Arvingen

“Jeg har aldrig rigtig kendt min farmor. Altså jeg vidste hvem hun var, vi har bare ikke... besøgt hende så meget og nu sidder jeg her og skænker hende en tanke for en gang skyld på vej til hendes begravelse.”

Christina er 17 år gammel, og hendes farmor er desværre pludselig død. Hun får tit at vide, at hun havde en sær farmor. En sær farmor der lader Christina arve hendes hus. Nu er Christinas 18 års fødselsdag heller ikke langt forude, men hvad gør hun med den overtroiske farmors hus, når hun begynder at opdage sære ting om sin fortid.

5Likes
18Kommentarer
520Visninger
AA

5. Nøglen

“Er du nervøs?” Spørg Seth. Selvfølgelig er jeg nervøs, når jeg skal ud og se min afdøde farmors hus. Hun var overtroisk, skør... og så har jeg haft de der uhyggelige drømme. Drømme om et sted jeg har været før. Forladt men samtidig fuld af energi. “Skat? Du svarede ikke på mit spørgsmål.” Siger Seth, og jeg ryger straks ud ad mine nervøse tanker. “En lille smule...” svarer jeg lidt fraværende med blikket ud ad bilruden. Nu kan jeg langsomt se en grussti komme frem bag træerne. Stien fører op til, hvad der engang var en ældre dames hjem. Kom folk mon, og besøgte hende, eller var hun overladt til sig selv. Det spørgsmål får jeg nok aldrig svar på... eller gør jeg?

 

Vi kører op langs stien mod det store forfaldne hus. Jeg kan tydeligt mærke, at vejen er blevet mere ujævn. Bilen vipper frem og til siden. Vi står ud ad bilen, og beskuer huset, før nogle gør, eller siger noget. “Tak fordi du gad køre mig herud skat! Min mor sagde, jeg kunne tage bussen!” Siger jeg pludseligt. Jeg er også glad for ikke at skulle se huset alene. “Kører der overhovedet nogle busser herude? Jeg har ikke set et eneste busstoppested!” Svarer han, og det beroliger mig ikke! Jeg svarer ham ikke. Jeg begynder blot at rode efter nøglen i min taske. Hjertet hamrer hurtigere og hurtigere. Hvor er nøglen? 

 

“Har du glemt nøglerne?” Spørger Seth. Jeg ser langsomt op på ham. “Ja...” svarer jeg svagt. Nej nej nej nej! Det kan ikke være rigtigt! “Der må være en ekstra nøgle her et sted!” Siger Seth, og vi begynder straks at lede. Under hver en sten, under hver en krukke og i hver en grøft. Jeg kigger i græsset ved siden af, mens Seth leder ved døren. Jeg ser om mod huset, for at se hvor Seth leder nu. Pludselig får jeg øje på noget, der ligger op ad muren i græsset. Min nysgerrighed trænger sig på, og eftersom vi måske skal være her i noget tid, kan jeg ligeså godt undersøge huset grundigere. Jeg går hurtigt hen imod det, der ligger i græsset, og samler det op. “Hvad fanden...” hvisker jeg for mig selv. Der i græsset ligger nemlig nogle skilte, som tydelighvis har været sat op før. De er dækket jord. Der står med store røde bogstaver ‘pas på’ ‘forsvind’ og ‘intet besøg tak’. 

 

Jeg slipper hurtigt og i chok skiltene. “FUNDET!” råber Seth omme fra døren. Jeg skynder mig derom. “Hvor lå den” spørg jeg ivrigt. “Under dørmåtten” ler Seth. “Haha morsomt” siger jeg. Han rækker mig nøglen. I håb om at det er den rigtige nøgle, stikker jeg den i, og drejer om. Jeg åbner døren langsomt op, og med et siver lugten af støv og kælder ud. Jeg hoster. Indenfor er der meget mørk, men ikke så meget så jeg ikke kan fornemme rummet. Gulvet består af mos grønne fliser. Længere til venstre går det hen, og bliver brune fliser. Jeg står lidt, og ser ind, imens Seth bare går ind i den lille entre. “Hvad er der herinde?” Spørg han nysgerrigt. Han går hen imod de brune fliser. Det ligner en dørkarm. Som om der har siddet en dør. “Aaaargh... AV!” Råber Seth da han falder over trinnet op til det andet rum. Jeg ser mig omkring og finder en stikkontakt. Pludselig tænder lyset. Vi går ind igennem dørkarmen. Jeg får øje på noget i gulvet. “Hov! Du rev en flise løs!” Siger jeg og bukker mig ned. “Ups... Hey der ligger noget papir.” Siger Seth. Jeg samler det op. “Det er et billede!” Siger jeg. Vi kigger på det sammen. Det er et bryllups billede af min farmor og farfar. “Jeg passer på dig! Dit hjerte bliver knust!” Læser jeg. Seth ser meget forbavset ned på mig. “Hvor kom det fra?” Spørg Seth. “Det står på brevet.” Svarer jeg, og ser op på Seth. Han må ikke skræmme mig sådan. “Hvilket brev Skat. Det der er jo bare et gammelt stykke papir. Det er sikkert noget, hun har tabt.” Siger han, og ser mærkeligt på mig og på brevet. “Kan du da ikke se billedet... og det lille citat ‘jeg passer på dig! Dit hjerte bliver knust!’?” Spørg jeg, og ser opgivende på ham. “Nej! Måske er det bare noget, du forestiller dig!” Svarer han meget bestemt. Jeg ser opgivende tilbage på brevet, og pludselig er billedet forsvundet. Tilbage står kun noget af skriften, nemlig ‘jeg passer på dig’. Jeg siger intet til Seth om det. Istedet prøver jeg bare at starte en ny samtale.

 

“Det er et vaske rum.” Siger jeg. Der er en vaske maskine, en håndvask og et fyr. “Fedt!” Siger Seth. “Hvad mener du med ‘fedt’” spørger jeg. “jeg mener, det er da et fedt sted indtil videre.” Svarer han. Jeg vender øjne ad ham. Måske er det kun mig, der synes det, er et creepy hus. Måske er det bare et hyggeligt gammelt hus. 

 

Huset er hyggeligt nok, men jeg følte mig stadig overvåget. Især efter det mystiske brev. 

 

Huset består af kælder, stueetage og første sal. Stueetagen består af entre, vaskerum, tv stue, badeværelse, te stue, spisestue og køkkenet. Jeg følte mig aller mest overvåget i spisestuen. Vi nåede ikke første salen. Det er jeg lettet over. 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...