensbuer.
Frigg bad aser hente Balder op
fra Helheims evigt golde stuer.

Hermod rejste sig og bød sig,
og snart drog han ni dage af sted
igennem mørke dale,
indtil han nåede øen Gjød.

Nu slog Sleipners otte hove taktfast
mod Gjallarbroens gyldne stene,
men der holdt en mø ham an
og kommenterede huden, der dækkede hans bene.

Normalt er de døde over Gjallarbroen
blå og hvide, ganske blege.
Dragen Nidhug drak deres blod,
endnu før de forlod dødens leje.

Nu red Hermod nedad, nordover,
indtil han nåede Hels gård.
Sleipner sprang over gårdens mure
til et sted, hvor levende ellers aldrig når.

Nu forlangte Hermod Hel skulle slippe
Balder, højtelsket af alle
Hel indviljede, hvis alt levende
ville lade en tåre falde.

Tilbage blandt de levende
videregav Hermod Hels betingelser,
og aser sendte bud til høj og lav om at fælde
tårer over den smukkeste af frembringelser.

Alle fældede tårer, thi Balder han var elsket,
og selv blandt sydens guder faldt
en tåre over lydefri kinder,
thi Balders død berørte alt.

Men langt mod nord nægtede en jættekvinde,
hvis navn var Tøk, at græde,
for hvad havde Balder gjort
for at bringe hende glæde?

Så forsvandt hun ind i grottens mørke,
og aserne kunne ikke finde hendes spor,
og så vendte aserne hjem til Asgård –
mon Lokes sorg var stor?

I hvert fald forblev Balder hos Hel,
hvor alle, der er døde uden ære,
ender, når de for sidste gang
forlader deres kære.

Og alle sørgede over Balders død,
og aser mangt engang sendte bud,
for med trusler og smiger
at forsøge at købe Balder ud.

Men ingen overtaler Hel til noget:
Hun holder urokkeligt på sit.
Ikke alle fældede tårer
og, ja, så var aserne lige vidt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...