Hver nat

Nu ligger jeg her. Hver nat.

1Likes
1Kommentarer
145Visninger

1. Hver nat

 

Hver nat

 

Jeg har tændt lyskæden. Selvom den minder mig om dig, så har jeg tændt lyskæden. Måske egentlig netop fordi den minder mig om dig. Himlen udenfor er kulsort, så der er intet til at forstyrre den intense røde farve fra de små lysende hjerter, som hænger på række over mit hoved. Jeg har glattet dynen ud og lagt mig oven på den, fordi det at ligge under den pludselig føltes som om dens stramme kvælertag tog vejret fra mig. Skæret fra lyskæden er varmt, men luften er kold. Min nøgne krop fryser. Hvis du havde været her, ville jeg kunne kravle under dynen igen, uden at føle mig kvalt. Jeg ville have lagt mig tæt op ad dig, snoet mig ind i din krop og givet dig en af den slags kys, jeg altid gav dig, efter det gik galt. Den slags, som egentlig mere var en serie af længselsfulde, insisterende kys, ligeså krævende som de var mange. Jeg ville falde i søvn i håbet om at vi kunne ligge sådan for evigt, mens jeg ville drømme om alle de ting, der kunne ødelægge illusionen. Alle de ting der borede huller i min mave og i min fornuft når jeg lå alene i min seng.

 

Nu ligger jeg alene hver nat.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...