Dengang blomsterne sprang ud

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 feb. 2018
  • Opdateret: 14 feb. 2018
  • Status: Færdig
*Til Valentinsdag konkurrencen. Mulighed 3: Skriv om at kærligheden altid overvinder alt!*
Gymnasiet er hårdt, når man ikke har nogen venner. Det ved Johannes alt om. Han har altid været "the odd one out". Marvin er en cool, populær dreng, der byder på mere end hvad øjet skuer. Når de to drenge bliver parret sammen i en historiepræsentation, opdager de hinandens hemmeligheder.

1Likes
0Kommentarer
154Visninger
AA

4. Kap. 4

Marvin

Jeg sad med hovedet i hænderne, imens tårerne strømmede ned ad mine kinder. Hvad havde jeg gjort? Hvis Johannes fortalte nogen om, hvad der var sket, ville rygterne spredes med lynets hastighed på skolen. Jeg ville miste al respekt fra mine venner. Jeg havde været, der når de snakkede om homoseksuelle, og de var langt fra accepterende. Jeg kunne ikke lade, hvad det end var Johannes og jeg havde gang i blive til mere.

Næste dag havde jeg, med utroligt meget held undgået, Johannes i skolen, men da jeg kom hjem, havde jeg fem ubesvaret opkald og syv beskeder fra ham. Jeg læste beskederne.

>Marvin?

>Marvin, du sagde, at vi skulle ses i dag?

>Vi bliver nødt til at snakke, om det der skete...

>Svar mig!!!

>MARVIN!!!

>Jeg kender din adresse, og du ved, at din mor vil lukke mig ind!
>Jeg kommer over!

Den sidste besked var sendt for ti minutter siden, og det tog cirka tyve minutter at komme fra skolen til min lejlighed. Jeg skrev tilbage til ham.

Mig: Nej, du behøver ikke komme!

Ham: Sidder allerede i bussen :/

Mig: Du kan bare stå af.

Ham: ...Du undgik mig i skolen...

Mig: ...

Mig: Hvad skulle jeg have gjort?

Ham: SNAKKET MED MIG?!

Jeg himlede med øjnene, selvom jeg vidste, han ikke kunne se mig.

Mig: Om hvad?

Ham: Om at du KYSSEDE mig!

Mig: Du kyssede mig først!

Ham: Irrelevant!

Mig: Hvad vil du?

Ham: Snakke om det siger jeg jo!

Mig: Slap af.

Ham: Jeg står ude foran din dør.

Det bankede på hoveddøren, og jeg fik et chok. Jeg hørte min mor åbne døren efterfuldt af hendes og Johannes stemmer. Det er løgn! Min mor kom ind på mit værelse. "Johannes er her," smilede hun. Johannes trådte ind ad døren og lukkede den efter sig. Jeg sad på min seng, og han stod op. "Hej." "Hej." "Vi bliver nødt til at snakke," sagde han. "Jo tak, det har du sagt et par gange nu," snerrede jeg. Johannes tog en dyb indånding og satte sig ved siden af mig. "Jeg kan lide dig, okay? Og jeg tænkte at vi måske," han holdte en kunstpause, "kan blive til noget." Jeg sagde ikke noget. Inderst inde var det jo, det jeg ville, men jeg kunne ikke få tanken om, hvad andre ville sige til det ud af mit hoved. Jeg så ind i hans blå øjne. "Jeg kan godt lide dig, men..." han afbrød mig. "Ikke noget "men". Hvorfor er der et "men", når du godt kan lide mig, og jeg kan lide dig?" "Fordi jeg ikke ved hvad andre vil tænkte," forklarede jeg stille. Han sagde ikke mere. Lænede sig bare ind imod mig og kyssede mig. Jeg kyssede ham tilbage. Det her kys var mere intenst og sikkert end i går. Og meget bedre.

Johannes

Jeg endte med at sove hos Marvin. Aftenen bestod af mange kys og vi ville gerne have sovet i hinandens arme, men var blevet bange for, at hans mor pludselig var kommet ind, så jeg sov på gulvet. Vi fulgtes i skole, men skiltes, da han fik øje på sine venner. Han så ikke engang tilbage på mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...