Brevet til mig selv

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 feb. 2018
  • Opdateret: 7 feb. 2018
  • Status: Færdig
Man står altid bagefter og ønsker, at man kunne give sin erfaring videre til en yngre udgave af sig selv og måske også undskylde for nogle ting. Så her er det brev, jeg ville skrive til mit 13-årige selv. Jeg håber, at andre, der kæmper med lavt selvværd, måske også vil kunne få lidt ud af det?

1Likes
2Kommentarer
115Visninger
AA

1. Brevet til mit 13-årige selv

Kære du.

Livet går op ad bakke, og livet går ned ad bakke, og af en eller anden grund er begge dele negativt ladet. Ligesom unge pigers syn på sig selv også er negativt ladet. Hvor bliver protonerne af? Hvornår holdt vi op med at se klart?

Jeg er ked af det. Det er jeg virkelig. Ked af at have bidraget til dette, ved at tynge dig med alle de negative tanker. De bebrejdelser. For du fortjener så meget bedre. Jeg er ked af, at jeg ikke har været for dig, hvad jeg burde. At jeg har ladet dig tro, at du var grim, dum og klodset. Fortalt dig det. For det er du bestemt ikke. Du er blot en ganske almindelig teenagepige, der, som så mange andre, ønsker at være endnu mere almindelig. Men forstår du det ikke? Det er fedt at skille sig ud. Så omfavn mellemrummet mellem tænderne og opstoppernæsen. Køb den besynderlige, men dejlige jakke. Brug de blå bukser med de lyserøde pletter. Gå i genbrugsen med højløftet hoved! Din påklædning er jo ikke permanent, så du kan altid ændre stil igen. Og du bliver i det mindste bemærket i mængden!

Du skal ikke være bange for at lytte, når mor siger, at du er smuk. For det er du! Hvis du engang imellem stoppede op i dine selvbebrejdelser og bemærkede, hvordan andre egentlig ser dig, tror du så ikke, at du ville blive positivt overrasket. Du tror, at ingen vil kunne holde af dig, at du er en skam for hele menneskeheden. Men du tager fejl! Du er uendeligt meget værd. Du er præcis ligeså meget værd, som alle andre piger, uanset hvordan de ser ud eller hvor begavede de er. Det, du må forstå er, at først når du har lært at elske dig selv, præcis som du er, først da kan du værdsætte andre fuldt ud. For ser du, disse to ting går hånd i hånd. Ligesom du også en dag vil finde én, at gå hånd i hånd med. Og jo, en sådan vil du finde! Og det vil være én, du vil være uendeligt stolt over at blive set sammen med. Men først må du lære at elske dig selv, for først da vil andre heller ikke kunne lade være med at elske dig. Og du er elskelig! Det er du altså! Men når du hele tiden viser det frem, du ikke kan lide ved dig selv, hele tiden lægger fokusset der, hvordan skal andre så have en chance for at se andet? Giv dig selv lov til at være. Lad vær at skamme dig over de få tidspunkter, hvor du egentlig godt kan lide dig selv. Det er der bestemt ikke noget galt i. Men det indser du først, når du accepterer og anerkender dig selv. Verden ville virkelig være et sørgeligt sted, hvis ingen troede på sig selv eller holdt af sig selv. Der er intet galt i at rose sig selv og være glad for sig selv, så længe du ikke tror, at du er bedre end alle andre. Så længe du ikke begynder at se ned på andre. Det er en kæmpe kvalitet at kunne se og anerkende andres kvaliteter. Så øv dig i det!

Du er sgu en dejlig tøs, og hvis ikke du tror på, at andre også synes det, så vent nogle år. Så vil det selskab, du for altid vil foretrække, være dit eget. Jeg ved ikke noget bedre end at sidde helt alene sammen med dig. Bare stirre ud i luften eller snakke lidt. Udveksle tanker.

Jeg tror på dig. Jeg tror på lige netop dig. Og jeg håber, at du også selv en dag vil tro på dig. For du kan, hvad du vil, og kun dine tanker begrænser dig!

De kærligste hilsener

Mig

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...