CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8645Visninger
AA

3. Sleeping at The Enemy's House

 

"Jeg tror jeg tager den herfra Louis", sagde Harry og skubbede Louis ud af elevatoren. Harry så ikke spor fuld ud. Han havde garanteret drukket, men det var ikke til at se. Det hele virkede så dramatisk, og en smule barnligt. desuden tror jeg ikke han kunne finde på at voldtage mig i en elevator. 

Så jeg tog mig sammen og sagde så: "Kan vi ikke bare droppe det her. Jeg er virkelig træt, og vil bare gerne hjem" sagde jeg og kunne mærke hvordan søvnen kom frem i mig igen. 

"Hvad hedder du?" sagde han og kiggede helt intenst på mig. Det var så klamt. Det var samme måde han kiggede på mig sidst.

"Jeg hedder Tess, men kan jeg ikke bare få lov til at gå nu" sagde jeg og sneg min hånd hen til knappen '0'. jeg trykkede forsigtigt, og efter et par sekunder lukkede elevatorens døre, og vi bevægede os ned af.

Da vi nåede helt ned, skyndte jeg mig ud af bygningen og uden for. Jeg kunne mærke kulden. Musik og mennesker der råbte efter hinanden var der en masse af. Klokken er vel nok også halv tre om natten, så nattelivet her i London er vel for længst startet. 

Harry kom løbende bag ved mig. "Så skal vi tage videre eller?" sagde han og kiggede mod de mange klubber længere henne ad vejen. "Hvad får dig til at tro at jeg skal til fest?" sagde jeg og kiggede irriteret på ham. Han kiggede flirtende på mig og sagde så: "Ja hvad laver du ellers her ude om natten? Var du bare sulten?". Han grinte af det sidste han sagde og kiggede så ventende på mig. 

"Jeg var sulten, men nu vil jeg gerne hjem", sagde jeg på en lidt akavet men bestemt måde og begyndte med at gå. Jeg nåede kun at gå i cirka 5 minutter, hvorefter jeg hørte en bil der dyttede. Bilen kørte op ved siden af mig. 

Selvfølgelig vidste jeg godt at det var Harry som var tilbage igen, men jeg holdte mine øjne på vejen og blev i stedet ved med at gå. 

Det gik derefter op for mig at de ikke havde tænkt sig at køre væk. De fulgte efter mig. Jeg vidste godt at de ikke havde tænkt sig at gøre mig noget, men tanken om at de så det sted jeg boede, gav mig helt kolde fødder.

Jeg stoppede brat op. De var ikke helt klar på det, så de nåede at køre lidt frem før de opdagede jeg var stoppet op. Jeg gik hen til bilen, som jeg gætter på er Harrys, siden det er ham som køre den. Jeg bankede på vinduet, som tegn på at han skulle rulle det ned. Han rullede vinduet ned, og smilede til mig. 

Hans hvide tænder kom frem i mørket, og Jeg opdagede pludselig hvor tæt på hans ansigt jeg var. Jeg rømmede mig lidt, og sagde så: "Hør her jeg ved godt at i følger efter mig, men i drenge må sku finde noget andet at lave. Hvad var der ingen piger som gad jer idag eller hvad? Smut med jer. Og hvis jeg ser i stadig følger efter mig, så ringer jeg til politiet!!". Jeg blev helt stolt over min bemærkning. 

Nu kunne jeg endelig gå i fred. Jeg kunne mærke hvordan mine ben var ved at svigte mig. Jeg var virkelig træt. Jeg ledte efter min mobil i min lomme, men kunne ikke finde den. Jeg slog mig selv i panden, og regnede ud at jeg havde glemt den i restauranten. 

Det er ærligt ikke min dag idag.

Nu skulle jeg bare forbi alle de mange klubber, og så er jeg snart hjemme. Jeg kunne mærke bilen var bagved mig igen. De drenge gjorde mig virkelig rasende. Ved du hvad jeg er ligeglad om de så ser den forfaldne lejlighed jeg bor i. Jeg kan jo ikke ringe til politiet uden min mobil, så jeg kan ikke rigtigt få dem til at stoppe med at følge efter mig. 

Men med rettere eftertanke, så vil jeg virkelig ikke have at de skal fryde sig over at kunne se hvor jeg bor henne, så jeg drejede hen til klubben jeg var ved at gå forbi, og gik ind i den. 

Der stank af alkohol og sved. Her var proppet med mennesker, og alle var ude på dansegulvet. Jeg stod lidt ved indgangen, og prøvede forsigtigt at stikke hovedet ud for at se om drengene var kørt. Jeg kunne se de var på vej mod klubben, skyndte jeg mig væk fra indgangen, og hen mod baren. Her var så mange mennesker, så om 5 minutter ville jeg sagtens kunne gå ud, uden at de ser mig. 

De må virkelig kede sig, for hvem gider ellers at følge efter en pige som man slet ikke kender, og så endda klokken tre om natten, som jeg gætter på klokken nok er nu. 

Bartenderen kom hen imod mig. "Så hvad kan jeg servere for dig babe" sagde han og blinkede. "vand tak" sagde jeg træt og lignede en der kunne falde om når som helst. Jeg har hverken spist eller drukket siden kl.16, og det er ved at være cirka 11 timer siden. Da han rakte mig vandet drak jeg det, med et samme. Det skar helt i halsen på mig, fordi jeg var så tør i halsen. "Du har vidst drukket alt for meget" sagde bartenderen og hentede endnu et glas vand. 

Jeg orkede ikke engang at benægte, og lod ham i stedet kigge helt medlidende på mig. Lugten af alkohol blev stærkere, og jeg fik en underlig træng til det. Måske fordi jeg er så træt at jeg kunne besvime, eller fordi at jeg intet har spist, og at alkoholen ville give mig lidt energi. 

Jeg rystede på hovedet. Hvad lavede jeg overhovedet på en klub på det her tidspunkt. Jeg havde bare brug for at komme hjem. Jeg skulle for fanden i skole imorgen, og hvis jeg bare skulle nå at få et par timers søvn, ja så skulle jeg ihvertfald hjem lige nu!

Lige som jeg var på vej ud, fik en dansende Harry øje på mig. Hans Stramme hvide t-shirt havde fået en kæmpe våd plet. Jeg kiggede ned på pletten , og han sagde så grinende: "Ja en eller anden pige spildte et eller andet på mig. Men jeg troede ikke du skulle til fest?" sagde han og grinte drillende. "Jeg fik vel bare lyst", jeg prøvede at lyde drillende og flabet, men fejlede. Min krop var helt ved at miste balancen. Harrys reflekser reagerede og han tog hurtigt fat i mig, inden jeg faldt. Han kiggede på mig, og lugten af alkohol fra hans bluse, generede mig helt vildt, som gjorde at jeg vågnede lidt mere op.

"Føj du stinker" udbrød jeg irriteret og tog mig til næsen. "Du lugter derimod af opvaskemidler" sagde han og tog sig også til næsen. Jeg kom til at grine, og holdte mig hurtigt for munden. Han kiggede hen på mig og fjernede min hånd fra min mund. "Sig mig fik jeg dig lige til at grine?". 

Jeg ignorerede ham og gik ud af klubben. Han havde selvfølgelig fuldt efter mig. "Hvad med at jeg køre dig hjem?" sagde han og tog sine bilnøgler frem. jeg tog hans bilnøgler ud af hånden på ham, og lagde dem ned i hans lomme igen. Han kiggede sådan 'waow- okay' agtigt på mig og tilbød mig at han skaffede en taxa. "Det eneste du kan gøre lige nu, er at lade mig være i fred. Altså jeg kender dig jo ikke engang??!" sagde jeg. Han tog fat i min arm, og trak mig hen til hans bil. Han åbnede døren, og skubbede mig ind. Ærligttalt så var det meget nemt for ham. Min krop var alt for nem at trække frem og tilbage lige nu. Jeg havde jo ingen kræfter til at gøre modstand. 

Han satte sig også ind, og startede så bilen. "Så hvor bor du?" sagde han. Denne her gang mere venligt og stille. Jeg kunne jo ikke fortælle ham hvor jeg boede. Jeg løj i stedet, velvidende om at jeg så skulle gå 1 time ekstra for at komme hjem. "South Kensington" sagde jeg og lukkede mine øjne. Jeg kunne lige så godt slappe lidt af på vejen derhen. 

Jeg vågnede ved at en bildør smækkede. Jeg gik ud af bilen, og kiggede mig omkring. "Det her er ikke South Kensington? Hvor er vi!?" sagde jeg lidt mindre panisk.

"Slap af. Jeg prøvede at vække dig da vi var nået hen til South Kensington, men du ville jo ligesom ikke vågne, så jeg blev nød til at køre hjem. Jeg ved jo ligesom ikke hvilket hus du bor i, når der er over hundrede forskellige huse".

Han lød også ret træt. Nu fik jeg lidt skyldfølelse. Han havde været så sød at køre mig 'hjem', men jeg ville ikke engang vågne op. Pigernes ord om hvordan drengene var, gav genlyd i mit hovede. Om hvordan de spillede søde overfor pigerne, men at de bare udnyttede dem og brugte dem. Var det ikke det Harry havde gang i lige nu så? 

"Kan du ikke bare sove her hos mig i nat? " sagde han træt og irriteret. Jeg gad virkelig ikke at kæmpe imod, og hvor slem kunne han være. Jeg havde jo ikke tænkt mig at lave noget med ham, så han kunne ligesom ikke udnytte mig vel.

Jeg nikkede til hans spørgsmål og gik med ham imod den store lejlighedsblok. Ikke ligesom min forfaldne lejlighed selvfølgelig, denne her så ekstrem luksuriøs ud.

Da vi nåede op til den etage han boede på, gik han hen til sin dør og låste den op. Jeg blev ramt af en varme. Det føltes så rart. Det var en virkelig stor lejlighed, det er endda en to-etagers. 

"Jeg sover bare på sofaen" sagde jeg og gabte. "Bare rolig jeg har et gæsteværelse", sagde han og fulgte mig op på 2. etage. På værelset var der en stor dobbeltseng dækket til af en stor hvid dyne, et skab og et skrivebord. Rummet var sådan rimeligt hvidt og uden personlighed, men det gjorde mig ikke noget. 

Harry som jeg slet ikke havde opdaget var gået, kom tilbage med en t-shirt og et par shorts i hånden. "Her du kan sove i det her, men nu kan jeg altså heller ikke hjælpe dig mere, så godnat" sagde han og gik ud af rummet. 

Jeg lukkede døren efter ham, og begyndte med at skifte mit tøj. Jeg droppede at tage shortsene på, da de var alt for store. t-shirten gik mig alligevel næsten ned til knæene, så det gjorde ikke så meget. Jeg kom i tanke om at jeg havde brug for at sætte alarm til imorgen, ellers kunne jeg jo ligesom ikke stå op. Og nej jeg tænker ikke at Harry er sådan en som møder i skole til tiden, så jeg må nok selv sørge for at stå. 

Jeg gik ud af værelset, og bevægede mig ud i gangen. Jeg stoppede op, da jeg nåede til en dør der stod på klem. Jeg åbnede stille døren, og da jeg gik ind, blev jeg mødt af en Harry kun iført boxershorts. Jeg gispede flovt og tog min hænder foran øjnene. 

Jeg kunne høre at han grinte af mig. Jeg tog mine hænder væk fra mine øjne og kunne mærke mine kinder blev helt røde. Måske fordi jeg ikke rigtigt havde set en dreng sådan her før. Okay jo jeg havde en kæreste henne i New york, men han var sådan en meget genert type, så vi nåede aldrig så langt.

"Jeg ville bare spørge om jeg kunne låne din telefon til at sætte alarm? eller hvis har har noget andet jeg kan bruge" mumlede jeg.

"Jo hvad tid skal jeg sætte min alarm til?" sagde han. Jeg kiggede overrasket på ham. Misforstå mig ikke, men jeg havde bare ikke regnet med at han ville være så afslappet og venlig? "Klokken syv" sagde jeg. Han lagde sin telefon på sit natbord og lagde sig derefter under sin dyne, så jeg ikke længer havde fuld udsigt til ham, hvis i forstå. 

"Øhm men hvis alarmen er hos dig, hvordan skal jeg så kunne høre den?" sagde jeg. "Jeg skal nok komme ind og vække dig når den ringer, men nu vil jeg gerne sove, så kan du ikke gå ud". Jeg skulle lige til at gå ud, indtil jeg hørte ham sige mit navn: "Tess. Vend dig lige om". Jeg gjorde som han sagde, og kiggede derefter spørgende på ham. "Den t-shirt sidder fucking godt på dig" sagde han og blinkede til mig. Og Harry Styles er tilbage. Jeg grinte bare og gik ud fra hans værelse.

Det føles så godt endelig at få noget søvn.

 

---

 

Jeg vågnede ved at der var en som aede min kind. Jeg rykkede mig hurtigt væk, da jeg opdagede det var Harry. Et øjeblik så jeg helt forvirret på ham, men så kom minderne fra igår tilbage.

"Hvad er klokken" sagde jeg lidt mindre panisk og kiggede rundt for at se om der var et ur på væggen et sted. "Alarmen har lige ringet, så klokken er vel syv" sagde han og grinte drillende. 

Det irriterede mig så grænseløst, at han frydede sig så meget over at have mig i hans lejlighed. "Veronica laver mad hvis du er sulten. Og jeg plejer aldrig at tilbyde de pigerne morgenmad når de har overnattet, så hvis jeg var dig, ville jeg tage imod tilbuddet". "Du giver mig kvalme. Men Veronica? Altså din mor eller?".

Jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle møde hans mor. "Nej, Veronica er min kok" sagde han og grinte af mit spørgsmål, som om det var fuldstændig latterligt.

"Jeg skal bare lige have tøj på først" sagde jeg og ventede på at han ville gå ud. Han kiggede forvirret på mig. "Hvad er der?" sagde han. "Ja jeg skal jo skifte tøj". "Når undskyld, refleks" sagde han og blinkede til mig igen. Han forlod rummet og lukkede denne gang selv døren efter sig.

Den dreng må da snart få ondt i sit øje af at blinke så meget. Det gav mig bare endnu mere kvalme af at tænke på det sidste han sagde, 'refleks'. Han var vel bare van til at pigerne skiftede tøj foran ham. 

Da jeg havde fået mit tøj på, gik jeg ned af trappen, og ned på den første etage, da jeg tænker køkkenet højst sandsynligt ligger der. "Det bare løgn" hørte jeg en bekendt stemme måbe. Louis.

"Jeg havde ikke regnet med hun ville være så hurtig til at overgive sig" sagde han og kiggede op og ned af min krop. Jeg havde mit eget tøj på, så det at han kiggede på mig, på den måde var virkelig klamt. 

Harry blinkede bare til de andre drenge som også var her. sig mig holder de et eller andet møde? Hvorfor er alle de andre tre drenge her også. Niall, Louis og Liam bor vel ikke også her. Tænk hvis de alle bor sammen. 

Tænk engang Harry rent faktisk prøvede at få det til at se ud som om vi havde lavet noget igår. "Drop det, vi lavede overhovedet ingenting igår" sagde jeg og rullede øjne af dem. 

"Ja helt sikker" sagde Niall og blinkede til Harry. Harry grinte, men sagde så: "drenge vi lavede faktisk ikke noget igår, men helt uskyldig er hun nu heller ikke" sagde han og grinte til de andre. 

"Og hvad mener du så med det?" sagde jeg flabet

"Bare at du kiggede lidt meget på mig igår". Han smilede drillende og blinkede igen.

"Ih kan du ikke stoppe med at blinke hele tiden". De andre drenge grinte, og for første gang lød det faktisk ikke sådan ondt, men på en god måde. 

En dame kom og gjorde tegn til at jeg skulle sætte mig. Det måtte nok være Veronica. Hun satte en tallerken med røræg og bacon foran mig.

Jeg takkede hende, og begyndte stille med at spise. Jeg kunne høre Harry lede efter noget. Han kom lidt efter tilbage med en cigaret i den ene hånd og et glas champagne i den anden. Jeg spærrede øjnene op, da jeg så ham puste røgen ud. Jeg hostede lidt meget, hvorefter drengene kiggede underligt på mig. "Kan du ikke gå et andet sted hen og gøre det der", sagde jeg, og viftede med min hånd, for at få røgen væk. 

"Det er min lejlighed" sagde han koldt og fortsatte. Det her virkede helt umuligt. Det ene øjeblik kunne de være søde, det andet kunne de være så kolde og irriterende.

Da jeg havde spist op, rejste jeg mig og skulle til at gå ud i gange, indtil jeg hørte Harry kalde på mig. "Går du allerede? Der er stadig en halv time til klokken er otte?" sagde han forvirret og kiggede på sin telefon. 

"Jeg glemte min telefon på restauranten igår, så jeg skal lige hente den inden jeg tager i skole".

Han nikkede og kiggede derefter ned på sin skærm igen. 

De andre drenge så rimelig ligeglade ud, og sad egentlig bare og gloede på tv'et.

 

---

 

Da jeg endelig nåede hen til restauranten, så min chef helt overrasket ud. "Tess hvad laver du her? Pengene er blevet overført til din konto, hvis det var det du ville spørge om" sagde han. "Jeg skulle bare lige hente min mobil, jeg glemte den her igår". Han nikkede, og kiggede derefter hen på bordet i hjørnet, hvor Zayn sad og spiste morgenmad.

Jeg gik ud og hentede min mobil, og smuttede så hen til Zayn. "Godmorgen du" sagde jeg på en lidt fjollet måde. "Godmorgen, sig ikke min far også får dig til at arbejde her om morgenen", og det sidste sagde han med lidt afsky i stemmen. 

"Nej, men jeg glemte min mobil her igår, så jeg ville bare lige hente den inden jeg tager i skole". Han spiste det sidste på hans tallerken op, og kiggede så på sit ur. "Hmm jamen så lad os komme af sted. Jeg køre, medmindre du er kommet med bil". Han rejste sig fra sin plads og begyndte med at gå od elevatoren.

"Tak, men det behøver du altså ikke" sagde jeg og blev en smule genert. Han så også utroligt godt ud, så det gjorde bare det hele værre. Han brune øjne og det sorte hår. det var til at smelte over, og lad os ikke glemme læderjakken som sad så godt på ham.

"Har du da bil?" sagde han. Jeg rystede mit hovedet. "Jeg er stadig 17, så jeg har ikke engang kørekort", sagde jeg og grinte. "Jamen så køre du bare sammen med mig" sagde han bestemt og fulgte mig med ned til parkeringspladsen.

Vi satte os ind i hans alt for luksuriøse bil. Jeg satte mig til rette og lukkede mine øjne i. jeg havde kun fået 3 timers søvn, så træt kunne man ihvertfald helt sikkert kalde mig.

"Træt?" sagde han og grinte. "3 timers søvn" sagde jeg og grinte tilbage, stadig med lukkede øjne. "Hvorfor?" sagde han og jeg kunne fornemme at han stadig sad med et smil på læben. Jeg åbnede mine øjne og kiggede på ham imens han kørte bilen. "Ja lad os bare sige at det har været en alt for lang nat" sagde jeg og blinkede til ham. 

Åh nej nu blinkede jeg også. Det var Harrys skyld, han havde gjort det alt for mange gange. Zayn grinte blot og holdte sine øjne på vejen. 

Det var nu egentlig meget rart, jeg har overhovedet ikke set mig selv i spejlet siden jeg vågnede imorges. Jeg havde helt sikkert lidt mascara under øjnene, mit hår så nok heller ikke for godt ud og jeg må nødig glemme at jeg lugter langt væk af opvaskemiddel, sved og måske endda alkohol, efter at have været på det der diskotek.

Faktisk lignede jeg nok ét stort rod lige nu, så at Zayn ikke gav mig så meget opmærksomhed, var bare til min egen fordel. 

Da vi ankom til skolen, kunne jeg se at drengene også lige var kommet. Harry har sådan en stor hvis Range Rover, så den var rimelig genkendelig. 

Jeg kiggede ud af vinduet og kunne se drengene stige ud af bilen. Og jeg må indrømme at jeg frydede mig lidt over at stige ud af Zayns bil. Jeg ved ikke om Zayn er sådan en populær fyr, men af en eller anden grund føltes det ret fedt at se de andre drenges overraskede udtryk i ansigtet, da de så mig stige ud af bilen sammen med Zayn. 

Louis puffede til Harrys arm. Harry vendte sig om, men på grund af hans solbriller, kunne jeg ikke rigtigt se hans ansigtsudtryk. 

"Vi har vidst lidt publikum" sagde Zayn og skævede over til det sted drengene stod. "Tjaaee.." sagde jeg på en ret så akavet måde. "Kender du dem?" spurgte jeg ham om, og virkede som om jeg ikke selv rigtigt vidste hvem de var. 

"Vi var engang venner, men jeg voksede vel bare fra dem", sagde han og kløede sig lidt på panden. Jeg nikkede bare, og sammen fortsatte vi ind på skolen.

"Så hvad tid har du fri? Jeg kan godt køre dig hjem hvis det er, det er lidt synd at den nye pige som kun er sytten år, ikke har noget kørekort" sagde han og kiggede drillende på mig.

"Jeg har fri klokken tre, men jeg skal mødes med mine veninder i byen, så min chefs søn behøver ikke at køre mig" svarede jeg tilbage og kiggede flabet på ham. Vi begyndte begge med at grine. "Så nu er jeg din chefs søn?" sagde han og prøvede at spille ked af det, men grinede igen. 

Kate og de andre piger kom hen til os. De kiggede spørgende på os begge. "Når ja. Kate, Vanessa og Claudia det her er Zayn, og Zayn det her er Kate, Vanessa og Claudia". 

De blev fuldstændig generte, og begyndte bare med at smile helt vildt underligt. Det blev så akavet at jeg blev nød til at trække dem væk. Vi gik hen og satte os ved et bord i stedet.

"Så hvornår havde du tænkt dig at fortælle os at du er blevet venner med selveste Zayn Malik?" råbte Kate nærmest. Hendes ansigt nærmest skreg 'omg'. "Det ved jeg ikke rigtigt, men vi har fysik sammen" sagde jeg. Faktisk havde vi slet ikke snakket sammen i fysik, men jeg kunne huske at han havde været der i fysiktimerne. Jeg kunne jo ikke sige at han er min chefs søn. 

Harry, Niall, Louis og Liam gik alle sammen ind i kantinen. Harry kiggede meget hen på os. Nok på mig, men han sad for langt væk til at afgøre hvem han kiggede på.

Pludselig ringede klokken, og alle begyndte med at bevæge sig ind til de klasseværelser de skulle møde op i. "Så ses vi vel bare i frikvarteret ikke?" sagde Vanessa og kiggede spørgende på os alle. "Jeg har en aftale på kontoret, så jeg kommer ikke i frikvarteret, men vi ses bare i byen efter skole ikke?" sagde jeg og smilede til pigerne.

Jeg havde ikke nogen aftale på kontoret, men jeg havde bare virkelig brug for at sidde og lave min historie aflevering færdig. Jeg skal på arbejde kl.18, og jeg ved at jeg får brug for meget mere søvn end i går, så jeg vil bare gerne have lavet den aflevering færdig. 

Pigerne nikkede bare og derefter gik vi alle sammen til time.

 

---

 

Det er ikke alle klasser på skolen der har fri klokken tre så tit. Mest dem med mange naturvidenskabelige fag- som mig. På vej ud fra skolen kunne jeg se at Harry stod ved indgangen. Han stod der ikke alene. Han stod sammen med Samantha- som i Samantha Tomlinson. Pigerne havde godt fortalt mig om hende.

Hun var vidst denne her vilde tøs, som tog til alle de her fancy events og som de fleste i London kendte. Hun var berygtet for alle de fyre hun havde datet. 

Da jeg kom nærmere, kunne jeg se hvor klistrede op ad hinanden de stod. Da de så mig stoppede de deres kæleri, og Harry gik hen til mig. Det generede tydeligvis Samantha, så hun gik bagefter.

"Så har du brug for et lift til South Kensington babe, denne gang vågen?" sagde han og blinkede.

"Du giver mig ærligttalt kvalme" sagde jeg og gik direkte forbi ham. "Så intet lift eller?" sagde han spørgende, hvilket fik mig til at udstøde et lille grin. Hvor dum kunne han være. Jeg havde lige sagt til ham at han gav mig kvalme, og alligevel bringer emnet om liftet på bane igen.

"Nej jeg skal til byen denne her gang" sagde jeg og blinkede tilbage. Hans overraskede udtryk fik mig til at grine igen. "Du er ikke så god til at holde masken" sagde han flirtende og med en lidt mere dyb stemme.

"Og du er ikke ligefrem chamerende" sagde jeg med rullende øjne, og forlod derefter skolen.

På vej ud så jeg Samantha igen. Hun er sådan en meget høj pige med langt blond hår, 'den perfekte krop', og et ton makeup i ansigtet. Ja hun lignede stort set en model. Det skulle ikke undre mig hvis hun allerede er model. Hun havde helt sikkert højden til det.

Jeg overvejede at tage metroen ind til byen, men da jeg fik øje på Harry ude ved parkeringspladsen, valgte jeg at gå. Han skulle ikke se mig tage metroen. 

Efter kun 5 minutter kunne jeg høre en bil der dyttede bagved mig. Jeg var helt 100 på at det var Harry, så jeg vendte mig med vilje ikke om. "Sæt dig ind, så køre jeg dig til byen" råbte han. Jeg vendte mig om, og gik imod hans bil. 

Han har alligevel tænkt sig at følge efter mig hele vejen, så jeg kan vel lige så godt få et lift. egentlig er det meget rart at både Zayn og Harry tilbyder at køre mig, men jeg foretrækker nu at køre med Zayn. 

Harry køre jeg egentlig bare med, fordi jeg intet søvn har fået, og stadig er alt for træt til at gå op til byen.

Jeg åbnede bildøren og satte mig ind på forsædet vedsiden af ham. "Så skal du sættes af ved Zayns fars restaurant eller?" sagde han imens han holdte øjnene på vejen.

"Zayns fars restaurant" sagde jeg forvirret. "Ja det var vel også derfor du var der igår ik?". Jeg forstod ingenting, den dreng forvirrede mig alt for meget. "Kan du ikke bare fortælle hvad du mener?" sagde jeg irriteret og træt. Han grinte. "Babe jeg spørger dig om du skal være sammen med Zayn".

Jeg slog mig selv på panden og kiggede derefter på ham. "For det første skal du stoppe med at kalde mig babe, og for det andet så stop med de indirekte spørgsmål, og for det tredje så nej jeg skal ikke være sammen med Zayn". 

"Okay rolig. Jeg ville faktisk høre dig om noget"- han fortsatte- "Du skal sikkert ikke noget imorgen, så du kommer lide forbi til min fest ikke?". Han kiggede hurtigt hen på mig, men vendte tilbage til at kiggede på vejen.

"Jeg har planer. Desværre" sagde jeg flabet og med et smørret smil jeg ikke kunne holde tilbage. Jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at være flabet overfor Harry. Det er jo egentlig hans egen skyld, men helt ærligt troede han selv at jeg ville tage med til hans fest- og så endda på en hverdag.

"Her bare sæt mig af her" skyndte jeg mig at sige. Han fik hurtigt holdt bilen ind til siden. på vej ud fra bilen er jeg rimelig sikker på han sagde noget i retning af 'vi ses smukke', men jeg var ikke helt sikker, og jeg var desuden også rimelig ligeglad.

 

-Harrys Synsvinkel-

 

Jeg studerede Tess imens hun steg af bilen. Hun sagde mig egentlig ikke så meget, men jeg skulle ligesom overbevise drengene om at jeg sagtens kunne score hende. Vi havde selvfølgelig snakket om det efter den første dag vi mødte hende.

Det er nok også på grund af det der skete på kontoret, som gjorde at hun var så svær. Jeg havde sagt til drengene at det maks ville tage et par dage, men der er allerede snart ved at være gået 3 uger. Jeg havde faktisk slet ikke regnet med at støde ind i hende, efter der var gået 2 uger siden sidst jeg så hende. Men jeg var vel bare heldig at møde hende igår. 

Jeg havde ikke regnet med at hun ville komme hjem til mig og så endda overnatte, men det fik afklaret et par ting for mig. Så snart jeg var blød, var hun også blød. Selvfølgelig er jeg van til at være blød overfor pigerne, det er ligesom det der virker hver gang, men Tess var anderledes. Hun har selvfølgelig udseendet osv. men hun sagde mig ikke rigtigt noget. 

Hun virkede alt for kedelig. Jeg plejer ellers altid at gå efter de nye piger som starter på skolen, men det kunne gøres på et par få timer til en fest, men med Tess skulle man meget mere igennem. 

Hvis jeg kunne få hende til at komme til min fest, kunne det være at det ville lykkedes, men så skulle jeg vel også være sødere overfor hende. 

Jeg holdte ind til siden, da jeg kunne høre nogle beskeder tikke ind på min telefon.

#Niall: Dibs for Samantha til festen imorgen

#Louis: Niall hold dig væk, jeg mener det

#Liam: Jeg tror Cheryl kommer imorgen, så dibs for hende!

Jeg grinede over Nialls besked, og svarede så.

#Harry: Niall Samantha har jeg allerede dibs på, så du må finde en anden

#Niall: Du kan ikke både have dibs på Samantha og Tess, lad mig i det mindste få Tess så

#Harry: Hahah, du har ingen chance hos Tess

#Louis: Det har du vidst heller ikke. Dropper du væddemålet eller?

#Harry: Nej nej Tess skal nok komme til min fest, og væddemålet er stadig igang.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________________________

 

 

Okay så det her blev et virkeligt langt kapitel, men jeg håber i kunne lide det. Kom endelig med kommentarer om hvad i synes indtil videre. Går det for stærkt, eller er det sådan lige tilpas?

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...