Ludox

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 feb. 2018
  • Opdateret: 12 feb. 2018
  • Status: Igang
Juste Aldric blev født kort før det 20-århundrede, og allerede som 16-årig mødte han sit livs kærlighed; Madeline Bisset. Mens planer om at gifte sig blomstrede, blev Juste i 1916 sendt til fronten, hvor han skulle kæmpe i første verdenskrig. En fatal fejl blev årsagen til at ikke blot Justes deling død, men også hans egen. Eller det er i hvert fald hvad historierne beretter...

3Likes
9Kommentarer
443Visninger
AA

2. Ukendt skov, Tyskland - 1916

Det var fuldmåne den nat Juste Aldric blev dræbt. Han mærkede, hvordan hans puls steg, og hvordan hans krop ikke kunne trække vejret. Husker hvordan han løb gennem skoven. Husker deres tunge skridt og høje stemmer bag ham. “Halt!” råbte en tysk soldat, men han adlød ikke. Et skud gik af og ramte et træ ved siden af ham. Hans fod stødte ind en træstub, og hans tunge, trætte krop faldt til jorden. Han satte hænderne ned i jorden, for at skubbe sig selv op, med de sidste kræfter han havde i sig. Drengene fra hans gruppe var væk; der var kun ham tilbage, og han ville ikke give op. Ville ikke overgive sig. Endnu et skud gik af og arret, fra hvor de ramte ham sidst, var stadig tydeligt. Blod flød ned over hans beskidte, militær grønne uniform. Soldaten råbte igen og hans stemme gav genlyd i hele skoven. Heller ikke denne gang adlød Juste. Han dukkede sig under en tyk gren og i samme sekund hans hoved var væk, ramte et skud grenen, så den knækkede af og ramte jorden med et bump. Han var bange - skræmt fra vid og sans - men han var opsat på at slippe væk. Dette ville ikke blive hans ende. De kom tættere på - var ikke nær så trætte og uforberedte som han selv. Et skud gik af og et jag af smerte, gik gennem ham sammen med kuglen.

 

Ich habe ihn erschossen!” lød en tysk soldats stemme et stykke fra det sted, Juste lå og forblødte. En franskmand, som Juste, forstod selvfølgelig ikke en lyd.

 

“Lass uns weitermachen,” svarede en anden tysker og skridt indikerede, at de var på vej væk i den overbevisning, at Juste var død. Dette var han dog klar over. Han så sig desorienteret rundt og tog sig til maven, hvor soldaten havde ramt ham. Et væltet træ fik hans opmærksomhed og han kravlede derhen. Han lænede overkroppen op af det, og løftede forsigtigt hånden for at se på hullet i sin krop. De tyske soldater havde ramt ham omkring hans navle, men det dræbte ham ikke. Ikke endnu. Smerten var ubærlig, og han prøvede at lægge pres på sit åbne sår i håbet om, at nogen ville finde ham. Men hvem ville finde ham her? Efter bagholdsangrebet, der dræbte hele delingen, var der kun ham tilbage. I hvert fald i de næste par minutter.

 

Med dybe, rystende indåndinger så han op mod himlen, der aldrig havde været klarere. Han prøvede at berolige sig selv med tanker om, at det var en smuk nat at dø på, trods den forfærdelige måde det gik til. Et stjerneskud strøg hen over himlen, og han ønskede inderligt, at han ville klare den. At han ville overleve, selvom det ville være umuligt. Han så ned på den mørke skovbund, hvor noget fangede hans opmærksomhed. Noget glimtede ved siden af ham i månens lys. Han rakte ud efter det og da den landede i hans hånd, var den tung og kold. Det var en medaljon. Han tørrede skidtet af og en lilla sten skinnede foran ham og et ord var indgraveret i den.

 

Ludox,” læste han, mens han tommelfinger gled hen over det ukendte ord. Han lukkede sine øjne et øjeblik, og da han åbnede dem, var det som om, at hele skoven var indhyllet af lys. Blomsterne i skovbunden glitrede, ildfluerne fløj blidt gennem luften, fårekyllingernes beroligende lyd, var som musik i hans øre og måneskinnet skinnede ned på ham. På hans blod, på hans sår, på hans mave, på kuglen inde i hans krop. I et øjeblik troede han faktisk på det; at han ville klare det. Men med ét forsvandt det hele. Ligesom når man slukker på en kontakt og han var væk. Juste Aldric var død.


Det sjov er bare, at man aldrig fandt liget… For Juste Aldric er stadig i live. Jeg er stadig i live.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...