Sandheden, tak!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 feb. 2018
  • Opdateret: 22 mar. 2018
  • Status: Igang
"Kunne jeg stole på ham? Mine forældre havde jo ikke fortalt mig sandheden, så hvem kunne jeg tro på?"

Denne historie handler om Olivia, som bliver kidnappet af en, som viser sig at kunne fortælle hende en masse ting om hende selv, som hun aldrig har vidst noget om. Men kan hun stole på ham? Fortæller han, hende nu også alt hvad der er at fortælle?

1Likes
14Kommentarer
461Visninger
AA

1. Den nye start

Det var en helt ny start. Jeg skulle starte på en ny, og lægge alle de andre år bag mig. 

Jeg træder et skridt nærmere døren til stedet hvor jeg skal tilbringe mange timer af mit liv de næste tre år. Sammen med min bedste ven Martin, skal vi starte i gymnasiet. 

Da jeg var yngre, havde jeg planlagt min fremtid ud i den mindste detalje - en mand, nogle børn og et arbejde som tøjdesigner, så var jeg godt kørende. Jeg kunne godt lide at have styr på alt hvad jeg lavede, dengang ihvertfald. Nu da jeg er blevet ældre, er jeg blevet mere spontan og ligeglad med mange ting. Jeg valgte kun dette gymnasium, så jeg kunne fortsætte sammen med Martin. Jeg havde droppet at prøve at uddanne mig som designer, for jeg havde mistet min kreative side i løbet af det sidste års tid. 

"Jeg smutter op til mit klasselokale nu. Kan du finde det sted du skal være så?" Jeg nikker skævt til Martin og han går op af en stor trappe. Jeg skal mødes med min klasse i et stort auditorium i kælderen, så jeg går ned af den store trappe, sammen med en masse andre. Jeg kommer ind i det store rum og bliver mødt af en oversmilende lærer der spørger hvilken klasse jeg skal gå i. "1.h" piber jeg. Jeg får nogle papirer udleveret der skal udfyldes og sætter mig derefter bagerst i rummet. Efter min nye rektor, har holdt et foredrag om skolen, har vi fri. Jeg har klaret den første dag i gymnasiet, pyha. Martin var ikke færdig i hans nye klasse, så jeg tager hjem alene. 

Da jeg kommer hjem, er min mor som sædvanligt hjemme. Hun er hjemmegående og passer min mindste bror Wallace på 6 år, som endnu ikke er startet i skole. "Hvordan gik din første dag i gymnasiet, Olivia?" råber min mor ude fra køkkenet. "Fint, tak" råber jeg tilbage. Min mor kommer frem i køkkendøren med hænderne smurt ind i bolledej. "Du lyder da ikke særlig glad, hva'?" Min mor er lidt af en optimist. Hun ser altid positivt på næsten alle ting. Derfor elsker jeg hende også så meget. Hun har altid, tid til en snak, hvis jeg har brug for det. "Jeg er bare træt" mumler jeg og løber op af trappen til mit værelse. Da jeg kommer ind på værelset, lægger jeg mig, med det samme på sengen. Jeg finder min telefon frem, og skriver til Martin. 

 

Mig: Hvasså har du fri? 

Martin: Yes ;) 

Mig: Fedt. Savner allerede at gå i klasse med dig... 

Martin: Er sikker på vi nok skal klare den. Vi ser jo hinanden på gangene og i pauserne hver dag. 

Mig: Jaja. Men stadig. 

 

Da Martin ikke skrev noget tilbage, beslutter jeg mig for at gå ned og snakke med min mor. "Har du så besluttet, hvor mange du vil invitere til din 18 års fødselsdagsfest?" spørger min mor mig nysgerrigt, da jeg stiller mig i køkkendøren. "Som jeg har sagt før, har jeg altså ikke lyst til en mega stor fest. Bare en hyggelig dag, uden det helt store". "Jamen, man skal da have en fest, når man bliver 18 år. Det er jo en helt speciel dag i dit liv". Min mor, var kommet med den sætning flere gange nu. At 18 år, er en helt speciel alder, men for mig, betyder det altså ingenting. Der er noget mærkeligt over min mor, når vi snakker om min 18 års fødselsdag. Hun er så opsat på at jeg absolut SKAL holde en stor fest. Men whatever altså. Der er stadig 4 måneder til. 

Jeg hjælper min mor med at lave aftensmad, og da det er blevet tid til at spise, er mine 4 andre brødre og min far også kommet hjem. Jeg er det første barn mine forældre fik, og samtidig er jeg den eneste pige. Så når vi spiser, snakker mine brødre en helt masse, og jeg når næsten aldrig at få indført et ord. Sådan er det også denne aften. Intet nyt dér. 

Da vi er færdige med at spise, går jeg op på mit værelse igen. Jeg læser lidt nyheder, og bliver samtidig virkelig træt. Jeg ligger mig i min seng og slukker lyset. Jeg når lige at tænke på min første rigtige skoledag i gymnasiet imorgen, inden mine øjenlåg lukker i og jeg falder i søvn. 

 

// Mit første kapitel i min første historie på Movellas. Håber i kan lide det indtil videre :) 

Kommenter også endelig :)   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...