CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8503Visninger
AA

5. The First Party of The Year

 

"Okay så har du nogle planer for festen?" sagde Claudia imens hun lagde et ordentlig lag pudder på ansigtet.

Bogstavelig talt.

Det var som om der samlede sig en sky af pudder foran hendes ansigt.

Jeg hostede kort og kiggede derefter forvirret på hende. "Planer for festen? Hvad mener du?". "Altså min plan er at jeg ihvertfald ikke kommer til at stå op i min egen seng imorgen", sagde hun og grinte.

Jeg grinte og tog fat i hendes pudder, som hun havde lagt tilbage på bordet. "Hvis du ikke skal ende i denne her seng i aften", jeg pegede på hendes seng, "Så skal du måske lige have lidt mere pudder på". Vi begyndte begge med at grine og kunne næsten ikke stoppe igen. Mest af alt fordi vi begge godt vidste at hun allerede havde puttet aaaaalt for meget pudder på.

"Du er skør Claudia", sluttede jeg af, imens vi begge stadig grinte. "Du har jo slet ikke taget noget makeup på, her lad mig lige lave din makeup". Jeg rystede på hovedet. "Ja for hvis du laver min makeup, så kommer jeg jo helt sikkert til at se strygende ud". 

Jeg har lagt mærke til at når jeg taler med Claudia, så bruger jeg stort set altid sarkasme, jeg ved ikke om det bare er noget jeg i det hele taget gør tit, eller om det bare er fordi at det er nemmere at bruge det imod Claudia.

"Så hvem er det så du har tænkt dig at gå for, til festen?" spurgte jeg hende, og selvom jeg ikke er så meget for at indrømme det, ventede jeg på at hun sagde Harry.

Jeg ved godt at jeg før var lidt, eller meget lidt, sur over at hun snakkede som om hende og Harry var venner, men måske ville det være godt hvis hun gik efter Harry.

På den måde kan det være, at han lader mig være i stedet.

"Jeg tænker Harry. Han finder sig vel en eller anden i aften, så det kan vel lige så godt være mig han tilfældigvis dumper ind i". Hun kastede håret tilbage og trak lidt op i hendes kjole. "Hvis du kan holde din kjole oppe, så det ikke ender med at den glider ned, så giver jeg drinks", sagde jeg og tog det glas Baileys som hun havde hældt op til mig.  

"Vent hvad med dig. Altså du skal ihvertfald ikke gå hen til denne her dreng som hedder Brandon. Han er forfærdelig klam" sagde hun og viste mig et billede af 'Brandon' fra hendes telefon.

Vi kunne høre nogen banke på, og før vi vidste af det kom Kate og Vanessa løbende ind til os. Det må havde været Claudias dørmand der havde ladt dem ind.

"Pigerrr se hvad vi har medddd", hvinede Kate og holdte to vodka flasker oppe mod vores ansigter. Man kunne tydeligt høre hun allerede selv havde fået lidt. "Blev du tørstig på vejen eller hvad?" udbrød Claudia og grinte. "Bare lidt" mumlede hun og kunne ikke holde sit lille uskyldige grin inde.

"Når men i skal vel også være lidt fulde inden vi ankommer, så drik nu oppppp" skrålede Kate og skulle lige til at drikke noget mere inden Vanessa stoppede hende. Vi begyndte alle med at grine bortset fra Kate som stadig gerne ville have mere.

Claudia fik hurtigt drukket noget, men hun havde mere travlt med at lave hendes makeup færdig.

"Uhhh din kjole er floooot" komplimenterede Kate mig og smågrinte for sig selv.

Jeg rystede på hovedet af hende. Jeg havde regnet med at Claudia ville være den som blev fuld først, men Kate er godt på vej.

"Ja tænker vi alle er klar nu, så lad os lige få Ray til at hente os", sagde Claudia og tog sin telefon op fra sin taske. "Ray?", sagde jeg forvirret. "Privatchauffør" mumlede hun og gik ud fra værelset for at snakke i telefon. 

På vej ud af huset stødte vi ind i Claudias mor. "Hold da op piger, hvor skal i hen?" sagde hun og hentydede til vores tøj.

Og måske nok også Claudias makeup. 

Det er ikke fordi det er grimt.

Der er bare meget.

"Bare det her event for elever på skolen. Det bliver nok sent, og det er tæt på Kensington, så jeg overnatter bare hos enten Kate eller Tess", sagde Claudia nervøst, men fik det reddet ved at lyde lidt mere ligeglad tilsidst.

Hendes mor rynkede brynene og kiggede længe på os før hun gav os lov til at passere forbi. "Vent piger stop lige". Vi vendte os langsomt og nervøst. Mest fordi at vi alle havde fået besked på forhånd fra Claudia om at hendes forældre ikke måtte vide vi skulle til fest.

"Hvad er der galt med Kate?". 

Vi kiggede alle skeptiske på Kate som svajede frem og tilbage. "Hvad er der galt med mig", sagde hun og smågrinte. "Du ligner en der er ved at miste balancen", sagde Claudias mor. Kate kiggede forvirret på hende, indtil Vanessa svarede: "Det må være de høje hæle". "Når men mor vi har lidt travlt og Ray venter, så vi ses bare imorgen ikke?" 

Da vi gik ud, blev vi samlet op af Ray. Han gav os alle elevator blikket i bakspejlet.

Eller vent kan man overhovedet det. Jo det siger vi bare man kan.

"Ej jeg tror jeg har glemt flasken!" udbrød Kate panisk. Vi begyndte alle med at grine, indtil Claudia tog vodkaflasken op fra hendes taske. "Du mener denne her?" sagde hun og blinkede til os andre. Claudia satte den op til munden og bællede så meget hun nu kunne. Jeg kiggede overrasket på hende.

"Jeg kan jo ligesom ikke drikke når vi skal forbi min mor. Hun er som FBI. Men jeg skal altså nå at være fuld inden vi ankommer", sluttede hun af og drak lidt mere, før hun sendte den videre til os andre. Da den blev rakt til mig, kiggede jeg lidt nervøst ned på den og skævede hen til Ray som holdte godt øje med vejen.

"Bare rolig, han sladrer ikke", sagde Vanessa.

Jeg sank en klump i halsen, før jeg satte flasken optil munden og tog en større tår end jeg havde forventet. Så man kunne faktisk ikke kalde det en tår.

Jeg rakte flasken videre til Vanessa, som stort set ikke nåede at tage en tår, før Claudia rev flasken ud af hånden på hende, for at drikke mere.

Claudia lagde sig helt tilbage på sit sæde og himlede drømmende med øjnene. "Prøv og forestil jer Harry...Harry og mig sammen i aften", sagde hun drømmende. Det lød ret så kikset, men hun lignede heller ikke helt en der havde styr på hvad hun sagde, så hun tænkte nok ikke så meget over det.

"Jeg så ham engang nøgen", fniste Kate og lagde sig også drømmende tilbage på sædet. Claudia lavede store øje og lænede sig med det samme mod Kate. "HvADDD?!". "Okay jeg skulle bare på toilettet midt i idrætstimen, og så..og så.. ja så kom jeg til at gå ind i drengenes omklædningsrum". Vi flækkede af grin.

Jeg kan bare forestille mig Harrys skræmte blik efter hun lige var gået ind. Eller måske havde han det helt fint med det, der er jo alligevel så mange piger der har set ham nøgen, så han tænkte måske ikke rigtigt over det. Ad der danner sig simpelthen for mange billeder i hovedet.

"Ræk mig flasken" kommanderede jeg grinende til Kate som også stadig grinte. Jeg bællede det sidste der var tilbage.

Og nej der var ikke så meget tilbage.

 Jeg rynkede mit ansigt på grund af smagen. Hvis der var noget jeg hadede så var det smagen af vodka. "Havde jeg ikke hentet to flasker?", sagde Kate som en lille sød uskyldig pige der manglede hendes slik. "JOoov vent hvor er den. Shit sig ikke den er inde på mit værelse. Hvis min mor ser den!". Claudia kiggede panisk på os andre, men så tog Vanessa den anden flaske op af sin taske. "Ja i var lige ved at glemme den, men jeg synes altså ikke i skal drikke mere, så jeg lægger den altså tilbage i tasken". 

Jeg spærrede øjnene op og tog flasken ud af hendes hånd. "Jeg skal bare lige have lidt først" sagde jeg og satte flasken op til munden. 

Jeg ved godt at jeg sagde jeg ikke er typen der drikker så meget, men jeg kan bare ikke komme ædru til Harrys fest. Jeg ved godt hvad i tænker, men jeg gider altså ikke være ædru til det som pigerne kalder 'årets fest'. 

"Så er vi fremme piger", sagde Ray og blinkede til os fra bakspejlet af.

Okay meget foregår gennem bakspejlet, men ja.

Da jeg trådte ud af bilen, kom jeg allerede i stemning. Musikken kunne tydeligt høres selvom det var helt øverst ved lejlighedsblokken han boede. 

Claudia, Kate og jeg dansede os hele vejen hen til elevatoren. Det måtte være alkoholen. 

Døren til hans lejlighed stod allerede åben, og da vi trådte ind, blev vi mødt af sådan 100 andre mennesker. Folk havde samlet sig inde i hans stue og var i fuld gang med at danse. I hjørnet var der stillet en bar op hvor jeg kunne spotte Niall sidde alene.

Af en grund gav det mig lyst til at gå hen og snakke med ham. Jeg kan vel lige så godt udnytte at jeg med alkohol i blodet ikke er særlig genert lige nu. Måske kunne jeg endda spørge ham hvorfor Harry er så opsat på at få noget med mig. 

Jeg vendte mig om for at fortælle pigerne jeg smuttede i baren, men de var allerede væk. Jeg grinte for mig selv, før jeg spadserede hen til baren. "Sidder man lidt alene?" sagde jeg kækt. "Hmm". "Bare giv mig det samme som ham". Jeg skævede til Nialls drink, og bartenderen nikkede blot og gik igang.

"Så hvorfor sidder du alene?". Jeg satte mig på stolen vedsiden af ham og tog imod den drink bartenderen havde mikset op til mig. "Jeg sidder jo ikke alene længere", sagde han og lagde ikke skjul på at han flirtede med mig. "Nu skal du heller ikke begynde på det der. Jeg skal allerede tvinges til konstant at se Harry blinke til mig". Han begyndte med at grine, og da jeg hørte hans grin, kunne jeg heller ikke selv lade være med at grine.

"Jeg havde spillet fifa med drengene inden festen, og vi havde aftalt at taberen skulle sidde alene i baren i mindst en time". Jeg kiggede overrasket på ham, men også forvirret. "Men de kan jo ikke styre om der kommer nogen hen og sætter jeg hos dig i baren?". "Som du kunne se, var der ingen mennesker ved baren- altså indtil du kom". "I er simpelthen for underlige". 

"Så er der noget vi er enige om", grinte han og tog imod endnu en drink fra baren. "Skal du ikke også have mere?". "Jeg klarer mig". "Tør du ikke drikke mere?". "Jo selvfølgelig". "Så lad os se hvem der drikker 5 shots først", sagde han og gik allerede igang med at bestille 10 forskellige shots.

De blev stillet foran os, og jeg kiggede mindre nervøst på dem. Jeg kunne jo ikke vide om han havde bestilt noget meget stærkt alkohol, og Zayn havde sagt at jeg ikke skulle tage imod drinks fra nogen til festen. 

Pyt med det.

Jeg skal jo have det sjovt!

"Er du klar?" sagde jeg med selvtillid, mest fordi jeg vidste jeg ville vinde det her. Jeg plejede altid at drikke om kamp med vennerne i New York, så fem shots var barnemad. 

Han nikkede kort. "1, 2, 3, NU".

Jeg bællede dem alle på noget der føltes som 1 sekund. 

Okay det var ikke et sekund, men det føltes sådan.

"Jeg vaaaaaaandtttttt" råbte jeg og rejste mig op for at lave min sejrsdans. 

Okay jeg ved godt det var kikset, men jeg kunne ligesom ikke styre det. Det kan godt være mine tanker er på nogenlunde rette sted, men jeg kunne ihvertfald ikke styre hvad jeg gjorde eller sagde lige nu. Han havde garanteret puttet noget alt for stærkt alkohol i shotsene. Jeg følte mig ihvertfald en smule svimmel.

"Hvad hvordan kunne du vinde?!!" udbrød han og kunne ikke holde grinet tilbage da han så min ret så sexede sejrsdans. 

Jeg satte mig op vedsiden af ham igen og kunne ikke holde mit grin inde, da jeg så hans overraskede udtryk i ansigtet. "Så er der mere jeg ikke ved? Altså jeg har aldrig tabt sådan en konkurrence før, og dit alkohol var langt stærkere end mit". Jeg trak på skuldrene. "Ja det med alkoholen havde jeg gennemskuet, men hvad mener du med, 'er der mere'?".

"Ja altså er der mere jeg ikke ved om dig?" sagde han og smilte sødt til mig. Ikke sådan flirtende, bare på sådan en venlig varm måde.

"Ja altså du kender mig jo slet ikke".

Det føltes så normalt at snakke med Niall.

Det måtte være alkoholen der gjorde det så nemt at snakke med ham.

Jeg fortsatte: "Men jeg vinder altid i konkurrencer, så er jeg utrolig god til at danse, og såeee.. ja såeee ved jeg ikke hvad jeg ellers skal sige". Jeg fniste en smule før jeg kom til at bøvse. Det lod ikke til at genere ham, da han blot grinte. "Du var kun heldig i denne her konkurrence. Hvis du altid vinder, så lad os tage et spil fifa, der vinder jeg sten sikkert". 

Okay han må også være fuld, for hvem spørger midt til en fest om en pige vil spille fifa med ham?

Ingen.

Eller jo Niall.

Og derfor er det mærkeligt.

Men fordi jeg også er fuld, så sagde jeg ja til ham.

For hvem siger det ikke kan være lige så sjovt at smutte ovenpå og spille lidt fifa, i stedet for at feste med alle de andre.

Okay det lød bedre inden jeg tænkte det.

Eller teknisk set så tænkte jeg det jo før jeg tænkte det. Årh det hele er så forvirrende. Pokkers alkohol, som jeg elsker så højt.

Vi gik ovenpå, og af en eller anden grund dannede der sig en masse flashbacks i mit hovede. Mig der gik rund med Harrys tøj som nattøj, og ham i kun boxershorts. 

Føj nej gå ud af mine tanker Harry.

Hvor var Harry overhovedet? Jeg havde slet kke set ham endnu. 

"Så hvis jeg husker rigtigt er spilleværelset her", sagde Niall og var lige ved at miste balancen. "Hvor fuld er du lige. Du spillede jo herinde lige inden festen". 

Vi grinte begge, før vi slog os ned på den massive sofa foran det endnu mere massive fladskærms-tv.

"Så vi spiller én kamp, og den der taber giver drinks resten af aftenen", sagde han og jublede kort da spillet blev vist på fladskærms-tv'et. Jeg grinte af ham, da præmien lød ret så dumt: "Alle de drinks vi får her er gratis, så hvad med at den der taber giver drinks på et andet tidspunkt". "Når ja det jo rigtigt", mumlede han, før han fortsatte: "Okay det er en aftale". 

Vi spillede i noget der kunne minde om mere end en halv time. Eller jeg mangelede kun at score 1 mål, før jeg havde vundet, så når vi nok var færdige lige om lidt, så ville der nok være gået en halv time. Niall sad og proppede barbecue chips i munden, som han fandt i et af skabene herinde. Det så ikke ud til at han bekymrede sig om at spilde på den hvide sofa, for der var allerede kommet pletter rundt omkring, fra hans chips. 

De sidste sekunder af kampen var snart ovre, og jeg nåede lige at score et mål før det hele sluttede.

"Yasssssssssss" råbte jeg og rejste mig for at lave min sejrsdans. Helt ærligt min sejrsdans er noget af det mest sexede. Eller det synes jeg i hvertfald selv. Niall grinte dog bare af mig, og brokkede sig over at han tabte. 

"Bedre held næste gang". Jeg rakte tunge af ham, som han ikke tøvede med at sende tilbage. Jeg savnede faktisk larmen og de mange mennesker. "Kom lad os smutte ned til selve festen", sagde jeg og skyndte mig up på gangen, og ned af trapperne.

Når man går ned af trapperne, er det første sted man ender, køkkenet. Og gæt hvem der står i køkkenet og er i gang med at hælde et glas vand op. 

Okay du gættede rigtigt, eller forkert.

Det er Harry.

Harry som i Harry-klam-føj-irriterende-Styles.

"Vent er du her? Er du lige kommet?", sagde han overrasket, og nærmest som om at han var gået glip af noget. Han gav mig elevatorblikket og slikkede sig om læberne. 

Ad, klamt.

Men også lækkert.

Tihi.

"Jeg tror jeg har været her i snart en time", fniste jeg og prøvede at bakke lidt bagud, men var ved at falde over noget der lå på gulvet. 

"Har du drukket?" sagde han en smule bekymret til at starte med, før der blev plantet et smørret smil på hans ansigt.

Jeg kunne virkelig mærke alkoholen prøvede at tage over.

"Måske lidt" prøvede jeg at sige afslappet, så jeg ikke lød, sådan du ved fuld. For hvem i alverden vidste hvad der havde været i de drinks Niall bestilte.

Han rykkede sig en smule tættere på mig, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke følte mig tiltrukket. "Har du lyst til at danse?", sagde han med sådan en virkelig sexet hæs stemme, som simpelhen var uimodståelig. Jeg nikkede som en lille hvalp, og fulgte med ham ud til alle de andre svedende mennesker, som også var i fuld gang med at danse.

Jeg tror nok jeg danser som en klovn, også selvom jeg selv synes , at jeg danser godt. Harry rykkede sig helt tæt på mig, og begyndte med at danse op af mig. Det føltes ubehageligt, så jeg trak mig lidt væk. "Er du okay?". "Ja jeg har bare lidt kvalme", svarede jeg.

Og ja jeg havde faktisk kvalme. 

Og en smule hovedpine.

Ih alkohol!

Han lavede store øjne, før han trak mig med ud fra menneskerne. "Her vil du have noget vand", sagde han og gik allerede igang med at hælde noget op til mig. Jeg nikkede da han rakte mig glasset. "Hvor meget har du lige drukket?", sagde han og grinte af mig. Ikke sådan sødt, mere hånende. Jeg tog en tår, før jeg kiggede vredt på ham, på grund af den måde han havde grint af mig på. 

"Undskyld du, men hey du kan da bare sidde lidt ned her, indtil kvalmen er gået væk", beroligede han mig. Hvorfor skal han altid først lyde sådan sukkersød, og så andre gange så er han bare virkelig ond og frastødende. 

Han gik hen til nogen andre, og lod mig sidde for mig selv. Jeg fulgte med i hvem han gik hen til. Det var en gruppe af 3 drenge og 2 piger. Den ene af pigerne havde brunt hår ligesom mig, hvor at den anden havde blond langt næsten perfekt krøllet hår. Pigen med det blonde hår vendte sig om til Harry, og først der kunne se jeg hvem det var.

Samantha Tomlinson.

Hun irriterede mig simpelthen, med hendes perfekte krop og perfekte frisure.

Hun lagde armene om Harry og kiggede længe og intenst på ham, før de pressede læberne sammen til et kys der næsten lignede at de spiste hinanden. Det så ikke specielt lækkert ud. 

 

----

Harrys Synsvinkel

 

Jeg kunne ud af øjenkrogen se at Tess kiggede på os. Det irriterede mig at hun skulle være så besværlig. Samantha er min bedstevens søster, og hun holder sig på ingen måde tilbage, når det gælder mig. Så hvorfor kan den nye pige på skolen ikke også bare kaste sig ud i det. Enten er hun stadig jomfru, ellers så er hun nok ikke til drenge.

For helt ærligt, hvem ville ikke have 5 minutter alene med mig? Selv hendes veninde Claudia havde klistret sig op af mig til festen, men det er jo Tess som jeg skal overbevise.

Drengene gør stadig grin med mig, fordi at jeg ikke kan få hende. Der er gået snart en måned, og det plejer kun at tage mig et par dage. Eller slet ingen tid, hvis jeg er heldig.

Nu er Tess jo endelig fuld, så jeg har jo chancen, men til en pige som ikke gider mig, så føles det bare ondt at udnytte hende når hun er fuld. Så er det en bedre gevinst hvis hun ved hvad hun gør. På samme tid vil jeg gerne have det overstået snart. Hun skal jo ikke tro hun er noget, bare fordi at hun kan afvise mig.

Jeg kiggede hen på hende, og kunne se hun kedede sig. Hun lignede stadig en der havde kvalme. 

Okay nej jeg synes ikke det er synd for hende.

Jeg vil bare gerne vinde væddemålet.

Og hvis jeg gerne vil vinde, så er det her det perfekte tidspunkt at slå til. 

Min ven Brandon kiggede på mig og rystede på hovedet af mig. "Havde i ikke et væddemål om hende der?", sagde han og skævede til Tess inde i køkkenet. Jeg nikkede. "Hvorfor står du så stadig her? Giv hende dog en 'Harry styles house tour', som du jo altid kalder det". Brandon blinkede til mig, og gjorde tegn til at jeg skulle gå hen til hende. 

Det var ikke fordi at jeg ikke gad, men så meget tiltrak hun mig heller ikke. Hun virkede som en kedelig pige. 

Jeg gik alligevel hen til hende, men hun så ikke ligefrem begejstret ud, da hun så mig.

"Hvad siger du til en lille rundvisning", sagde jeg og blinkede til hende. Hun smilte, men tog sig så op til munden. "Men jeg har virkelig kvalme, og også ondt i hovedet en smule". "Jeg har nogle hovedpinepiller oppe på mit værelse, vi kan gå derop, så du kan tage dem i fred", sagde jeg og blev overrasket over hvor blød min stemme lød. 

Hun nikkede, og langede ud efter min hånd for at rejse sig op. Man kunne tydeligt se hun havde drukket for meget. Hun ville aldrig havde sagt ja til at gå alene med mig, eller bare at holde min hånd, hvis hun ikke havde drukket.

Hendes hånd føltes varm og blød.

Da jeg hjalp hende op af trappen, kunne jeg se Louis og Niall kigge på mig. Jeg blinkede til dem, og de så begge pænt chokerede ud. De havde nok ikke regnet med at jeg på noget som helst tidspunkt ville vinde. Nu er der ihvertfald ikke så langt, før jeg har vundet. 

Da vi nåede op på etagen, viste jeg hende hen til mit værelse. 

 

----

Tess's synsvinkel

 

Han åbnede døren til sit værelse, og tændte for lyset. Da det mørke værelse blev lyst op, kom hans seng til syne, og jeg måtte virkelig gør meget for ikke at springe op på den og falde i søvn. Okay nej jeg kunne ikke holde mig tilbage, for før jeg vidste af det, havde jeg sprunget op på sengen og lukket mine øjne.

Det føltes perfekt for et øjeblik, indtil Harrys stemme lød: "Her ville du have en pille?", sagde han. 

Zayns ord lød i mit hovede. En ting var at jeg ikke måtte tage imod drinks fra dem, men piller var vel nok værre. Hvad nu hvis han gav mig et eller andet sindsygt.

"Nej det fint", sagde jeg. 

Han grinte, og lagde sig hen til mig. 

Hans grønne øjne så endnu flottere ud tæt på. Vi kiggede længe på hinanden, før jeg kunne mærke at han aede mit hår. Jeg sagde ikke noget til det, da jeg faktisk godt kunne lide det.

Han rykkede mit hår væk fra mit ansigt, og kiggede længe intenst på mig.

Jeg fniste.

Okay nu var det pinligt. 

Fniste jeg lige på grund af Harry Styles der rørte ved mit hår. 

Jeg kunne se at han smilte. 

Oh no.

Han hørte at jeg fniste.

Jeg lagde min arm på hans skulder, og kunne se at han rørte en smule på sig.

Han lagde sin hånd på mit lår, og i et øjeblik føltes det faktisk romantisk.

Vi lå begge på siden mod hinanden og kiggede hele tiden på hinanden.

"Hvorfor har du været så opsat på at være sammen med mig, lige siden jeg startede på skolen?", sagde jeg med en stille stemme, i håb om at han ville svare mig tilbage med en lige så rolig stemme.

Okay jeg vidste godt at det ødelagde det romantiske en smule, men jeg vidste også godt at vi kun lå her lige nu, fordi at han gerne ville i seng med mig. 

Det kan godt være at jeg er en smule fuld, men jeg er ikke dum.

Og alkohol fjernede min generthed, så det var nemmere at spørge ham, selvom det lød kikset.

"Der er vel bare noget specielt over dig", hviskede han og smilte til mig. Ikke sådan et smil, men sådan et ærligt smil.

Hans hånd bevægede sig længere ned af min kjole, så den ramte mit bare lår.

Og jeg gjorde intet ved det.

Jeg ventede bare spændt på hans næste træk. 

Jeg lagde min hånd på hans mave, og kunne ikke stoppe mig selv da jeg tog min hånd ind under hans hvide t-shirt.

Han så en smule overrasket ud.

Han virkede ikke så rolig som før, længere, og han var hurtig til at få taget hans bluse af. 

Okay nu var jeg chokeret.

Det var jo som en eksplosion der lige ramte mig.

Hans maveeeeeeeee.

Og ja jeg tror også det var derfor han gjorde det, kun for at gøre mig mere ivrig. Hans hånd arbejdede sig ind under min kjole, og hen til min trussekant.

Der dannede sig et smørret smil på hans læber, men nej han skulle ikke tro at det var ham der havde kontrollen her.

Jeg lagde mig oven på ham, og kiggede lidt længe på ham, før min hånd arbejdede sig mod hans bælte. Jeg fik det løsnet, og han hjalp mig med at få sine bukser af. 

Okay han var helt sikkert tændt nu, eller det kunne man ihvertfald tydeligt se.

Jeg grinte lidt, før jeg trak mig væk fra ham og rejste mig op. Han lå stadig på sengen, og kiggede forvirret på mig. Jeg rettede lidt på min kjole, og frydede mig over at han faktisk ikke nåede at røre andet end min trussekant. 

"Hvad sker der?". Det var svært at lade være med at grine, når han bare lå kun i boxer shorts, og så forvirret og irriteret ud. "Der er bare noget specielt over dig", gentog jeg. "Helt ærligt, du var helt klar på at gå i seng med mig, og vi har ikke engang kysset hinanden endnu?" sagde jeg og kiggede dumt på ham. 

"Du var vidst også selv rimelig meget med på det", sagde han koldt. Han rejste sig og begav sig igang med at tage sine bukser på igen. "Baby hør her, vi kan sagtens glemme det der lige er sket, hvis du vil?". Jeg grinte af ham. "Der skete jo ikke noget andet end at jeg afviste dig". 

Okay jeg morede mig rimelig meget.

"Men du kunne mig jo godt", sagde han kækt, med et smil på læberne.

Han skubbede mig imod væggen. Han havde kun fået bukserne på, så han stod stadig uden bluse på.

Jeg kunne mærke min arm ramte hans mave.

Og det tændte mig lidt for meget at vi stod så tæt på hinanden igen. 

"Harry slip mig", kommanderede jeg.

Han slap mig ikke.

Okay nu blev det endnu mere seriøst. 

Han tog sin hånd ind under min kjole, og skulle til at arbejde hånden længere op til mit bryst, men stoppede med det samme.

Han lød en smule forpustet, før han fjernede sig. 

"Hvad har du gang i, hvad er dit problem!?", råbte jeg op i hovedet på ham. Han rystede sit hovede og kiggede på mig.

"Undskyld, undskyld, undskyld", sagde han og prøvede at få øjenkontakt med mig. "Du er jo syg". Jeg skulle til at forlade hans værelse, men han tog fat i mit håndled og trak mig tilbage. "Jeg ved ikke helt hvad der skete, men du må virkelig undskylde". Det var som om at han løb tør for ord. 

Jeg svarede ham ikke, og forlod rummet i stedet. Jeg skal bare ud af det her hus, og væk fra denne her fest.

Jeg gik med hastige skridt imod hovedøren, men stødte ind i en. Jeg tog mig til min skulder, som havde taget skade. "Se dig dog for!!" råbte jeg og vendte mig om imod, Niall? 

"Hov Niall er det dig, det må du undskylde", sagde jeg frustreret. "Er der noget galt? Hvorfor går du allerede?", spurgte han mig. Jeg nikkede: "det er bare Harry. Han er jo fuldstændig syg". Niall grinte og nikkede. Han forstod mig tydeligvis ikke. "Men du er jo også på vej ud, hvorfor går du allerede?". Han tøvede og hviskede så: "jeg har en aflevering, jeg skal have lavet inden imorgen". 

Hvis man så bort fra det der lige var sket, så kunne jeg ikke lade være med at grine kort.

Det måtte være alkoholen.

Okay jeg ved godt at jeg hele tiden giver alkohol skylden.

"Niall tager tidligt hjem fra festen for at lave en aflevering", sagde jeg som om jeg holdte en mikrofon og talte til et publikum. 

"Jeg får taget mine lommepenge fra mig, hvis jeg dumper i Matematik", forsvarede han sig selv. 

Jeg nikkede forstående. Vi fulgtes sammen ud til hans bil. "Jamen så ses vi vel imorgen", sagde jeg og vinkede til ham. Han vinkede tilbage og gav mig et lille kram.

Jeg gik hen imod den store vej udenfor Harrys lejlighedsblok. Det gjorde mig bare endnu mere frustreret at jeg ikke kendte det her nabolag så godt. Hvilken vej skal jeg lige tage, for at komme hjem? 

Og de her stiletter hjælper på ingen måde. Jeg kunne mærke en bil bagfra køre op vedsiden af mig. "Hva bliver du hentet af en taxa?", råbte Niall fra den åbne bilrude. 

"Nej jeg tror bare jeg går hjem. Jeg ved bare ikke hvilken vej jeg skal".

Okay hvis jeg ikke havde haft alkohol i blodet, så havde jeg nok ikke sagt det der. 

Hvorfor sagde jeg nu også dét?

"Jeg kan køre dig hjem, eller du kan overnatte hos mig, jeg bor lige to blokke væk".

"Men hvis du køre mig hjem, så skal du tage en hel omvej. Jeg tror jeg bor mindst en halv time herfra".

"Og du havde tænkt dig at gå hjem?! Du kan da bare overnatte hos mig så".

"Jamen du skal jo have ro til at lave din matematikaflevering".

"Kom nu bare, du kan hjælpe mig med matematikken", sagde han og grinte.

Jeg nikkede og satte mig ind i bilen.

"Så det er bare lige herhenne. Vil du have jeg tænder for varmen?". Jeg rystede mit hovede. "Vi er der jo lige om lidt, så du behøver ikke at tænde for varmen", forsikrede jeg ham.

Han nikkede.

Jeg nåede kun at lukke mine øjne i et par sekunder, før vi var fremme. Han parkerede sin store sorte bil og ventede på at jeg steg af. 

Da jeg hoppede ud af bilen, fik jeg øje på lejlighedsblokken. Denne her var ikke hvid ligesom Harrys. Den havde sådan en sort farve. Sådan New York agtig. 

Vi tog elevatoren, men skulle ikke særlig højt op, for han boede kun på 5. etage.

Da vi trådte ind i lejligheden, blev jeg mødt af en utrolig varme og duft af småkager. "hmm småkager", mumlede jeg. "Ja det er Sadie min kok der laver det. Hun plejer altid at stille nogen frem til mig, inden hun tager hjem til sig selv", sagde han glad. 

"Lækkerrrttt" sagde jeg og slikkede mig om munden. "Du tager bare", sagde han og skævede til småkagerne på tallerkenen. 

Jeg tog måske en eller to, eller fem. 

Okay jeg er sulten. 

Jeg har trods alt stort set ikke spist i dag.

Jeg gabte og kiggede rundt efter en sofa jeg kunne sove på. Han lagde mærke til mit gab, og pegede til højre: "jeg har altså ikke noget gæsteværelse, men mit værelse er lige derhenne, du kan bare gå derhen og lægge dig til at sove". 

Niall virkede ikke som en der ville prøve på noget. Han havde trods alt ikke prøvet på noget endnu, så jeg kunne vel godt være tryg her hos ham. "Men du skal jo også selv sove? Hvor sover du så?", sagde jeg forvirret. "Sofaen", grinte han. "Nej jeg kan bare sove på sofaen". "Men du er jo gæst", grinte han igen. "Hør her vi sover bare begge på min seng så, medmindre du har noget imod det, for så sover jeg altså på sofaen", sluttede han af. 

Jeg nikkede og gik ind på hans værelse. Der var et badeværelse inde på hans værelse, så jeg begav mig derind. Jeg fik tisset af og vasket mine hænder. "Du har vel tilfældigvis ikke makeupfjerner?", råbte jeg til ham. Han kom ind på badeværelset til mig. "Den er vidst nok i skabet et sted", mumlede han. "Vent har du rent faktisk makeupfjerner? Hvor mange piger plejer der lige at overnatte her?", grinte jeg. "Det er min mors", sagde han på sådan en akavet og pinlig måde. 

Jeg nikkede forstående til ham, og fandt også vatrondeller som jeg fjernede min makeup med. "Der er selvfølgelig nogle piger der har lånt den, men det er ikke så tit pigerne gider at fjerne makeuppen", sagde han og grinte af mig. Jeg rakte tunge af ham og vaskede derefter mit ansigt.

Åh nej nattøj. 

Jeg mangler nattøj.

Det var som om han læste mine tanker, da han kom ud med en oversize lyseblå t-shirt, som jeg kunne sove i. Jeg vinkede ham ud fra toilettet, så jeg kunne skifte tøj. Jeg tog et kig ned af mig selv. Jeg kiggede på min bare flade mave. Det var som om jeg stadig kunne mærke Harrys berøringer. 

Jeg rystede tankerne om Harry væk og tog t-shirten på.

Den gik mig lige under lårene, så det passede perfekt til mig. Da jeg kom ud fra badeværelset, sprang jeg op på sengen. Jeg kunne tydeligt mærke længslen efter at sove. Men selvom jeg var så træt, så kunne jeg alligevel ikke falde i søvn. Jeg lå længe og kiggede på det lidt rodede værelse. Værelset her var kæmpe, men rodet var det helt sikkert også. 

Jeg ved ikke hvor lang tid der gik, men måske 2 timer. Jeg kunne ihvertfald høre Niall liste sig ind. Jeg havde vendt mig den anden vej, så jeg kunne ikke rigtigt se ham. Men jeg lod alligevel også som om jeg sov. 

Jeg kunne høre at han tog sin bluse og bukser af. Bagefter kunne jeg høre ham liste hen til skabet, hvor han nok fandt nogen nattøjsbukser frem. Det ville ikke overraske mig hvis han sov uden nogen nattøjsbluse på. 

Lyset blev slukket, og bagefter kunne jeg mærke han lagde sig i den anden ende på sengen.

"Godnat Tess", hviskede han.

 

____________________________________________________________________________________

 

 

Det var kapitel 5, jeg håber i kunne lide det. Kom endelig med kommentarer til hvad i synes, da det vil hjælpe mig lidt på vej, hvis der er noget jeg gør dårligt :))

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...