CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8497Visninger
AA

9. Slow Hands

 

________________________________________________________________________________________

____________________________________________________________________________

 

Jeg åbnede stille mine øjne. Lyset fra det store vindue skar i mine øjne. En fantastisk duft fyldte mine næsebor. Jeg har ikke lyst til at vågne nu, ikke lige nu. Jeg vil bare gerne blive liggende i denne her seng som helt sikkert er lavet af skyer. Varmen fra Harrys arme om mig, varmede mig lidt mere op. 

Vent et øjeblik. Harrys arme om mig. Tess stop ham. Stop ham lige nu. Eller vent måske lige et øjeblik. Eller bare vent til at han selv vågner. Ja det lyder som en god ide.

Jeg kunne hurtigt lugte at duften kom fra Harry. Det må være en eller anden parfume han havde på igår. Tænk engang at man stadig kan lugte den.

Jeg kunne endelig mærke han rykkede lidt på sig, men hans arme blev liggende om mig. Det var ikke rart at han sov så tæt op af mig. Vi lå jo nærmest i ske. Og alligevel var det rart. Og NeJ forstå mig nu ret. Det er rart fordi at det føles trygt.

Min telefon som lå på natbordet vedsiden af, begyndte med at brumme som en sindsyg. Jeg tjekkede displayet, hvor Zayn's navn stod med store bogstaver efterfulgt af et hjerte. Jeg kunne mærke et hovede der bøjede sig frem for også at tjekke displayet. Og ja med et 'hovede' mener jeg Harry.

Han lænede sig tilbage igen og kiggede ventende på at jeg skulle tage telefonen. 

-Heyyy Tessieee

-Jamen også hej til dig Zaynnn

-Kan du være klar om en halv time, så kan jeg komme og hente dig

-Øhm. Ikke idag, jeg øh er hjemme hos Claudia, jeg mener jeg overnattede hos Claudia igår. Hun bor virkelig langt væk fra skolen, men vi ses bare henne på skolen ikke?

-Okay det er fint, ja vi ses bare henne på skolen. Hva skal du noget efter skole? Jeg tænkte vi kunne tage ud i byen, jeg skal have købt nogle blomster til Harrys mor, til når vi skal til den der brunch imorgen.

-Jo det kan vi da godt. Hvad tid har du fri

-Klokken tre

-Det har jeg også, så mødes vi bare ude på parkeringspladsen.

-Ja vi ses

Jeg lagde på og lagde min telefon på natbordet igen. Jeg strakte mine arme og gabte. Jeg gider ikke op. Jeg er simpelthen så træt. "Åh Zayn lad os mødes senere", stønnede Harry og grinte. Jeg rakte tunge af ham og strakte igen mine arme ud. "Så hvorfor måtte han ikke vide at du overnattede hos mig?", sagde han og smilede drillende. "Ja det tror jeg godt at du selv ved", svarede jeg tilbage og vendte irriteret mit hovede lidt længere væk fra ham. 

"Må ham du har sover sammen med ikke vide, at du også ses med mig?", sagde han igen med et drillende smil. "Harry hold din kæft. Zayn og jeg har ikke noget, men det rager egentlig heller ikke dig om vi har".

Han begyndte med at grine. "Jeg tænkte godt at du var jomfru, men jeg ville bare lige have det bekræftet", grinte han. "Ih du er simpelthen for meget!", brokkede jeg mig og slog ud efter ham.

Han grinte bare videre og tog puden som skjold. "Og hvad så hvis jeg siger at jeg ikke er jomfru?". "Ja det tror jeg ikke på", sagde han imens jeg igen slog ud efter ham. "Hmm du kan vel også selv være jomfru", drillede jeg, selvom jeg udmærket godt vidste at det var løgn. 

"Ja det er jeg da også". "Hold nu op, nej du er ej. Jeg har kun gået på skolen i en måned, men jeg høre ligesom også rygterne". "Jeg har da også allerede hørt et par rygter om dig. Som dig og Nialls hede nat og noget med at du gik på westminister skolen for et par år tilbage. Vidste du godt at Zayn også gik der i et halvt år på et tidspunkt", sagde han og da han nævnte rygtet om den gamle skole jeg havde gået på, spærrede jeg mine øjne op. 

Jeg havde været så bange for at der var nogen som kunne huske mig fra dengang jeg gik der. Jeg var virkelig en ond pige dengang. Som jeg har sagt før, så var jeg ikke en af de der vildt populære, men folk kendte mig på grund af min dårlige attitude. Men hvad kan jeg gøre. Jeg var en 13 årig irriterende lille pige dengang jo.

New York havde en virkelig god indflydelse på mig. Måske også fordi jeg ikke længere havde særlig mange penge, men ja det ændrede mig ihvertfald en del.

"Det er jo rygter, så det er ikke sandt", sagde jeg og grinte, så han ikke mistænkte noget. Han trak bare på skuldrene og rejste sig op fra sengen. "HARRYY" råbte jeg og vendte mit hovede. "Hvad nuuuu" brokkede han sig. "Jeg troede du sov med t-shirt på". "Det blev alt for varmt, så jeg tog den af. Det er jo ikke fordi du ikke har set mig sådan her før, så der ingen grund til at kigge væk baby".

Jeg vendte mig om og himlede med øjnene af ham. "Lad os skifte emne", sagde jeg og smilte uskyldigt. "Hvad vil du skifte emne til?". Helt ærligt det spørger man da ikke om. Man plejer bare at skifte emne når folk siger man skal skifte emne. Men så må jeg vel selv skifte emne. 

"Fortæl mig om den brunch din mor har inviteret Zayn og jeg til. Og fortæl mig lige hvorfor hun tror dig og Zayn stadig er venner", sagde jeg og sendte ham mit nysgerrige blik. 

"Min mor går meget op i traditioner hun selv har lavet, og brunchen imorgen er en af vores traditioner. Der plejer at komme virkelig mange af mine forældres venner. Min far kommer også selvom de er skilt, så det fortæller vel lidt om hvor vigtigt det er for mine forældre. Og det med Zayn, ja min mor er ikke hjemme så tit, så hun glemmer hele tiden at jeg ikke snakker med ham længere".

Jeg nikkede og tjekkede displayet på min telefon. "KLOKKEN ER 7:30, VI SKAL AF STED LIGE OM LIDT, skynd dig at få noget tøj på", råbte jeg og skyndte mig op fra sengen. Jeg tog mit tøj op fra gulvet og gik ind på toilettet for at skifte det. 

Min ånde stank sikkert, men jeg har ingen tandbørste, så det må bare være sådan for idag. Da jeg kom ud fra badeværelset, kunne jeg se at Harry stadig ikke havde fået tøj på. Han stod bare med sin telefon og lignede en der havde massere af tid.

Jeg gjorde tegn til at han skulle skifte tøj igen, men han brokkede sig bare. Han tog noget nyt tøj i hånden, og sagde: "Jeg går i bad nu, du kan bare gå ned og få Veronica til at lave morgenmad til os". Han gik ind på badeværelset og forlod mig alene i værelset. "Men Harry hvad med din mor?", råbte jeg og håbede på at han hørte det selvom vi ikke længere er inde i det samme rum.

Så tykke er deres vægge vel heller ikke.

Han svarede ikke, men kom hurtigt ud til mig og så helt chokeret ud. "Jeg havde helt glemt min mor var her. Det er nok bedst at du bliver herinde", sagde han imens han holdte sit håndklæde oppe, så jeg ikke så noget privat.

Haha.

"Harry hvad er det for noget råberi, Travis kan ikke sove", råbte hans mor ude fra gangen af. Der gik ikke lang tid før hun tog i håndtaget. Men Harry var som en ninja og trak mig med ind på badeværelset. Han smækkede døren efter os, hvilket fik hans mor til at råbe igen.

"Harry hvad har du gang i?", sagde hun. "Mor jeg skal i bad?", brokkede han sig. Jeg holdte mig for munden, for ikke at grine. Jeg ved godt stemningen var helt intens, fordi at hans mor var skræmmende, men den måde han brokkede sig som et lille barn, var ret morsomt.

Vi kunne høre hans mor smække døren til hans værelse da hun gik ud, hvilket fik os begge til at ånde lettet op. Harry kiggede ned på vores hænder som stadig holdte hinanden. Jeg skulle lige til at rive min hånd hen til mig, men Harry kom mig i forekøbet. 

Okay det er mig der ikke kan fordrage ham.

Så hvorfor skal han ligne en der ikke kan fordrage mig, imens han river hånden til sig selv.

Han er simpelthen for underlig.

"Når men går du ud så jeg kan komme i bad", mumlede han. Jeg gjorde som han sagde og gik hen til hans seng og satte mig der for at vente på ham.

 

---

 

Harrys synsvinkel

 

Vi nåede hen på skolen 5 minutter inden timen startede, men Tess blev alligevel ved med at brokke sig over for langsom jeg var, og det gjorde hun hele vejen fra parkeringspladsen til lokalet vi skulle være i. Vi skulle have fransk i første time. Mrs. Adams vores fransklære gik rundt til os alle og samlede vores afleveringer ind.

Tess og jeg sad ved siden af hinanden, som vi havde gjort de sidste par gange. Det var rart at have hende ovre hos mig igår aftes. Det var rart at have nogen at snakke med for en gangs skyld. Men jeg var også bare bange for at hun synes jeg var for underlig.

Alt det jeg sagde til hende om min mor osv. Jeg ville havde skyndt mig væk, hvis jeg var hende.

Jeg skulle til at læne mig længere frem i stolen, men lige som jeg skulle læne mig tilbage igen, ramte min Tess's. Jeg fik et chok, præcis som inde å badeværelset, da jeg opdagede vi stadig holdte i hånden. 

Jeg plejer aldrig at holde folk i hånden. Eller jo, men jeg plejer aldrig at holde sådan rigtigt i hånden. Og det føltes helt anderledes, det gjorde mig helt utilpas.

Det tror jeg også hun lagde mærke til

Fransktimen gik hurtigere end jeg havde regnet med, og da vi skulle hen til kantinen, fulgtes Tess med mig. Jeg burde være glad over at hun ikke længere er helt skræmt over at være i nærheden af mig, men jeg håber ikke at hun sætter sig på det samme bord som mig.

Jeg ved drengene vil komme med kommentarer som gør hende utilpas, og hvis jeg skal vinde væddemålet, skal hun helst ikke skræmmes væk.

Jeg observerede hende imens hun tog en bakke og begynde med at fylde den op med forskelligt mad. "Skal du ikke have noget mad?", sagde hun og tog en juicebrik i hånden. 

"Jeg har jo næsten lige spist morgenmad", sagde jeg og grinte. Hun sendte mig et forvirret udtryk, før hun gik hen for at kigge på salatbaren. Maden på skolen er godt nok gratis, men jeg har aldrig set nogen tage så meget mad op på deres bakke.

Jeg så det som min chance at hun ikke længere kiggede på mig, så jeg gik hen til et af de ledige borde i midten, og slog mig ned der.

Hun fik dog hurtigt øje på mig og satte sig ved siden af mig. Vi havde fået frikvarter lidt før tid, så der var stort set ingen mennesker i kantinen, men jeg vidste drengene ville komme lige om lidt. 

Og jeg havde ret.

Den første der kom var Niall.

Han sendte et smil til Tess som gengældte hans smil. "Så hvornår får jeg min t-shirt tilbage", drillede han hende. Det virkede så normalt for ham at hun sad her, men det var vel bare en god ting. De andre drenge ville i hvertfald ikke være så okay med det.

"Jeg har givet den til Harry, så han kunne give dig den tilbage", forsvarede hun sig selv imens hun tyggede maden i hendes mund. Niall grinte af hende og jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine lidt. Maden var næsten ved at vælte ud af hendes mund.

"Jeg synes lige du skal sluge din mad før du taler til mig", drillede Niall hende igen. "Årh stop dog, det her er ingenting", sagde hun og grinte. Vi nåede ikke at svare hende, før Louis, Liam, Brandon og nogle andre drenge slog sig ned ved bordet.

Brandon satte sig bevidst lige vedsiden af hende, men hun rykkede sig en smule væk da hun så hvor tæt de sad.

"Hey. Jeg hedder Brandon, og du er vel Tess", sagde han til hende og rakte sin hånd frem. Hun tog imod den, men smilte ikke tilbage til ham. "Det er ikke første gang vi mødes? Vi mødtes hjemme hos Niall", sagde hun flabet, og det fik Louis og Niall til at grine.

Det var også rimelig komisk når man så Brandon ansigtsudtryk, men han så hurtigt ligeglad ud igen. "Så du er ny på skolen ik? Hvilken skole gik du på før?", sagde Brandon og rettede igen sit blik mod hende.

"En skole i New York, så jeg tror ikke du kender den hvis jeg siger hvad den hedder". "New York" udbrød Niall og jeg på samme tid. Hun nikkede.

Brandon skulle lige til at spørge hende om noget igen, før Samantha kom og satte sig ved siden af mig.

"Samantha gå nu hen til dine veninder!" sagde Louis irriteret og pegede på det bord alle hendes veninder sad ved. Det var helt sikkert aftalt at hun skulle her hen, for alle hendes veninder sad og kiggede spændt her hen.

Hun kørte sin hånd igennem mit krøllede hår, før hun lænede sig helt hen til mit øre. "Kommer du ikke lige med ud på toilettet", hviskede hun før hun trak sig væk og slikkede sig om læberne.

Jeg havde virkelig lyst til at tage med hende, men hvis Tess så det, ville hun vide hvad vi nok skulle, og så ville hun igen få de helt forkerte tanker om mig.

Men jeg ville jo gerne gå med Samantha lige nu.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...