Arvingen

“Jeg har aldrig rigtig kendt min farmor. Altså jeg vidste hvem hun var, vi har bare ikke... besøgt hende så meget og nu sidder jeg her og skænker hende en tanke for en gang skyld på vej til hendes begravelse.”

Christina er 17 år gammel og hendes farmor er desværre pludselig død. Hun får tit at vide at hun havde en sær farmor. En sær farmor der lader Christina arve hendes hus. Nu er Christinas 18 års fødselsdag heller ikke langt forude men hvad gør hun med den overtroiske farmors hus når hun begynder at opdage sære ting om sin fortid.

6Likes
16Kommentarer
451Visninger
AA

1. Prolog

Jeg har aldrig rigtig kendt min farmor. Altså jeg vidste, hvem hun var, vi har bare ikke... besøgt hende så meget og nu sidder jeg her, og skænker hende en tanke for en gangs skyld, på vej til hendes begravelse. Hun blev 80 år gammel... tror jeg. Jeg kigger ud ad vinduet hvor de gule marker suser forbi og ruller derefter vinduet en smule ned. Aaaah. Frisk luft. Det lugter faktisk ikke specielt godt men jeg er heller ikke en pige fra landet.

Er vi der snart?” Spørg jeg med et dybt suk og min far ser straks opgivende tilbage på mig i bakspejlet. Han sender mig det der det-behøver-jeg-ikke-svare-på blik.

Øjnene på vejen skat!” Beordre min mor, i færd med at smøre den sædvanlige knald-røde læbestift på hendes læber. Jeg er ikke så vild med begravelser. Det hele er så dystert og trist, og alligevel kan jeg ikke græde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...