CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8641Visninger
AA

2. Meeting Them Again

Det er kun 2 uger siden jeg startede på skolen, og jeg synes allerede jeg kommer godt ud af det med Claudia, Vanessa og Kate. De piger havde virkelig reddet mig. De havde lært mig alt fra top til tå om skolen, og selvfølgelig om de personer som gik her. Der var virkelig mange ting at skulle holde styr på. De havde endda fortalt mig at der var mange flere ting de skulle fortælle mig, så de var vidst langt fra færdig med at snakke om personerne på skolen.

Jeg sad og prøvede at få min vandhane til at fungere. Der kom intet vand ud, og det var rimelig nødvendigt at jeg fik vand jo. Jeg gav op efter 1 times prøven på at få det til at virke, og gik istedet ind på mit soveværelse for at tjekke den computer ud skolen havde givet.

Jeg havde haft en macbook før, så det var ikke så svært at få den startet op og få alle indstillingerne på plads. Jeg gik ind på facebook for at se hvad mine venner havde lagt op siden jeg var taget af sted. Jeg havde nogle virkelig gode og meget tætte venner henne i New York. Vi var bare sådan "like this" hvis man kan sige det sådan. Vi var sådan en gruppe som de fleste i fra det område vi boede i, kendte. Der var mig, så var der Hannah, Walter, Melia og Noa. Så vi var 3 piger og 2 drenge.

Jeg 'bladrede' igennem alle de billeder de havde lagt op indtilvidere. De var alle taget på skiferie sammen. Det var meningen at jeg skulle havde været med. Melia's far havde tilbudt at betale for min billet, så vi alle 5 kunne tage af sted, men jeg skulle jo flytte til London, så det kunne ikke rigtigt lade sig gøre. 

Jeg havde dog lovet dem at vi skulle finde et tidspunkt hvor vi alle havde ferie på samme tid, også skulle vi helt sikkert et eller andet sted hen.

Det hele lyder meget indviklet 

eller hvad?

Jeg ved faktisk ikke om det overhovedet er indviklet.

Så jeg bor alene i en okay billig lejlighed, men alligevel ikke helt billig nok. Jeg skal både betale for el og vand. Og så må vi ikke glemme den overdrevet dyre privatskole jeg går på. Jeg har heldigvis legat, men det dækker jo så bare heller ikke det hele. På grund af legatet, forventer skolen meget mere af mig. 

Og når ja, jeg skal jo også betale for mad osv.

Der er virkelig alt for mange ting, så jeg kan vel godt kalde det for indviklet.

Min computer udstødte en lille lyd, og da jeg kiggede hen på skærmen, kunne jeg se at jeg havde fået en venneanmodning. Lyden kom igen, og bagefter igen. Jeg trykkede på de 3 venneanmodinger og til min overraskelse var det Kate, Claudia og Vanessa. 

De havde inviteret mig til deres gruppechat. Jeg accepterede deres invitation, og kom ind i et chatrum fyldt med beskeder, og det første jeg spottede var en besked med Harrys navn i. 

#Claudia: HARRY STYLES HAR LIKET MIT BILLEDE!!!

#Vanessa: Føj Claudia bare stop

#Kate: Fuck vent hvad. Her inde eller på Insta? Følger han dig overhovedet? 

#Vanessa: Bloker ham eller noget

#Kate: Ej slap dog af Vanessa det er bare et like

#Vanessa: Harry liker altså ikke bare hvilket som helst billede, medmindre han er ude på noget

#Kate: Ahaha hvor er du alvorlig. Lad hende nu bare være lykkelig over det like altså

#Claudia: Pigerrr stop. Han begyndte med at følge mig igår ik. Han er jo privat, men så fulgte jeg ham tilbage, og hans billeder ik..Piger i skal lige se dem imorgen i skolen. Han var til en eller anden fest igår, og han havde lagt et billede op af ham og Savannah Tomlinson, som i Louis's lillesøster!!! 

#Vanessa: Hvad er der med det?

#Kate: Har du ikke hørt det?

#Vanessa: ??

#Kate: Der har længe været rygter om at de har noget sammen

#Claudia: Ja og Louis plejer altid at like hans billeder, men netop det billede, har han ikke liket.

 

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle svare. Jeg kender jo ikke engang de der drenge. Det er heller ikke fordi pigerne kender dem, men de ved alligevel alt for meget om dem. Det er nærmest skræmmende så meget folk ved om de her drenge. Jeg har kun gået på skolen i 2 uger, og alligevel har jeg indtilvidere hørt over 9 forskellige rygter om dem.

Om de skræmte mig? Ja helt sikkert, men jeg var ellers ikke en der lod mig skræmme for hurtigt. De drenge virkede bare ikke normale. Det var nok det der skræmte mig.

Min computer udstødte en lyd igen. Jeg tjekkede beskeden der var tikket ind. 

#Vanessa: Hey Tess kommer du ikke med i byen imorgen efter skole?

Jeg sad lidt og tænkte hvad jeg skulle svare tilbage. Jeg har ikke rigtigt nogle penge til overs, og vi har allerede fået mange afleveringer for. Men jeg vil gerne socialisere mig så meget som muligt. 

#Tess: Jo selvfølgelig, men jeg har først fri kl.15:00 imorgen

#Vanessa: Intet problem du kommer bare op til byen og møder os der.

Jeg kiggede på uret, og spærrede mine øjne op da jeg så klokken. Jeg skulle på arbejde her klokken otte, og der er kun 20 minutter tilbage. 

Jeg skyndte mig op fra sengen og ind på badeværelset for at redde mit hår, og for at komme lidt mascara på mine øjenvipper. Jeg ville jo heller ikke se helt død ud foran kunderne.

Jeg arbejder på en restaurant som tjener i øjeblikket. Og så endda en af de fineste restauranter i London. Nej så fancy er mit job heller ikke. Jeg er bare opvasker, så jeg går på en måde glip af alt det glamour som ellers foregår i selve restauranten. 

Det er altid nogle virkelige rige mennesker som kommer her. Når mine vagter slutter, går jeg altid igennem restauranten på vej ud. På den måde får jeg et glimt af restauranten og alle de mennesker som er der. Det får mig til at føle mig som dem. De ser jo egentlig bare mig som en kunde der går ud efter hun har spist. 

Jeg ved godt at jeg ikke er rig mere som jeg plejede at være, men det føles alligevel rart at folk stadig ser på en som om man er rig.

Vanessa, Claudia og Kate ville altid høre om mit liv i New York. Selvfølgelig digtede jeg lidt på mine historier, men ellers var de sande. Jeg havde fortalt dem om mine gamle venner i New York, om de fester vi plejede at tage til osv.

Jeg kiggede ned på mit ur igen, og spurtede ud af lejligheden. Jeg havde ingen penge til taxa, så jeg gik i stedet, eller rettere sagt, så løb jeg faktisk. 

Da jeg kun bor cirka 10 minutter fra byen af, så gik det rimelig stærkt. 

Restauranten jeg arbejder i, hedder Duck and Waffle, og lad dig ikke narre af navnet, for det er virkelig en dyr restaurant. Restauranten har åbent 24 timer i døgnet, og server altid det fineste mad uanset hvilket tidspunkt det er, og derfor er der altid proppet med mennesker. Restauranten ligger på 40. etage i Heron Tower, hvilket gør det til den den højest beliggende i Storbritannien, med udsigt ud over City of London. 

Jeg har virkelig været heldig med mit job. Det er nok et virkeligt hårdt job, men det giver gode penge. Så i slutningen af måneden, når jeg får løn, kan det være at jeg har råd til at tage ud og shoppe med Kate, Claudia og Vanessa. 

Jeg havde aflyst overfor pigerne et par gange før på de her to uger, men det så ikke ud til at de gav op. 

Da jeg nåede hen til elevatoren, mødte jeg en bekendt person. Drengen med læderjakken og det utroligt flotte sorte hår. Han så simpelthen så godt ud, og derfor kunne jeg da heller ikke lade være med at sende ham et smil. Mest som tak for den første skoledag, hvor han hjalp mig med at finde det lokale jeg skulle være i. 

Han smilede tilbage, hvilket fik mig i lidt bedre humør. Han lignede sådan en man virkelig ikke skulle snakke til, men alligevel virkede han så blød indeni. Det må være læderjakken der prøver at overbevise om noget andet. 

"Det er jo den nye pige", sagde han og smilede drillende. "Jeg har faktisk gået på skolen i 2 uger nu, så ny er jeg vel ikke mere", svarede jeg tilbage og trådte ind i elevatoren. "Ja men jeg kender jo ikke dit navn, så det er lidt svært at kalde dig noget andet" sagde han og lavede et uskyldigt smil. Jeg kiggede først lidt genert, men rakte så hånden frem: "Tess". Han tog min hånd og sagde så: "Zayn..Zayn Malik". "Når så Zayn hvilken etage skal du på, for jeg har lidt travlt", sagde jeg og mumlede det sidste.

"40. Men hvis du har travlt, så lad os starte med at stoppe ved den etage du skal hen til" sagde han og lød sådan lidt gentleman agtig. "Nej nej det helt fint, jeg skal nemlig også til 40", sagde jeg og trykkede på 40. "Når så hvem har du inviteret ud?", sagde jeg lidt drillende for at bryde den tavse akavede stemning.

"Ingen. Men min far ejer restauranten, så jeg ville egentlig bare derop for at spise noget gratis mad", sagde han og kiggede derefter spørgende hen på mig. -"Så hvem har inviteret dig ud?". Jeg kiggede lidt nervøst på ham. Skulle jeg bare fortælle ham jeg skulle på arbejde eller? "Øhm ingen" nåede jeg lige at mumle, inden elevatoren stoppede på 40. etage. 

Min chef- som i Zayns far kom hen til os. Først hen til sin søn og gav ham et stort kram, derefter kiggede han hen på mig. Hans ansigtsudtryk ændrede sig drastisk. "Tess der er virkelig travlt, se at få klædt om og ud på din post!" kommanderede han og pegede ud mod køkkenet.

Til min ikke så store overraskelse, kiggede Zayn forvirret hen på sin far og derefter hen på køkkenet. Jeg skammede mig sådan. Hvis Zayn fortalte det til nogen, og pigerne fik det af vide, ville de jo hurtigt kunne regne ud at jeg nok ikke er så rig som alle andre på skolen. Det ville være så pinligt, hvis de fandt ud af at jeg havde løjet for dem.

Jeg skyndte mig ud i køkkenet, som min chef Aston havde kommanderet. Da jeg havde klædt om, og gik om bag ved i køkkenet, blev jeg mødt af Alexandra og Henry. Det var dem jeg snakkede bedst med. Alexandra og Henry hjalp mig altid hvis der var nogen vagter jeg ikke kunne tage på grund af afleveringer. De var som mine to helte.

Nu skulle jeg bare i gang, og det kunne kun komme til at tage lang tid. Der var allerede hundredevis af tallerkener stablet som skulle vaskes. 

 

----

 

Da de 4 timer var gået, kunne jeg endelig tage hjem. Jeg var simpelthen drænet for energi. Ligesom jeg skulle til at gå, kom min chef ud til mig og klappede mig på skulderen.

Jeg ved godt du er træt, men den anden opvasker har meldt sig syg, og jeg kan ikke rigtigt skaffe nogen andre lige nu, så kan du ikke arbejde 2 timer mere?" sagde han og kiggede spørgende og en smule skræmmende på mig.

"Hvis jeg gør det, så skal jeg også have min løn for denne her måned, hmm...... imorgen" sagde jeg bestemt.  Han kiggede overrasket på mig, men nikkede så. "Så se at komme igang med arbejdet". Han vendte ryggen til, og gik hen for at tjekke op på hvordan det gik med maden i køkkenet. 

Da de to timer var gået, og jeg var ved at falde i søvn, gik jeg ud for at klæde om. Jeg gned mine øjne, for at holde dem vågen. Især fordi jeg skulle gå hjem alene her klokken 2 om natten. Mine ben var ikke til at bevæge. Hele min krop havde egentlig bare brug for at komme hjem og sove.

Da jeg trådte ud fra køkkenet og ind i restauranten, kunne jeg høre en masse latter længere nede ved indgangen. "Prøv lige at se hende" sagde en velkendt stemme, og da jeg vendte mig om, kunne jeg se Harry som var igang med at vise et eller andet til Niall. 

Sikkert et billede af en pige, ud fra det han sagde ihvertfald. Jeg blev en smule nervøs, men på grund af søvnen i min krop, var det helt umuligt at koncentrere mig om at liste ud.

Mine sko gav genlyd i restauranten, og ligesom jeg næsten var ude, kiggede drengene hen på mig. "Det er da hende der pigen vi mødte første skoledag" råbte Louis og grinede drillende til de andre drenge. Jeg blinkede et par gange med mine øjne, for at holde mig vågen. Louis bevægede sig hen mod mig, og pludselig kunne jeg mærke søvnen slippe helt væk. Min rædsel for at støde ind i de der drenge, gjorde at jeg skyndte mig ud til elevatoren.

Jeg blev ved med at trykke på knappen 0, så mange gange jeg kunne, i håb om at dørene ville lukke hurtigere. En person klemte sig hurtigt ind. "Ikke så hurtigt smukke" sagde Louis og og fik trykket på en knap der åbnede dørene. 

Lige som dørene åbnede sig, gik det op for mig at Louis var fuld. Han svajede lidt rundt, for så derefter at lægge sin arm rund om mig.

"Du skal overhovedet ikke røre mig!" sagde jeg og skubbede hans arm væk. Han skubbede mig ind i væggen. "Du er nu rimelig lækker, hvorfor skal du altid være så afvisende?" sagde han og grinede imens han var ved at falde, fordi han var så svimmel. 

Hvor meget havde han lige drukket. Normalt ville han havde været meget voldelig, men nu var han helt lalleglad, men selvfølgelig er han stadig rimelig voldelig. Altså han skubbede mig jo lige før ind i væggen. Da han prøvede at presse sine læber mod mine, nåede der lige at komme en og tage at i ham. Jeg åbnede mine bange øjne, og blev mødt af Harry. 

"Jeg tror jeg tager den herfra Louis", sagde han og skubbede Louis ud af elevatoren. 

 

 

___________________________________________________________________________________________________

Det var så 2. kapitel. Jeg håber i kunne lide det! Kom gerne med kritik, eller bare med jeres mening om historien ind til videre:-)))

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...