CLOSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 feb. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Audrey Tessa Campbell flytter til London i håb om at kunne starte på hendes drømme college til næste år. Men hun skal først gennemføre det sidste år i highschool. Med et legat til en af de bedste privatskoler i London, er drømmen tættere på end nogensinde. Hun får hurtigt nogle veninder som opdaterer hende på de vigtigste ting ved eleverne og skolen, blandt andet om gruppen alle kender og frygter, nemlig 4 drenge, som altid kommer i problemer, og som udnytter alle piger der nærmer sig. Som en ny elev er hun et nemt mål for dem. Så hvad sker der når hun prøver at undgå dem, og specielt den ene af dem. Hvad gør hun, når hun ender hjemme hos en af dem, og rygterne om det spredes. Og hvordan skal hun holde sig væk fra en der altid får sin vilje? Et væddemål sættes igang, men hvor går grænsen? Hvor langt kan man gå, når det tilsidst går ud over en selv.

25Likes
17Kommentarer
8519Visninger
AA

11. Brandon

 

Jeg kiggede ud på vejen med de mange gamle rustne bygninger. Det var ikke fordi vi var henne ved en tom by-del, for jeg kunne se en masse mennesker i de små butikker og cafeer. Brandon parkerede bilen og bad mig følge efter ham. 

Jeg gjorde som han sagde og fulgte efter ham som en lille hvalp. Okay det var ret kønsdiskriminerende, men ja jeg har ikke tid til at tage den diskussion nu.

"Brandon hvor er vi lige henne?". Jeg må indrømme at jeg aldrig har været i denne her by-del før. "Er det ikke ligemeget hvor vi er henne?", sagde han og grinte. "Ja undskyld at jeg ikke har lyst til at være et sted jeg ikke kender, sammen med en person jeg overhovedet ikke kender". 

Jeg er helt seriøs.

Men han grinte bare og trak mig med hen til en lille cafe. "Tænk engang at det her kun er et par kilometer væk fra skolen. Det er jo som at være kommet til en helt anden by. Der er slet ikke noget her, som udstråler 'London' ", sagde jeg, imens jeg kiggede mig omkring i cafeen.

Han satte sig ned på et af bordene i hjørnet, og gjorde tegn til at jeg gerne måtte komme og sætte mig. Jeg tog stolen overfor ham og satte mig der.

Cafeen lignede en lille amerikansk diner, i ved den der fra serien Riverdale, bare meget mindre. "Skal jeg lige komme med to menukort til de to skønne mennesker", sagde en af tjenerne og pegede på os. Vi nikkede venligt og så ham forsvinde fra disken, til så at komme tilbage med to menukort til os.

"Er du her tit?".

"Faktisk ikke. Jeg opdagede stedet her for en måned siden", sagde han.

"Opdagede du det bare sådan?"

"Nej, Harry viste os andre det"

Akavet stilhed.

"Når men hvad vil du have?", sagde han og smilte.

"Jeg tror bare jeg skal have en milshake", sagde jeg og pegede på billedet af den lyserøde jordbærmilshake. 

"Så tror jeg også bare at jeg skal have en milshake", sagde han og lukkede sit menukort.

Han gik hen til disken og bestilte vores milkshakes, og så kom han efter 5 minutter tilbage med to store totalt lækre milkshakes.

Tiden gik med en masse snik snak, og milshakesene blev drukket forholdsvis hurtigt. Da vi var færdige, gik Brandon hen og betalte for vores milshakes. Jeg tilbød selvfølgelig at betale for min egen, men det ville han ikke have.

Den biograf vi skulle hen til, lå ikke særligt langt væk fra cafeen, eller det var ihvertfald det som han sagde til mig.

Han havde ret, for det tog os kun små 5 minutter at komme frem. 

"Er det okay at jeg allerede har valgt en film?", sagde han og kiggede nervøst på mig. Jeg nikkede, men gav ham så et forvirret blik.

Altså hvordan kunne han lige nå at bestille billetter?

"Hvornår bestilte du da billetter?". "Jeg gjorde det inden min test startede", sagde han og blinkede, men jeg fik med det samme kvalme, for det var jo også det som Harry hele tiden gjorde. Det var næsten blevet Harrys kendetegn.

Jeg burde kalde Harry for 'blinkeren'.

Okay det ville faktisk være ret sjovt.

Desuden tror jeg at han ville blive sur.

Men det kunne alligevel være sjovt.

Vi gik hen og fik vores billetter, og bagefter hev Brandon mig igennem de andre mennesker som også var her. Han satte kurs mod slikhjørnet. "Hvad kan jeg gøre for damen?", sagde han og smilte kækt. Jeg grinte og kiggede sultent på alt slikket.

"Jeg tror bare jeg vælger popcorn", sagde jeg og gik hen for at købe en stor popcorn. Brandon skulle lige til at betale, men jeg var hurtigere.

Bare kaldt mig ninja Tessa nu.

Vores pladser var helt nede bagerst, så vi måtte kæmpe os op af trapperne for at komme hen til vores pladser. 

Eller rettere sagt måtte JEG kæmpe for at komme op af trapperne, for Brandon er vidst meget mere i form end mig. "Du dyrker ikke så meget motion vel? Har jeg ret?", sagde han og grinte af min høje vejrtrækning. 

"Lad os bare sige at jeg ikke kom på cheerleader holdet, det forklarer vel det hele", grinte jeg og satte mig ned. "Når men det er cheerleader holdtes fejl så. Jeg er sikker på at du ville havde set bedre ud end dem alle, i deres kjoler".

Jeg gav ham sådan et -Hvad-mener-du- blik, men det lignede ikke at han opdagede det. Men helt ærligt, hvad var det lige for en underlig ting at sige. Lidt klamt faktisk. Men nu skal jeg jo heller ikke drage for hurtige konklusioner her. Jeg kender ham jo heller ikke så godt.

Jeg blev mere lettet da filmen startede. Nu havde vi så også siddet i noget tid og kigget på reklamer, så det var rart at den endelig startede. Lige som jeg tog popcornene hen til mig, brummede min telefon, så jeg blev nød til at lægge popcornene hen til Brandon igen, for jeg kan ligesom ikke holde begge dele.

Jeg tjekkede displayet.

#Harry: Hvorfor er du sammen med Brandon?

Jeg kiggede hurtigt og diskret på Brandon, for at se om han kiggede ned på min mobil, men til min fortjeneste, var han helt optaget af filmen.

#Tess: Faktisk ved jeg det ikke. Vi stødte på hinanden, og ja så inviterede han mig ud

Okay jeg ved godt at det ikke var nøjagtig sådan det skete, men jeg gider da ikke at skrive alt det der med matematikprøven og hvordan jeg foreslog han kunne slappe mere af. 

#Harry: Tess for din egen skyld, så gå. Du kender ikke Brandon.

Jeg blev sur da jeg så beskeden, og jeg skulle også lige til at svare ham tilbage, inden der var en to rækker foran os, som bad mig om at slukke min mobil.

Ih altså!
Brandon opdagede at jeg sad med min mobil, men da jeg slukkede den, lod det til at han var ret ligeglad, og han satte sig bare til rette igen, for at se filmen.

Jeg tog igen diskret min telefon op, og skruede helt ned for lysstyrken, så kun jeg kunne se meget lidt. 

#Tess: Han er da rimelig sød, jeg forstår ikke helt hvad problemet er?

Okay jo jeg vidste godt hvad Harrys problem var. Han var bare jaloux over at jeg gad Brandon, men ikke ham. Fordi selvfølgelig så Harry mig bare stadig som hende den nye, som han gerne vil lave noget med, så alle på skolen kan høre om det.

#Harry: Skal jeg komme og hente dig?

Ih hvad er det lige den dreng ikke forstår!?

#Tess: Nej. Harry pas nu bare dig selv.

#Harry: Hvor er i henne?

#Tess: Det rager ikke dig.

#Harry: Zayn's fars restaurant? 

Sig mig hvorfor tror den dreng altid at jeg er på Zayn's fars restaurant??. Jeg ved godt at jeg tit er der, men det er jo fordi jeg arbejder der.

Når ja, det ved Harry jo ikke.

Okay så giver det vel meget god mening.

#Tess: Jeg ved ikke hvor vi er, det er sådan en lidt ældre bydel

Jeg ved godt hvad i tænker. Hvorfor svarer du ham Tess? Og nej, jeg ved ikke hvorfor jeg svarer ham.

#Harry: Okay jeg ved godt hvor det er henne, men er i bare på en cafe?

Jeg slukkede min telefon. Helt ærligt, nu gider jeg heller ikke give ham flere detaljer altså.

Jeg begyndte i stedet med at følge med i filmen, og overraskende var den faktisk god.

Jeg endte med at være helt opslugt af hvordan hovedpersonen var. Hun var denne her 'independant woman', som ikke bøjede sig for hvad andre sagde, og det var faktisk virkelig fedt. 

Hun var så også forelsket i en mand, som også var dybt forelsket i hende. Typisk.

Der blev pludselig vist en sexscene, og jeg var slet ikke forberedt på det, så jeg rømmede mig bare, for det var virkelig pinligt. Ligesom når man sidder og ser film med sine forældre, og sådan en scene kommer frem. Jeg ved godt Brandon ikke er en af mine forældre, men det var stadig pinligt.

Filmen nærmede sig slutningen, og tingene var gået stærkt siden den akavede scene. Nu var manden og kvinden ikke længere forelsket. De havde i stedet travlt med deres arbejde. 

Så ja filmen begyndte faktisk med at være ret kedelig nu, men også forudsigelig. De ville garanteret støde på hinanden igen, og så falde pladask for hinanden, og så være sammen for evigt og alt det der.

Lige som jeg skulle til at tænde for min mobil, for at se om Harry havde skrevet flere beskeder, kunne jeg mærke en hånd på mit lår. Jeg kiggede på Brandon og derefter på hans hånd, som lå på mit LÅR. 

Brandon kiggede slet ikke på mig, men stadig på filmen. 

Jeg vidste ikke om jeg skulle bede ham fjerne sin hånd eller om jeg faktisk fandt det en smule spændene. 

Nej hvad er det dog jeg tænker.

Han skal fjerne sin hånd!

Sådan lige nu. 

"Brandon" hviskede jeg. Han vendte sig hovede mod mit og sendte mig et smil. "Din hånd" påpegede jeg, men igen hviskende. "Nårrr det må du undskylde, jeg vidste ikke du havde noget imod det", hviskede han, samtidig med at hans smil faldt til jorden.

Jeg ville jo ikke sårer ham. "Det er ikke fordi jeg har noget imod dig", sagde jeg og prøvede at redde det. "Du skal bare slappe af", hviskede han med sådan en virkelig charmerende stemme. 

Jeg kiggede forvirret på ham.

Hans lagde igen sin hånd på mit lår, og kørte den denne gang længere op. Sådan gjorde han et par gange, fr jeg kom til mig selv, og stoppede ham. "Brandon jeg kan ikke rigtigt lide det", sagde jeg og fjernede selv hans hånd denne her gang. 

Pludselig begyndte folk med at rejse sig, og der opdagede jeg at filmen var færdig. Nu vil jeg bare gerne hjem, og helst væk fra Brandon.

På vej ud til hans bil sagde ingen af os noget. Vi var så stille som statuer. 

"Brandon jeg tror bare jeg tager en taxa hjem", sagde jeg. Og nej jeg tager ikke en taxa, men metroen selvfølgelig. Men det behøver han ikke at vide.

"Nej nej vil du ikke hellere hjem til mig? Vi kan bestille noget mad og så tage hjem til mig og spise det", sagde han og smilte.

"Nej jeg tror egentlig bare at jeg gerne vil hjem lige nu".

"Hvis det er på grund af det fra før, så undskylder jeg virkelig. Det var slet ikke meningen at jeg ville gøre dig utilpas".

Jeg nikkede forstående. "Det er heller ikke derfor. Vi må helt sikkert snart være sammen igen, men nu vil jeg gerne hjem", løj jeg. Selvfølgelig skal jeg ikke være sammen med ham igen.

"Okay. Men skal jeg ikke køre dig hjem?", sagde han og åbnede bildøren. Jeg rystede mit hovede og pegede på min mobil. "Jeg ringer efter en taxa".

Han nikkede bare og krammede mig farvel.

Ikke et kram jeg havde lyst til, men jeg ville jo heller ikke sårer hans følelser alt for meget.

Da han var kørt, tændte jeg min telefon igen. 

Jeg tjekkede displayet, og selvfølgelig har Harry skrevet.

#Harry: Tess svar nu. Hvor er i henne?

Efter at have lært Harry lidt bedre at kende, og efter at have set hvordan hans mor behandler ham, fik jeg en smule ondt af ham. Så måske burde jeg svare ham.

#Tess: Vi har lige været i biografen. Stadig i den der gamle by-del. Men nu er han kørt, og jeg tager hjem.

Godt så kan Harry da heller ikke være mere 'bekymret' nu.

#Harry: Okay bliv ved biografen, så kommer jeg og henter dig.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...